Undersøgelse af borgernes tillid til politiet får kritik

Faktatjek 3. maj 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er tilliden til politiet fortsat tårnhøj

  • Det konkluderer han på baggrund af Justitsministeriets nye tryghedsundersøgelse, der viser, at 86 procent af danskerne har tillid til politiet

  • Men ifølge forskere tegner undersøgelsen ikke et nuanceret billede af borgernes tillid til politiet

Tilliden til politiet er fortsat tårnhøj. 

Sådan lyder konklusionen fra justitsminister Peter Hummelgaard på det sociale medie X på baggrund af Justitsministeriets nye tryghedsundersøgelse, der blandt andet måler tilliden til politiet i Danmark.

Ifølge undersøgelsen har 86 procent af danskerne tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. 

Men ifølge forskere maler undersøgelsen et unuanceret billede af borgernes tillid til politiet. 

Ja eller nej?

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 29.007 besvarelser. Undervejs i spørgeskemaet får respondenterne kun ét spørgsmål omhandlende tillid til politiet: 

”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.” 

Her kan spørgsmålet kun besvares med et ja eller et nej, ved ikke eller ønsker ikke at svare.

Tjekdet
Justitsminister Peter Hummelgaard er ikke enig i forskernes kritik, oplyser han til TjekDet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Selve spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik, der til TjekDet oplyser, at spørgsmålet om tillid har været det samme siden Rigspolitiet formulerede det i samarbejde med Danmarks Statistik i 2013. Rigspolitiet stod for at gennemføre Tryghedsundersøgelsen fra 2013 til 2019 - dog er den stadig finansieret af Rigspolitiet. 

Ifølge Kresten Roland Johansen, der er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i kvantitativ metode, er det et smalt og skrøbeligt grundlag til at vurdere borgernes tillid til politiet på. 

Han fortæller, at i andre spørgeskemaundersøgelser har man ofte mulighed for at graduere sit svar, hvor man eksempelvis har en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen tillid, og 10 er fuld tillid. 

“Hver gang man får mulighed for at graduere sit svar, giver det et mere nuanceret billede af det, man gerne vil undersøge,” siger han og tilføjer: 

“Derfor er det i denne undersøgelse heller ikke overraskende, at mange svarer ‘ja’ til udsagnet, fordi der skal alligevel noget til, før man svarer, at man ikke har tillid til politiet.”

Åbent spørgsmål

Lektor i kriminologi og politiforsker David Sausdal fra Lund Universitetet i Sverige er heller ikke begejstret for måden, respondenterne er blevet spurgt på.

Tillid til politiet kan nemlig være mange ting. Han fremhæver spørgsmål, der formentlig kunne have givet undersøgelsen et anderledes udfald. Har man eksempelvis tillid til, at politiet har ressourcer til at løse opgaverne? Har man tillid til, at politiet vil hjælpe en, hvis ens cykel er blevet stjålet, eller hvis man har haft indbrud?

“Spørgsmålet er så vagt og generelt, at den historie, der bliver fortalt, er en meget generel historie. Det er jo dejligt, at den gennemsnitlige dansker har en ide om, at politiet hjælper, hvis uheldet er ude,” fortæller han.

Ifølge David Sausdal kan undersøgelsen af den grund heller ikke bruges til at sige særlig meget om danskernes tillid til politiet.

“Den viser i højere grad, at vi har et samfund, hvor der ikke er store kriminalitetsproblemer. Som jeg læser den, er den høje tillid mest af alt et udtryk for, at vi lever i et velstillet og velfungerende samfund, hvor risikoen for at blive udsat for kriminalitet er lav og behovet for hjælp fra politiet lige så.“

“Den høje tillid til politiet siger mere om samfundets generelle goder end politiets daglige indsats. Det bliver mere et reklamefremstød end en reel vurdering af, hvad dansk politi evner og ikke evner.“

Rosenrød historie

Alt i alt vurderer David Sausdal, at undersøgelsen fortæller en “rosenrød historie” om borgernes tillid til politiet. 

Han pointerer, at det - heldigvis - er de færreste danskere, der har haft reelle erfaringer med at have brug for politiet, og at undersøgelsen derfor burde nuanceres ved at spørge borgere, der rent faktisk har haft brug for politiet. Det er nemlig dem, der bedst kan vurdere deres arbejde, fortæller han.

“Når vi kigger på dem, der har reelle erfaringer med politiet, så er de ikke lige så tilfredse. Politiet leverer ikke fantastiske tal på alle forskellige kriminalitetsområder. Der bliver rejst flere og flere kritikker af politiet, og der kører et stigende antal sager via Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Jeg er klar over, at et fåtal leder til, at der bliver rejst tiltale, men i forhold til tilliden til politiet, så er det jo negativt og et udtryk for mistillid, at der er flere og flere, der klager.”

Konsulterer man andre undersøgelser, der har spurgt ind til danskernes tillid til politiet, er billedet heller ikke lige så entydigt som Justitsministeriets undersøgelse. 

I oktober 2023 foretog Megafon en undersøgelse for TV 2, og her svarede 35 procent, at de var ‘helt enig’ eller ‘overvejende enig’ i, at de har tillid til, at politiet har ressourcer til at tage sig af de opgaver, som det er pålagt at løse. I 2019 viste en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten, at mere end hver tredje har mistet troen på, at politiet kommer, når der er brug for det.

David Sausdal fremhæver også, at politiet i 2022 henlagde 42.811 sager om økonomisk kriminalitet, og at det “ikke ligefrem er et udtryk for, at politiet stiller op for borgeren.” 

Ikke enig i kritikken

TjekDet har forholdt justitsminister Peter Hummelgaard forskernes kritik.

I et skriftligt svar lyder det:

”Jeg er ikke enig i kritikken. Jeg kan forstå, at der i undersøgelsen er stillet præcis samme spørgsmål igennem mange år, så vi kan bruge undersøgelsen til at sammenligne med tidligere år og følge udviklingen. Jeg kan også forstå, at spørgsmålet er formuleret sådan, at det giver indblik i borgerens generelle tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis borgeren har brug for det,” skriver Peter Hummelgaard og fortsætter:

“Det synes jeg er fornuftigt. Jeg vil samtidig gerne understrege, at det ikke er den eneste undersøgelse, vi har, og som angår borgernes oplevelser med politiet. Derudover er det selvfølgelig rigtigt, at man med andre spørgsmål kunne få indblik i flere nuancer vedrørende borgernes tillid til politiet. Det kan derfor også overvejes, om der fremadrettet skal inkluderes flere spørgsmål om dette i undersøgelsen.” 

Derudover kan Justitsministeriet oplyse, at Rigspolitiet i 2020 udgav en undersøgelse af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, hvori tilfredsheden med politiet undersøges blandt de borgere, som har været udsat for kriminalitet og haft direkte kontakt med politiet. En opdateret version af denne undersøgelse vil blive gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor. Arbejdet med undersøgelsen er påbegyndt i 2024.

TjekDet har også bedt Danmarks Statistik forholde sig til forskernes kritik. 

Danmarks Statistik oplyser, at de har beholdt spørgsmålsformuleringen, fordi det giver bedre mulighed for at følge udviklingen over tid. Derudover er deres vurdering, at et ja/nej-spørgsmål er enkelt at forholde sig til, hvilket er en fordel.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 3. maj 2024