Alternativ behandler hylder mælkebøtterod for at slå kræftceller ihjel, men udelader væsentligt forbehold

Forskere har opdaget, at ekstrakt fra mælkebøttens rod kan nedbryde 95 procent af kræftceller på få dage.

Det skriver i hvert fald den alternative behandler Martin Hejlesen på sin facebookprofil 13. september i et populært opslag, som på tværs af det sociale medie er delt af brugere 1.800 gange.

Idéen er, at ekstrakt fra mælkebøttens rod efter bare to døgn skulle få den kræftramte krop til at erstatte kræftceller med nye sunde celler. Ekstraktet fra roden kan blandt andet kurere kræft i prostata og lunger. Endda bedre end kemoterapi, lyder det i opslaget.

Men kræftforskere, TjekDet har talt med, kender ikke til beviser for, at ekstrakt fra mælkebøtters rod skulle være i stand til at kurere kræft.

Martin Hejlesen linker i sit opslag til et canadisk studie udgivet i 2016, som beskæftiger sig med mælkebøtter og kræft. Forskerne når her frem til, at ekstrakt fra mælkebøtterødder kan slå 95 procent af tyktarmskræftceller ihjel på 48 timer. Og at ekstraktet kan dæmpe udviklingen af kræftceller hos mus.

Men i studiet står der ikke, om ekstrakt fra mælkebøtterod kan kurere kræft hos mennesker. Og forsøg i laboratoriet kan ikke uden videre oversættes til menneskekroppen, siger Anja Olsen, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse. 

“Studiet finder ganske rigtigt, at det her ekstrakt kan slå kræftceller ihjel i et reagensglas. Det er der rigtigt mange stoffer, der gør. Men der er meget langt fra den observation, til man står med et stof, der har en relevant klinisk effekt hos mennesker,” siger hun.

Mangler forsøg på mennesker

Studiet overbeviser heller ikke Lars Ove Dragsted, professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet, om, at ekstrakt fra mælkebøtterod er effektivt til at behandle kræftsyge patienter.

“Man kan hælde et ekstrakt af mælkebøtterødder på celler i laboratoriet. Men det er jo langt fra den skæbne, ekstraktet ville få, hvis man indtager det, og det skal gennem mave-tarmkanalen. Der vil de forskellige komponenter blive nedbrudt og kun nogle af dem optaget,” forklarer Lars Ove Dragsted.

Kræftceller begynder at blive opløst inden for 48 timer efter at være kommet i kontakt med mælkebøtterodekstrakt, hvorefter kroppen erstatter dem med nye, sunde celler, skriver Martin Hejlesen i sit facebookopslag. (Skærmbillede: Facebook)

1 / 5

I kommentarsporet til opslaget meddeler Martin Hejlesen desuden en bruger med en kræftsyg far, at mælkebøtteekstrakt bør være en hjælp mod sygdommen. (Skærmbillede: Facebook)

1 / 5

Siyaram Pandey, en af forskerne bag det canadiske studie, skriver i en mail til TjekDet, at studiet viser, at ekstrakt fra mælkebøtteroden indikerede at have en meget stor effekt på kræftceller i laboratoriet. Men han påpeger også, at der stadig er behov for at lave kliniske studier af mælkebøtters virkning mod kræft.

Ifølge faktatjekkere hos mediet USA Today har Siyaram Pandey om sit studie udtalt, at “størstedelen af kræftcellerne døde i løbet af 48 timer, men det betyder ikke, at en patient, der indtager mælkebøtterod, vil blive kureret på 48 timer.”

Anja Olsen har desuden sendt TjekDet en forskningsartikel om mælkebøtter, der samler den viden, der er på området. Også den artikel peger på, at der ikke er nok forsøg med mælkebøtter og mennesker til at kunne udnævne ukrudtet til at være en kræftkur.

“De fleste foretagede studier beskæftiger sig med in-vitro celleforsøg (reagensglasforsøg, red.), og forskningsresultaterne mangler klinisk anvendelighed,” står der i artiklen.

Det stadie af forskningen placerer Anja Olsen på den nedre del af evidensstigen og påpeger, at der kan gå mange år med forskning fra den slags studier til ordentlige kliniske afprøvninger. 

Forsøg, der bliver udført på celler, kan primært bruges til at generere hypoteser, som man kan afprøve videre. Først i dyr og senere i mennesker på forskellig vis – først raske mennesker, så små grupper af patienter og til slut lodtrækningsforsøg. 

Forskere må igennem adskillige trin, før der er egentlig evidens for, at for eksempel en kræftbehandling virker. Laboratorieforsøg på mus eller i petriskåle vejer tungere end en eksperts formodning, men det er stadig langt nede på evidensstigen. Først gennem forskellige typer forsøg på mennesker og gennem sammenfatning af forskningen på området kan man være nogenlunde sikker på, hvordan en behandling virker. Men værdien af et forskningsreview afhænger af kvaliteten af den forskning, der bliver gennemgået. (Kilde: Videnskab.dk)

Gammel historie giver falsk håb

Selvom forskning ikke lader til at bakke det op, er mælkebøtteroden i årevis blevet hyldet som en kræftkur i alternative sundhedskredse på nettet.

Tidligere har faktatjekmedier i andre lande beskæftiget sig med opslag, hvis indhold minder om Martin Hejlesens. Og dele af hans opslag synes oversat fra en tekst, der har optrådt på den alternative helseside Health Eternally.

Udover at henvise til det canadiske studie gengiver de forskellige opslag og tekster en særlig sygehistorie. Ifølge en artikel fra 2012 i det canadiske medie CBC skulle leukæmipatienten John DiCarlo nemlig være begyndt at drikke mælkebøtterodste efter at have modtaget aggressiv kræftbehandling uden virkning.

Fire måneder senere var den dengang 72-årige John DiCarlo angiveligt kræftfri. Og kræftlæge Caroline Hamm fra Windsor Regional Cancer Group i den canadiske delstat Ontario skulle have tilskrevet det mælkebøtterne. 

Alternativ behandler hævder fejlagtigt at have fundet den sande årsag til coronavirus

Martin Hejlesen nævner både John DiCarlo og Caroline Hamm i sit opslag.

I 2017 fortæller Caroline Hamm dog til canadisk radio, at historien om John DiCarlo og mælkebøtterne blev misforstået. Påstande om, at mælkebøtter kunne kurere kræft, dukkede ifølge CBC op i hobetal på nettet og linkede ofte til artiklen, hvor hun var citeret.

“Det er virkelig synd for patienter, der tror på det. Det giver dem falske forhåbninger. Det er simpelthen ondt,” siger Caroline Hamm ifølge CBC og tilføjer:

“Jeg får hver uge emails fra folk rundt om i verden, som vil droppe deres medicin og tage det her i stedet på grund af de her udokumenterede påstande.”

Martin Hejlesen tror stadig på mælkebøtten

TjekDet har uden held forsøgt at få et interview med Martin Hejlesen om, hvorvidt han kan have spredt upræcise sundhedsråd på Facebook. Vi har også spurgt, om han er bekymret for, om patienter på baggrund af disse råd kan føle sig fristet af en behandling uden dokumenteret virkning.

Men over email afviser han begge dele, ligesom han afviser at have givet indtryk af, at der skulle være evidens for, at mælkebøtterod kan kurere kræft hos mennesker. I hans opslag står dog, at mælkebøtterodekstrakt "kurerer prostata, lunge og andre kræftformer" bedre end kemoterapi.

"Kroppen erstatter dem (kræftcellerne, red.) med sunde, nye celler," skriver han.

Alternativ behandler tager fejl. Solcreme er ikke skyld i flere tilfælde af hud- og modermærkekræft

Adspurgt, hvordan det så skal forstås, svarer Martin Hejlesen:

"Du kan forstå det således, at mælkebøtteekstrat kan repræsentere et nyt ikke-toksisk alternativ til konventionel kræftterapi, der er tilgængelig i dag." 

På Martin Hejlesens hjemmeside fremgår det, at han mod betaling udbyder kurser inden for metasundhed, som er "læren om det selvhelbredende menneske". 

Gennem metasundhed kan man angiveligt få øje på de traumer, der har forårsaget sygdomme - endda kræft. Derved kan man selv lindre eller kurere sygdomme.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.