Navneforbud og privatlivets fred: Hvad må du dele om sagen fra Hjallerup?

Flere steder på de sociale medier hersker der tvivl om, hvorvidt der er navneforbud i den verserende sag om drabet på en 13-årig pige i Hjallerup, hvor en 17-årig er sigtet.

Debatten raser blandt andet i kommentarsporet på Nordjyllands Politis X-profil.

I kommentarfeltet til et opslag om sagen påpeges det blandt andet, at forsvarsadvokaten for den 17-årige ikke har begæret navneforbud, hvorfor der ikke kan være noget ulovligt i at dele hans Facebook-profil eller identitet i det hele taget.

Men samtidig advarer politiet:

“Vi har erfaret, at Facebook-profilen tilhørende den 17-årige gerningsmand fra Hjallerup-sagen i øjeblikket bliver delt på de sociale medier. Vi vil henstille til, at man undlader at gøre dette, da det i værste fald kan vise sig at være strafbart”.

Flere brugere skriver også, at der altså er navneforbud i den pågældende sag.

Der har også været forskellige meldinger i medierne, siden nyheden om drabet kom frem tirsdag. Hos TV 2 kunne man tirsdag eftermiddag læse, at det var uklart, om der var anmodet om navneforbud i forhold til den 17-årige. Om aftenen skrev Ekstra Bladet så, at der var nedlagt navneforbud i sagen. Men kort efter skrev flere medier med henvisning til Ritzau, at der ikke var navneforbud i den 17-åriges tilfælde.

Sidstnævnte bekræfter anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi overfor TjekDet. De oplyser, at der er navneforbud, hvad angår det 13-årige offer i sagen, men at der ikke er navneforbud, hvad angår den sigtede.

Tilbage står fortsat spørgsmålet om, hvad man må dele og ikke må dele om sagen. Det har TjekDet spurgt to forskere om.

Navneforbud er identifikationsforbud

I den verserende sag er det altså kun det 13-årige offer, der gælder navneforbud for. Men navneforbuddet kunne også gælde for den 17-årige, hvis domstolen havde besluttet det.

Ifølge retsplejelovens paragraf 31 kan domstolene nemlig under visse omstændigheder beslutte at nedlægge forbud mod at dele oplysninger, der kan identificere personer, der indgår i verserende sager - sigtede, mulige forurettede, vidner eller andre, der har med sagen at gøre. 

Både anklagemyndigheden og forsvaret kan anmode om navneforbud, og så er det altså op til domstolene at vurdere, om der er juridisk grundlag og i øvrigt behov for at nedlægge et forbud.

Og der kan være flere årsager til, at en domstol vælger at nedlægge navneforbud i en sag, forklarer Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Det kan enten være, fordi domstolen mener, at en identifikation ville kunne bringe nogens sikkerhed i fare, eller at det vil udsætte nogen for “unødvendig krænkelse,” som der står i lovteksten.

Og selvom begrebet “navneforbud” muligvis kan give et andet indtryk, omfatter forbuddet andet og mere end at dele den pågældendes navn, siger Trine Baumbach.

“Når vi taler om et navneforbud, er der i virkeligheden ikke tale om et navneforbud, men et identifikationsforbud,” forklarer hun.

Derfor kan det også være strafbart at videregive eksempelvis alder, særlige kendetegn eller bedrifter, jobtitel eller bopæl - alle informationer, der alene eller i sammenhæng med hinanden, kan gøre det muligt at udlede, hvem den pågældende person er.

Gælder for alle

Når domstolene beslutter at nedlægge navneforbud, gælder det for alle. Det vil sige, at både publicistiske medier og  privatpersoner kan straffes, hvis de bryder forbuddet. 

Til gengæld bliver det først ulovligt at dele oplysninger, der er omfattet af et navneforbud, når der er tale om en såkaldt offentlige gengivelse - altså at oplysningen får en vis rækkevidde. 

Det gælder for eksempel, hvis et medie videregiver oplysningen, eller hvis oplysningen deles åbent på sociale medier. Modsat kan man altså som udgangspunkt ikke blive straffet for at dele oplysninger med naboen over hækken eller med familien ved spisebordet.

Alle de regler gælder altså for den 13-årige pige, der er offer i den verserende sag. Her gælder forbuddet automatisk, og der er ingen dommer, som skal tage stilling.

Normalt forholder det sig sådan, at domstolene kan vælge at ophæve navneforbuddet på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb, men at forbuddet under alle omstændigheder bortfalder, når den endelige dom er afsagt. Men i sager om sædelighedsforbrydelser gælder der et evigt identifikationsforbud, forklarer Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet.

I sagen fra Hjallerup er den 17-årige sigtet for både manddrab og voldtægt. Hvis domstolen finder, at den 13-årige har været udsat for voldtægt, der er en sædelighedsforbrydelse, vil hendes identitet altså fortsat være omfattet af identifikationsforbuddet, når sagen er afsluttet.

Der er ikke frit slag

Den 17-åriges identitet er derimod ikke beskyttet. Derfor gælder ovenstående regler ikke i hans tilfælde.

Men betyder det, at en persons identitet ikke er beskyttet af et navneforbud så, at man må sige og oplyse hvad som helst? Nej, siger både Trine Baumbach og Sten Schaumburg-Müller.

Der gælder nemlig helt generelt - navneforbud eller ej - regler for, hvad man må og ikke må sige om andre mennesker offentligt.

Der er to regler, man skal være opmærksom på i den forbindelse, fortæller de to forskere. 

Den første går på, at man ikke må fremsætte ærekrænkende anklager, som en person ikke er dømt for, fortæller Sten Schaumburg-Müller.

“Det kan være, hvis man fremkommer med nogle grove beskyldninger, som for så vidt ikke har noget med sagen at gøre. Det kan være strafbart,” siger han.

Her er reglerne om navneforbud i retssager: Fie delte formodede gerningsmænds navne på Facebook og endte i retten

Den anden regel, man skal være opmærksom på, er, at der er oplysninger, der betragtes som private eller personfølsomme uafhængigt af et navneforbud.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller er der ikke noget problem i at videregive private oplysninger, der har været åbent fremme som led i retssagen, men der kan opstå problemer, hvis man deler potentielt personfølsomme oplysninger, der ikke direkte har noget med sagen at gøre.

Et navn eller facebookprofil ville ifølge Trine Baumbach sandsynligvis ikke blive betragtet som følsomme privatlivsoplysninger.

“Helt almindelige, generelle oplysninger anses typisk ikke sådan. Hvis man har offentliggjort sig selv, som man gør med en Facebook-profil, så har man tilkendegivet, at man er indforstået med, at man er ude i det offentlige rum,” siger hun.

Alligevel er det ikke nødvendigvis problemfrit at dele en sigtets Facebook-profil, siger forskerne. Det skyldes, at der kan være andre at beskytte i sagen.

Identifikation af offeret gennem gerningspersonen

Ifølge politiet har den 17-årige sigtede og det 13-årige offer haft en relation forud for drabet. Derfor skal man være opmærksom på, at de oplysninger, man eventuelt deler om den 17-årige, ikke kan føre til identifikation af den 13-årige, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

“Hvis man eksempelvis deler hans profil, og der er nogle billeder af hende eller noget lignende, hvor det beskrives, at det er hende, der er tale om, så er det ikke så godt,” siger Sten Schaumburg-Müller og tilføjer:

“Det kan være strafbart.”

I et opslag på X advarer politiet mod at dele den sigtedes facebookprofil, fordi det "i værste fald" kan være strafbart, selvom der ikke er forbud mod at dele hans identitet. Ifølge forskerne skyldes det, at man ikke må kunne identificere det 13-årige offer gennem ham. Foto: Skærmbillede af X

Trine Baumbach fremhæver, at hun ikke udtaler sig om konkrete sager og udtaler sig derfor generelt om sager med navneforbud.

“Udgangspunktet er, at man ikke må komme med oplysninger, der på den ene eller den anden måde kan identificere personen, navneforbuddet gælder for,” siger hun og tilføjer:

“Men det forhold, at man omtaler en sag, og der så vil være nogen, der kan lægge to og to sammen og faktisk identificere hende, kan man ikke nødvendigvis bebrejde dem, der omtaler sagen,” siger hun.

Vil man være på den sikre side er det dog bedst at lade være - for eksempel med at dele en Facebook-profil, siger hun.

Hvad sker der, hvis man bryder forbuddet?

Hvis man udbreder oplysninger, som er omfattet af et navneforbud eller af en af de generelle regler om beskyttelse af privatlivets fred, vil man typisk kunne få bødestraf, fortæller Sten Schaumburg-Müller. Det kan nemt løbe op i mange tusinde kroner, siger han, men den nøjagtige straf vil afhænge af, præcis hvad man har delt, og hvor man har delt det.

TjekDet har tidligere beskrevet, hvad konsekvenserne kan være af at bryde et navneforbud. I en artikel fra april 2023 fortalte dengang 31-årige Fie Gunlev Nielsen, hvordan hun blev straffet med bøde efter at have delt Facebook-profilerne tilhørende to formodede gerningsmænd i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn i 2022. Senere blev den ene af de to mænd løsladt, og den anden er nu kendt skyldig i drabet. 

“Jeg tog så skærmbilleder af profilerne og gemte billederne. Efterfølgende delte jeg billeder af begge mænd,” fortalte Fie Gunlev Nielsen dengang til TjekDet.

Den handling kostede en tur i Retten i Svendborg, hvor Fie Gunlev Nielsen endte med en samlet regning på lidt over 105.000 kroner. En stor del af det beløb gik dog ifølge hende til advokatsalær og retsomkostninger.