Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Moderatorerne er fyret: Nu skal brugerne kontrollere brugerne på X

Indsigt 21. feb 2024  -  6 min læsetid
Tjekdet
Foto: Shutterstock

Null

Efter Elon Musks overtagelse af Twitter og navneændringen til X har det sociale medie gennemgået flere ændringer. 

Som noget af de første fyrede Elon Musk sine moderatorer. Senere trak X sig fra den frivillige EU-aftale, som ellers forpligtede platformen til at samarbejde med faktatjekkere.

I stedet er Elon Musks dogme, at X’s brugere nu skal stå for at faktatjekke hinanden via funktionen “Community Notes”, på dansk kaldet fællesskabsnoter, som blev lanceret i november 2022.

“Fællesskabsnoter forsøger at skabe en mere informeret verden ved at give magten til folk på X, så de sammen kan tilføje kontekst til vildledende opslag,” skriver X selv om funktionen.

Spørgsmålet er, om fællesskabsnoter virker efter hensigten, for mange fællesskabsnoter om misinformation bliver aldrig offentliggjort, viser TjekDets research.

Ændringen til fællesskabsnoter møder også kritik fra flere kanter, fordi platformen er blevet beskyldt for at have den højeste forekomst af misinformation af alle sociale medier.

Null

Du finder fælleskabsnoter her under et opslag. I dette tilfælde en note, der tilføjer yderligere information (FOTO: Skærmbillede fra X)


Hvad er fælleskabsnoter?

Alle brugere på X kan blive en del af fællesskabsnoter ved at udfylde en formular. Bliver man accepteret, kan man fremover bidrage til funktionen og faktatjekke andre brugere på platformen. 

Hvis man eksempelvis ser et opslag, som indeholder misinformation, eller en video, der bringes ude af kontekst, kan man tilføje en fællesskabsnote til opslaget ved at beskrive, hvad misinformationen består i og linke til relevante kilder, som underbygger ens argumenter.

Det er dog ikke ensbetydende med, at ens fællesskabsnote bliver offentliggjort. Først skal andre medlemmer af fællesskabsnoter nemlig stemme om, hvor hjælpsom ens note er i forhold til at korrigere opslaget. Man kan stemme “ja”, “til dels” eller “nej”. 

Hvis en fællesskabsnote får tilstrækkelig positiv respons fra andre brugere, bliver den i sidste ende offentliggjort, så resten af brugerne på X kan læse den. Omvendt bliver den ikke offentliggjort, hvis noten modtager for meget negativ respons. Ordningen betyder i praksis, at en note, der påpeger misinformation, kan blive “stemt ned” af andre brugere, som ønsker at misinformationen skal blive stående. De skal blot stemme for, at noten ikke er “hjælpsom”. Derefter vil den ikke blive offentliggjort.

Ekstrem påstand uden fællesskabsnote

I januar 2024 fandt TjekDet et eksempel på netop dette. Her gik en udokumenteret påstand viralt på en X-profil, der flere gange er blevet afsløret i at sprede misinformation.

Profilen delte et opslag med en påstand om, at en ekstrem pornografisk film med Hillary Clinton cirkulerer på det mørke internet. Videoen viser angiveligt Hillary Clinton voldtage og torturere en pige.

Opslaget har fået flere end 20 millioner visninger, men det har ikke fået tilføjet en fællesskabsnote på trods af, at påstanden stammer fra en kendt konspirationsteori under navnet “Frazzledrip”.

Null

Ovenstående viser en fælleskabsnote, som peger på, at opslaget er misinformation, men noten bliver fjernet igen (FOTO: SKÆRMBILLEDE FRA X)


Store amerikanske medier som The Washington Post, PolitiFact og Snopes har tidligere faktatjekket videoer, der hævder at vise det samme tilbage i 2023 og 2018 og kaldt dem for “falske” og “grundløse konspirationsteorier".

Egentlig havde opslaget fået påklistret en fællesskabsnote, der beskrev, at der ikke er dokumentation for påstanden. Noten blev sidenhen fjernet, så almindelige brugere ikke længere kunne se beskeden om, at påstanden mangler dokumentation. Kun brugere, der er tilmeldt Xs fællesskabsnoter, kunne se den ikke-offentliggjorte note.

Årsagen til, at noten blev fjernet for offentligheden er, at der blandt Xs tilmeldte brugere er uenighed om bevisførelsen.

Flere brugere mener nemlig, at fællesskabsnoter kun skal offentliggøres til alle brugere, hvis der er skudsikre beviser for, at det påståede er forkert. 

Brugerne er af den holdning, at hvis der ikke er direkte beviser for eller imod påstanden, så er fællesskabsnoten ren spekulation.

Tjekdet
En af argumenterne for, hvorfor opslaget med misinformation om Hillary Clinton ikke skal have en fællesskabsnote Foto: Skærmbillede af X


Et andet argument er, at medmindre man kom i de samme kredse som Hillary Clinton dengang og dermed med sikkerhed kan sige, at det ikke skete, så vil en note på opslaget være misbrug af fællesskabsnoter.

Noget tyder på, at der har været uenighed om tilgangen, for kort før denne artikels offentliggørelse kom noten på igen, efter ellers at have været skjult for offentligheden længe. 

Afstemningssystemet er problematisk, mener Jakob Bæk Kristensen, der forsker i digitale offentligheder på Roskilde Universitet. For som fællesskabsnoter er nu, vil konspirationsteoretikere og profiler med sensationelle holdninger komme mere til orde end den gængse bruger på X.

“Vi kan se i forskningen, at miljøer med konspirationsteoretikere går særlig hårdt til kamp på sociale medier - mere end den almene bruger. Så selvom den almene bruger er fornuftig, så bliver de simpelthen udkonkurreret på aktivitet, hvilket påstanden med Hillary Clinton er et eksempel på,” forklarer Jakob Bæk Kristensen.

Han påpeger, at det bliver endnu mere problematisk, fordi det enkelte medlem af fællesskabsnoter kan stemme på så mange noter, som de har lyst til.

“Hvis du har nogle meget politisk engagerede mennesker, der er klar til at sørge for, at misinformation, der kommer fra en bestemt politisk fløj, ikke skal have en fællesskabsnote, så kan de gå ind og kæmpe imod det,” siger Jakob Bæk Kristensen.

Endnu et lag på den politiske kamp

TjekDet har fundet eksempler på, hvordan en profil først spreder misinformation og efterfølgende opfordrer sine følgere til at fjerne den offentliggjorte fællesskabsnote, der gør andre brugere opmærksomme på, at videoen ikke viser det, der hævdes.

Den verificerede X-profil Donald J. Trump News - der ikke har nogen relation til Donald Trump - delte den 17. januar 2024 en video, som hurtigt gik viralt. I videoen med flere end en million visninger ser man en mand i en gaffeltruck fjerne en personbil, mens en mand i bar overkrop forgæves prøver at forhindre, at hans bil bliver løftet væk. Opslaget skal tydeligvis miskreditere klimaaktivister.

“Klimademonstrant blokerer landmands indkørsel og finder hurtigt ud af det. Var landmanden i sin gode ret, ja eller nej?”, står der i teksten til videoen.

Opslaget har fået tilføjet en fælleskabsnote, hvori der står, at konteksten er en helt anden.

“Ikke en klimademonstrant, bare et skænderi mellem en landmand og en person, som blokerede indkørslen til hans mark med sin bil. Han ville ikke rykke sin bil, så landmanden gjorde det for ham,” står der i noten med et link til en artikel fra The Guardian.

I artiklen kan man se den samme video. Her oplyses navnet på landmanden, og via en Google-søgning kan man se, at sagen blev dækket massivt i britiske medier tilbage i februar 2022.

Null

Ovenstående viser et eksempel på, at en X-bruger aktivt forsøger at få sine følgere til at fjerne en fællesskabsnote, som gør opmærksom på misinformation (FOTO: Skærmbillede fra X)


Alligevel har profilen efterfølgende opfordret sine følgere til at hjælpe med at fjerne den  “afslørende” note fra opslaget ved at vurdere den som “ikke hjælpsom”, men dog uden held indtil videre.

TjekDet har forsøgt at kontakte personen bag profilen for at høre, hvorfor de forsøger at få noten slettet, men vedkommende er ikke vendt tilbage. Sidenhen er opfordringen om at anmelde noten blevet slettet.

For Jakob Bæk Kristensen viser eksemplet, at fællesskabsnoter i sin nuværende form bliver endnu et lag i den politiske magtkamp på sociale medier, fordi brugere med samme holdninger finder sammen. 

“X er en platform med meget politisk indhold. Men platformens funktioner, der skal hjælpe med at skelne sandt fra falskt, sikrer ikke, at det faktisk er den repræsentative befolkning, der får lov at komme til orde,” siger han og fortsætter.

"Særligt når en politisk motiveret profil, som i dette tilfælde med en Donald Trump nyhedsside, går ind og beder sine følgere - som højst sandsynligt har samme politiske overbevisninger - om at stemme på bestemt måde, så bliver det informationskrig fremfor hjælp til at finde troværdigt indhold,” siger han.

Svært at få fælleskabsnoter offentliggjort

Generelt tegner der sig en problematik i offentliggørelsesprocessen af fælleskabsnoter på X, når det drejer sig om politiske tunge emner.

Det viser en større undersøgelse af fælleskabsnoter, som det brasilianske faktatjeksmedie Lupa har foretaget. Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra portugisisk sprogede tweets fra 3. marts til 1. december i 2023.

Her producerede 3.846 profiler i alt 16.800 fælleskabsnoter, men kun 1.352 af noterne, svarende til 8 procent, blev offentlige for resten af X-brugerne. Det betyder, at 92 procent af alle fællesskabsnoter lavet på portugisisk mellem 3. marts og 1. december kun var synlige for andre medlemmer af fælleskabsnoter. 

Samme billede tegner sig også på andre sprog, fandt Lupa ud af. I databasen, som samler alle sprog, var 88 procent af fælleskabsnoterne ikke offentliggjort. 

Lupa har også dykket længere ned i data blandt de portugisiske fælleskabsnoter, og her tegner der sig et mønster. Generelt bliver fælleskabsnoter nemmere offentliggjort på opslag, som ikke er særligt populære, og som ikke drejer sig om tungere emner som Brasiliens økonomiske og politiske debat.

“Resultatet af dette er, at i stedet for at bidrage til kampen mod misinformation og hadefulde ytringer, er der en stor mængde noter, som beskæftiger sig med mindre relevante emner”, skriver Lupa sammenfattende i deres undersøgelse.

På månedlig basis udgiver mediet NewsGuard en såkaldt misinformation-monitor, som for oktober 2023 viste, at blot 79 ud af 250 opslag med misinformation fra krigen mellem Israel og Hamas havde en fællesskabsnote, hvilket svarer til 32 procent.

“Data underbygger, at fællesskabsnoter ikke fungerer efter hensigten i den nuværende form. Det ville kræve, at en tredjepart eller en form for moderator får det sidste ord i offentliggørelsesprocessen,” vurderer Jakob Bæk Kristensen.

Artiklen er en del af vores serie om Elons X. Læs de foregående artikler nedenfor og bliv opdateret på de næste artikler ved at følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev. 

Opdateret 28. feb 2024