Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ny undersøgelse viser udbredt bekymring for mis- og desinformation

Indsigt 6. feb 2024  -  3 min læsetid
Tjekdet
Et flertal af danskere er bekymret for mis- og desinformation, viser ny måling. Foto: Shutterstock
  • Et flertal af danskere er bekymret for udbredelsen af mis- og desinformation. Hele 66 procent fortæller, at de frygter at få et skævt billede af, hvad der foregår i Danmark. Og bekymringen tager til, når det handler om at få indblik i, hvad der foregår i resten af verden

To ud af tre danskere er bekymrede for at blive påvirket af mis- og desinformation. 

Det er en af hovedkonklusionerne i en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Verian, der tidligere hed Gallup, har foretaget blandt 1.101 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Undersøgelsen er foretaget for Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati, der hører under Kulturministeriet.


 

Den betydelige bekymring blandt danskerne for konsekvenserne af spredningen af falske oplysninger underbygges af, at 65 procent mener, at de ved eller tror, at de har set desinformation på online platforme, mens 68 procent angiver, at de ved eller tror, at de har set misinformation online.

“Udfordringen med mis- og desinformation på nettet er massiv, og det er tydeligt, at danskerne tager det enormt alvorligt. Det kalder på konstant handling,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Mis- og desinformation er ikke det samme

Forskellen på mis- og desinformation afhænger i høj grad af hensigten med at sprede forkert information: 

Misinformation udgør nyheder, historier, opslag mm, som indeholder falske oplysninger, hvor afsenderen ikke er klar over, at indholdet er faktuelt forkert.

Desinformation er indhold, som er delt velvidende, at indholdet er faktuelt forkert. Her bliver forkerte oplysninger altså delt med vilje, fx for at snyde eller vildlede i målgruppe.

Kilde: Center for sociale medier, tech og demokrati

EU-valg venter forude

Globalt set er 2024 et heftigt valgår. Omkring halvdelen af verdens befolkning skal i stemmeboksen i år. Det gælder blandt andet præsidentvalg i både Rusland i marts og præsidentvalg i USA i november. For danskerne er der særligt ét valg i år, hvor vælgernes kildekritiske sans kan komme til at stå sin prøve. Der er nemlig valg til Europa-Parlamentet i juni.

Knap hver tredje af de adspurgte danskere angiver, at de tror, at mis- og desinformation i meget høj - 10 procent - eller i høj grad - 21 pct. påvirker demokratiske valg i Danmark. 41 procent er lidt mindre bekymret. De tror, at mis- og desinformation i nogen grad påvirker demokratiske valg i Danmark.

Værre står det til uden for landets grænser, vurderer danskerne, der har svaret på undersøgelsen. Over halvdelen tror, at falsk information har større konsekvenser for valg i andre europæiske lande.

Jakob Engel-Schmidt er glad for, at Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati nu skal spille en rolle i at agere værn mod misinformation og splittelse. 

“Vi har behov for langt mere kontrol med techgiganterne, men også langt mere viden til at tøjle udviklingen og sikre, at magten fortsat ligger i hænderne på os danskere,” siger han.

 

Sådan er undersøgelsen lavet

  • Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i perioden den 12.-18. december 2023 af analyseinstituttet Verian. 
  • Spørgeskemaet er besvaret digitalt af 1101 respondenter i alderen 18-92 år som stammer fra Verians online surveypanel. 
  • Data er vægtet således, at analyserne er repræsentative for den voksne danske befolkning, hvad angår køn, alder, uddannelse, region og partivalg ved seneste folketingsvalg.

Kilde: Verian

Ruster sig til valgkampen

Og netop den demokratiske debat på ikke mindst sociale medier er i fokus hos både offentlige myndigheder, private organisationer og techgiganterne. De har oprettet flere puljer, hvor blandt andet faktatjekmedier som TjekDet kan søge til projekter, der skal dæmme op for en potentiel trussel mod misinformation og desinformation.

“Både vi og andre faktatjekmedier i EU opruster i øjeblikket vores muligheder for at følge det kommende EU-valg tæt. Det kan vi ikke gøre uden at få flere kolleger og skaffe os særlige både journalistiske og tekniske kompetencer, der kan øge vores muligheder for dæmme op for misinformation og særligt påvirkningskampagner fra fremmede magter og aktører, der generelt vil forstyrre vores demokratiske debat,” siger Thomas Hedin, der er chefredaktør for TjekDet.

Han fortæller, at TjekDet blandt andet er gået sammen med en dansk organisation, der har helt særlige tekniske kompetencer til at monitorere for desinformation, ligesom faktatjekmedierne i EU er gået sammen om at skabe en fælles platform, hvor mediernes observationer, research og faktatjek opsamles. Det giver de europæiske faktatjekmedier mulighed for at reagere hurtigere og mere effektivt.

“Det kan godt være, at Danmark ikke bliver et specifikt mål for påvirkningskampagner, men da en kampagne kan blive rettet mod EU generelt under den kommende valgkamp, vil desinformation også kunne ramme Danmark, fordi vi er medlem af unionen. Og fake news kender jo ikke grænser,” siger Thomas Hedin.

Danskerne har blandede opfattelser af online-debatten 

Mange danskere bruger i dag sociale medier som en af deres primære platforme til at modtage og dele nyheder. Undersøgelsen viser dog, at tre ud fire oplever, at samtaler på online platforme er præget af en hård tone. To ud af tre er enige eller overvejende enige i, at offentlige online samtaler er polariserede. 

Danskerne er desuden splittet i deres opfattelse af, hvorvidt online-debatten er en gevinst eller forringelse af den offentlige samtale. 33 procent ser online-debatter som en gevinst og 30 procent mener, at online debatter forringer den offentlige samtale. Samtidig er kun 20 procent enige eller overvejende enige i, at offentlige samtaler på online platforme er interessante at deltage i.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 6. feb 2024