Klimaforskere: Asger Aamund vildleder om solskin, skyer og temperaturstigninger

Globale temperaturstigninger skyldes ikke udledninger af CO2. I stedet er globale temperaturer steget de seneste 50 år på grund af færre skyer på himlen og dermed mere solskin.

Sådan skriver erhvervsmand Asger Aamund i et indlæg på sin hjemmeside. Suzanne Bjerrehuus, der udover at være forfatter også er Asger Aamunds ægtefælle, har på Facebook delt indlægget i et opslag, der er videredelt flere end 5.000 gange.

Årsagen til de færre skyer findes ifølge Asger Aamund i, at vi udleder mindre svovldioxid. Svovldioxid øger skymassen, så jo mindre svovldioxid, des færre skyer. Derved har gassen svovldioxid stor betydning for globale temperaturstigninger, mens drivhusgasser som kuldioxid og metan ikke har, skriver Asger Aamund.

Men klimaforskere siger til TjekDet, at Asger Aamund slet ikke har ret i sin udlægning af, hvad der er årsagen til temperaturstigninger.

For selvom svovldioxid og aerosoler i atmosfæren rigtignok har en nedkølende effekt, så er der blandt klimaforskere ingen tvivl om, at temperaturstigningerne er menneskeskabte og skyldes udledninger af drivhusgasser.

Opvarmning har stået på i snart 200 år

TjekDet har har identificeret tre hovedpåstande i Asger Aamunds indlæg og fået klimaforskere klimaforskere til at vurdere dem.

Påstand 1:

“Hvis CO2 var skurken, burde den globale opvarmning jo have taget fart i slutningen af 1800-tallet, hvor industrialiseringen begyndte.”

Ifølge Asger Aamund viser temperaturudviklingen siden 1800-tallet, at kulstof i atmosfæren ikke kan være årsagen til klimaforandringer. For med industrialisering igennem det 19. århundrede og overgang til gas, kul og olie som brændstofkilder begyndte vi at udlede CO2 til atmosfæren, og globale temperaturer burde være stukket i vejret.

Men temperaturerne begyndte faktisk at stige allerede dengang, siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Geoscience.

---

Hun peger på et studie, der når frem til at den menneskeskabte globale opvarmning så småt begyndte i 1830’erne, fordi man begyndte at afbrænde kul og brunkul.

“Årsagen til, at opvarmningen først er blevet så stor siden Anden Verdenskrig er, at industrialiseringen og udledningen af drivhusgasser tog kraftigt til på dette tidspunkt,” siger hun.

Peter Langen, der er professor Institut for Miljøvidenskab og centerleder for iClimate på Aarhus Universitet, peger på, at der i FN’s klimapanels seneste rapport står, at drivhusgasser havde indflydelse på den globale temperatur mellem 1850 og 1900. 

“CO2-udledningerne var ikke så kraftige i det 19. århundrede, som de er nu. Og de havde ikke stået på lige så længe, som de har nu. Det er afgørende, fordi CO2 bliver i atmosfæren i meget, meget lang tid. Jo længere vi bliver ved med at udlede, des mere bygger vi ovenpå,” siger han.

Mindre SO2 giver CO2 friere spil

Påstand 2:

Asger Aamund mener, at temperaturstigninger først tager fart langt senere.

"Stigningen i de globale temperaturer starter dog først for alvor omkring 1975, hvor vi får færre skyer og mere solskin," skriver han.

Forskerne giver ham ret i, at det er i anden halvdel af det 20. århundrede, at de globale temperaturstigninger tager fart. Men de afviser, at årsagen primært findes i færre skyer, mere sol og mindre udledning af svovldioxid (SO2), som Asger Aamund også skriver i sit indlæg.

For siden anden verdenskrig er udledningen af drivhusgasser taget væsentligt til. Og det er i stedet her forklaringen på de globale temperaturstigninger findes, siger forskerne.

“Mindre SO2 spiller en rolle i at accelerere opvarmningen i de seneste år. Men broderparten af forceringen kommer fra drivhusgasserne og primært CO2,” siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, og henviser til et studie, der netop kigger nærmere på klimaeffekten af SO2.

Asger Aamunds argument er, at opvarmningen skyldes, at den nedkølende effekt fra SO2 bliver mindsket. 

Men faktisk giver den nedgang i SO2-udledning friere spil til opvarmning fra CO2 og andre drivhusgasser, siger Peter Langen.

“Det betyder, at vi får mere opvarmning fra den udledte CO2, når vi mister det afkølende bidrag fra aerosolerne,” siger han.

Udvælger særligt varmt år 

Påstand 3:

I indlægget skriver Asger Aamund også, at temperaturen ikke længere stiger i Danmark.

"Fra 1970 til 2014 blev den danske udledning af SO2 nedbragt til næsten nul. På det tidspunkt standser også temperaturstigningen i Danmark, som herefter har ligget på samme niveau som i 2014," står der i indlægget.

Det er korrekt, at udledningen af SO2 i Danmark er nedbragt til noget nær nul. Men ifølge forskerne giver det ikke mening at udvælge et enkelt særligt varmt år i Danmark som 2014 og afblæse temperaturstigningerne.

“Man kan ikke sige, at opvarmningen er stoppet. Man kan ikke se det fulde billede ved at kigge på temperaturerne fra år til år på den måde,  for temperaturerne stiger globalt i disse årtier,” siger Peter Langen.

Han påpeger også, at Danmark er et lille område i et globalt klima. Klimaet og temperaturer kan derfor godt svinge både op og ned lokalt i Danmark, mens de globale gennemsnitlige temperaturer stiger år for år. 

“I Danmark er vi påvirket af, om vinden lige blæser fra vest eller øst et givent år. De lokale vejrfænomener spiller kraftigere ind, jo mindre et område man kigger på. Det betyder, at det er svært at kigge på et lille område og sige, om der er en overordnet trend eller ej”, siger han.

Også Marit-Solveig Seidenkrantz siger, at klimaforandringer må ses over en længere periode, og at man ikke umiddelbart kan aflæse en tendens over så kort en periode som siden 2014. 

“Når det så er sagt, er det faktisk ikke korrekt, at temperaturen i Danmark ikke er steget siden 2014,” siger hun med henvisning til DMI’s temperaturoversigt.

---

I årene 2014 til 2016 var der den stærkeste El Niño, der nogensinde er målt, siger klimaforskeren. El Niño er en naturlig klimabegivenhed, der forekommer mellem hvert andet til hvert syvende år. El Niño giver på grund af ændringer i vinde højere temperaturer i Stillehavet, og det forgrener sig rundt på kloden, så også danske temperaturer stiger, som de gjorde i 2014. 

Og tager man højde for særligt høje El Niño-temperaturer i 2014, er temperaturen altså steget siden, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Lille istid

TjekDet har præsenteret forskernes kritik for Asger Aamund, der ikke ønsker at deltage i et interview. 

I en mail har TjekDet spurgt ham, hvad han mener ligger bag den globale opvarmning. Udledning af SO2 vil nemlig ifølge forskere give koldere temperaturer. Stopper man med at udlede SO2, vil temperaturerne vende tilbage til udgangspunktet. Så hvorfor er temperaturerne markant højere nu end før industrialiseringen?

“Midten af 1800-tallet var kold, fordi ’den lille istid’ netop begynder at klinge ud omkring 1850, hvor naturlige klimaforandringer ændrer temperaturen til højere varmegrader,” skriver Asger Aamund.

Han forklarer dog ikke, hvad der er de naturlige årsager til de klimaforandringer, men skriver også:

“Derfor bruger IPCC og andre klimaalarmister altid 1850 som basisår for demonstrere, at det er industrialiseringens CO2-udledninger, der er årsagen. Der findes ikke et eneste evidensbaseret videnskabeligt studie, der entydigt kan bevise, at det er drivhusgasserne, der styrer klimaudviklingen.”

Til det svarer Peter Langen, at videnskabelige studier meget sjældent fører entydigt bevis for noget i sig selv:  

“I den seneste IPCC-rapport afsatte man et helt kapitel til at gennemgå litteraturen, der kortlægger menneskets indflydelse på klimasystemet, herunder hvor meget, hvordan, hvornår og hvorhenne drivhusgasserne påvirker klimaudviklingen. Dette kombinerer instrumentelle målinger ved overfladen og i havene, profiler op gennem atmosfæren, satellitbaserede målinger af temperatur, vanddamp, infrarød stråling og mange andre variable med klimamodellernes forudsigelser af de tidslige og rumlige mønstre i disse målinger,” skriver Peter Langen i en mail til TjekDet.

I sit indlæg henviser Asger Aamund til Henrik Svensmark, der er seniorforsker ved DTU. Angiveligt skulle han have dokumenteret, at SO2 har den effekt på klimaforandring, som Asger Aamund beskriver.

TjekDet har henvendt sig til Henrik Svensmark, men han er ikke vendt tilbage på forespørgslen. Det er Suzanne Bjerrehuus heller ikke.