8.000 går tabt: Danmarksdemokrat overdriver tab af arbejdspladser med ny CO2-afgift
-
Den nye CO2-afgift på landbruget kan komme til at koste op mod 8.000 arbejdspladser, påstår Danmarksdemokraternes klimaordfører, Mads Fuglede
-
Han henviser til en rapport, hvor tallet 8.000 fremgår, men det tal baserer sig på et andet scenarie end det, den grønne trepart har aftalt
-
Trepartens aftale vil ifølge Økonomiministeriets beregninger føre til et samlet tab på 100 arbejdspladser i 2035
-
Det er generelt værd at have for øje, at der er tale om fremskrivninger med usikkerheder i, hvor mange arbejdspladser der går tabt, og hvor der som resultat deraf opstår nye jobs
Helt op mod 8.000 arbejdspladser kan den nye CO2-afgift på landbruget ende med at koste.
Sådan lyder det i hvert fald fra Danmarksdemokraternes klimaordfører, Mads Fuglede, i DR-radioprogrammet P1 Debat.
"Vi ved, at det kan koste mellem 1.000 og op til 8.000 arbejdspladser," siger han i radioprogrammet.
Nogle af de samme toner lyder fra partifællen Peter Skaarup og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, der dog er lidt mindre konkrete.
"Tusindvis af mennesker kommer til at miste deres arbejde," skriver Inger Støjberg i et opslag på Facebook.
Men ifølge Økonomiministeriet, der har regnet på beskæftigelseseffekterne ved at indføre en CO2-afgift på landbruget, er de 8.000 tabte arbejdspladser skudt langt over mål.
En model i en anden rapport viser rigtignok, at en CO2-afgift kan koste 8.000 arbejdspladser i landbruget, men det er ikke den model, der er anvendt i aftalen fra den grønne trepart.
Minimalt tab af arbejdspladser
I aftalen, som blandt andet består af SVM-regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, skal landmændene betale 300 kroner per udledt ton CO2 i 2030 og 750 kroner i 2035.
Dog får landmændene et bundfradrag på 60 procent, der betyder, at de kan nøjes med at betale 120 kroner per udledt ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035.
Det vil ifølge Økonomiministeriets beregninger resultere i 1.550 færre arbejdspladser i den samlede land- og skovbrugssektor i 2030 og 2.100 færre arbejdspladser i 2035.
Dog vurderer Økonomiministeriet, at folk i land- og skovbrugssektoren vil få arbejde i andre sektorer, og at der derfor blot vil gå 100 arbejdspladser tabt i 2035.
I DR-radioprogrammet P1 Debat bliver Mads Fuglede spurgt til, hvor han har de op mod 8.000 tabte arbejdspladser fra. Her henviser han til den såkaldte Svarer-rapport, som blev præsenteret i februar 2024 af ekspertgruppen med Michael Svarer, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, i spidsen.
Ekspertgruppen fremlagde tre forskellige modeller for en indførelse af CO2-afgift på landbruget, hvor deres model 1 rigtignok viser, at knap 8.000 arbejdspladser - helt nøjagtig 7.950 - i landbruget vil gå tabt.
Men det er ikke den model, som treparten er blevet enige om, fortæller Michael Svarer til TjekDet.
I model 1, som er den for landbruget mest hårdtslående model ud af ekspertgruppens i alt tre modeller, foreslås en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2 - vel at mærke uden et bundfrag.
Og selvom den slags beregninger ifølge Michael Svarer er forbundet med usikkerhed, fordi man aldrig før har indført en afgift på landbruget, har størrelsen af afgiften en betydning for beskæftigelsen.
“Jo hårdere du slår til med afgiftsinstrumentet, jo mere nedgang får du i produktionen, og jo større beskæftigelseseffekt får du,” siger han og tilføjer:
“Som Danmarksdemokraterne siger, er det rigtigt, at du godt kan få en model for landbruget, der giver et tab på 8.000, men det er ikke den, treparten har valgt. De har valgt en model, der er blidere set fra landbrugets synspunkt i forhold til vores tre modeller.”
Treparten har nemlig lænet sig op af ekspertgruppens model 2 og 3. I model 2 går mellem 3.400 og 4.800 jobs tabt, og i model 3 går mellem 1.650 og 3.050 jobs tabt. I model 2 var afgiften 750 kroner per udledt ton CO2 og et bundfradrag på 50 procent. I model 3 var afgiften sænket til 250 kroner per udledt ton CO2 og et bundfradrag på 50 procent.
“Det vil sige, at treparten dybest set starter med vores model 3, og så sætter de bundfradraget op, og det gør, at de får en mindre effekt i 2030, end vi gør. Og så går de gradvist over til en version, der minder om vores model 2, hvor der ikke kommer afgift på gødning, men et tilskud til at reducere gødningsanvendelse,” siger Michael Svarer.
Jobs flytter til byerne
Når Økonomiministeriet når frem til, at kun 100 arbejdspladser vil være gået tabt i 2035, er det med antagelsen om, at der vil være arbejde til de berørte andetsteds.
Økonomiministeriet anslår, at 650 personer vil miste jobbet i planteproduktionen, 900 i kvægproduktionen og 400 i griseproduktionen.
Men ifølge Michael Svarer skal der nok være arbejde til de, der mister jobbet.
“Der er jo kæmpe efterspørgsel efter arbejdskraft, så der er masser af job at få. Rigtig mange af dem er jo ansatte i landbruget til at passe dyr og så videre, så nærmest ligegyldigt hvilken baggrund du har, skal det nok være muligt at finde et job i Danmark.”
Lars Gårn Hansen, der er professor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet, og hans kolleger fra Formandskabet for De Økonomiske Råd regnede i 2022 også på effekterne ved en CO2-afgift på landbruget. De regnede dog på en større CO2-afgift på 1.200 kroner per ton udledt CO2 modsat de 750 kroner per ton, den grønne trepart er nået frem til.
“Dengang vurderede vi, at cirka en tredjedel af de lønmodtagere, som mister beskæftigelsen i landbruget, er udenlandsk arbejdskraft,” siger Lars Gårn Hansen.
Artiklen fortsætter under billedet
Derudover kiggede de på, hvilke jobs der opstår for dem, der måtte blive fyret.
“Det er svært at sige, men vi er ret sikre på, at danske lønmodtagere flytter til byerhverv. Så det vil sige, at det er job, der flytter fra landet til byerne. Hvis man går ned og begynder at kigge på, hvad det er for nogle sektorer, så bliver usikkerheden meget stor,” siger Lars Gårn Hansen.
Rammer landmanden i Ringkøbing
TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Mads Fuglede for at høre, hvorfor han siger, at den nye CO2-afgift kan ende med et tab på op mod 8.000 arbejdspladser. Det er ikke lykkedes inden redaktionens deadline.
Til gengæld skriver Danmarksdemokraternes landbrugsordfører, Hans Kristian Skibby, i en mail til TjekDet, at det er helt efter bogen, når eksempelvis Inger Støjberg påstår, at tusindvis af mennesker kommer til at miste deres arbejde.
Han påpeger, at der ifølge Økonomiministeriets beregninger vil forsvinde 3.150 jobs i landbruget og dets følgeerhverv i 2035. I det regnestykke medtager Hans Kristian Skibby ikke de 1.100 jobs til skovrejsning og 2.000 afledte jobs i andre sektorer, som får ministeriet til at nå frem til et samlet tab på kun 100 arbejdspladser.
”Vi er meget optagede af jobsene udenfor de store byer, og det er her, CO2-afgiften kommer til at ramme hårdest. Så kan det godt være, at CO2-afgiften blandt andet gør, at der skal ansættes konsulenter og kontormedarbejdere i København til administration, men det er jo ikke et job, som er relevant for den landmand i Ringkøbing, som kommer til at dreje nøglen om på grund af afgiften,” skriver Hans Kristian Skibby.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
