DF-politiker deler kort over USA med lodret forkert påstand om våbenkriminalitet
-
På det sociale medie X deler Dansk Folkepartis repræsentant i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, en grafik, der angiveligt viser statistik over våbenkriminalitet i USA
-
Grafikken viser angiveligt, at områder med mange våben har mindre våbenkriminalitet, mens områder med få våben oplever meget våbenkriminalitet
-
Men grafikken har ingen relation til våbenkriminalitet
-
Den viser valgresultater fra præsidentvalgkampen i 2016 mellem Hillary Clinton og Donald Trump
-
Anders Vistisen forsvarer sig med, at han ikke føler ansvar for at faktatjekke, hvad andre deler
97 procent af alle våben i USA findes i områder, hvor kun tre procent af al våbenkriminalitet begås.
Samtidig begås 97 procent af al våbenkriminalitet i områder, hvor kun tre procent af USA’s våbenlager findes.
Det er i hvert fald den konklusion, man bliver præsenteret for i en grafik, som medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, deler i et opslag på det sociale medie X.
Dermed er USA’s mordrate “nok mere forbundet med bandekonflikter - ofte med et stort etnisk og migrationsaspekt - end fredelige amerikaneres mulighed for at eje et våben,” skriver han i opslaget.
Men grafikken har intet med statistik om våbenkriminalitet at gøre.
Præsidentvalgkamp i 2016
Grafikken viser et farvelagt kort over USA, og ifølge Anders Vistisen findes 97 procent af alle våben i USA i de røde områder på kortet, der blandt andet tæller stater som Montana, Indiana og Wyoming.
Omvendt viser grafikken ifølge Anders Vistisen, at 97 procent af al våbenkriminalitet i USA begås i de blå områder på kortet. De tæller stater som for eksempel Californien, Massachusetts og New York.
Men en søgning på hjemmesiden TinEye, der er et værktøj til omvendt billedsøgning, afslører, at grafikken viser noget helt andet. Den illustrerer nemlig resultatet af præsidentvalgkampen i 2016 mellem republikaneren Donald Trump og demokraten Hillary Clinton.
Grafikken dukker nemlig op på hjemmesiden Medium, hvor man kan dele artikler. Her udgav en unavngiven bruger i 2017 en artikel om, hvordan stemmerne fordelte sig mellem de to kandidater i de forskellige valgdistrikter.
De røde områder illustrerer således de 235 valgdistrikter, hvor Donald Trump tog sejren, mens de blå områder viser de 205 valgdistrikter, som Hillary Clinton vandt i.
Flere våben, mere kriminalitet
Heller ikke i andre statistikker kan Anders Vistisen finde opbakning til sin påstand om, at der i USA er mindst våbenkriminalitet i områder med flest våben. Det fortæller David Hemenway, der er professor og direktør for Harvard Injury Control Research Center ved Harvard University i USA.
“Højere rater af folk, der ejer et våben, og svage våbenlove fører alt andet lige til mere våbenkriminalitet og flere dødsfald,” skriver han i en mail til TjekDet.
Det samme oplyser en talsperson for Johns Hopkins Center for Gun Violence Solutions, der ligger under Johns Hopkins University i USA, i en mail til TjekDet.
“Der er ingen beviser, der understøtter påstanden om, at flere våben er forbundet med mindre våbenkriminalitet. Faktisk forholder det sig modsat. I områder med højere niveauer af folk, der ejer et våben, ser vi højere rater af dødsfald forårsaget af skydevåben,” oplyser talspersonen og tilføjer:
“Der er mange faktorer, der bidrager til våbenkriminalitet - den største er let adgang til våben. Vi ser også våbenkriminalitet i sin værste form i områder med koncentreret social sårbarhed.”
Ifølge David Hemenway peger tal fra 2007 til 2011 fra National Gang Center, der hører under USA's justitsministerium, på, at banderelaterede drab udgjorde omkring 13 procent af alle drab årligt i den periode.
Hverkan han eller andre forskere, TjekDet har talt med, kender til nyere undersøgelser, der specifikt har kigget på bandernes andel i drab med skydevåben i USA.
Mange stater i USA kræver ikke registrering af skydevåben. Våbenlovgivningen varierer fra stat til stat, hvor nogle stater kræver registrering af alle skydevåben, mens andre kræver nogle våben registreret.
Derfor er det også vanskeligt at sætte præcist tal på, hvor mange våben der befinder sig i de enkelte stater og dermed afgøre, om der begås mere våbenkriminalitet i stater med få våben og omvendt.
Dog fører National Center for Health Statistics i USA opgørelser over, hvor mange der dør i hver stat forårsaget af skydevåben.
Som nævnt er stater som for eksempel Montana, Indiana og Wyoming farvelagt røde på kortet i Anders Vistisens opslag, hvilket angiveligt indikerer, at her begås kun tre procent af al våbenkriminalitet, selvom det er her, at 97 procent af alle våben i USA befinder sig.
Men kigger man på opgørelsen, noterer de tre stater sig for en dødsrate, der ligger i den høje ende sammenlignet med de øvrige stater.
Stater som Californien, Massachusetts og New York, der er farvelagt blå på kortet i opslaget, noterer sig for en lav dødsrate, hvilket står i kontrast til, at det ifølge opslaget ellers er her, at der bliver begået 97 procent af al våbenkriminalitet i USA.
Intet ansvar for faktatjek
TjekDet har gjort Anders Vistisen opmærksom på, at grafikken, han deler, ikke illustrerer det, han påstår, og efterspurgt et interview.
I en sms svarer han:
“Som jeg skrev i opslaget, er det en grafik, jeg er faldet over på X. Jeg påtager mig ikke noget ansvar for at faktatjekke, hvad andre lægger op.”
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
