Er 60 procent af alle retssager i Københavns Byret hashrelaterede?

60 procent af alle retssager i Københavns Byret er hashrelaterede. 

Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, i et interview på YouTube-kanalen Bag Bedriften. En bid af interviewet er desuden delt på både TikTok og Instagram.

Enhedslisten advokerer i et nyt udspil for at legalisere hash og “skabe et statskontrolleret hashmarked”, og det standpunkt fremfører Pelle Dragsted også i interviewet. De mange retssager koster nemlig samfundet dyrt.

“Tænk, hvad man bruger af penge på det. Det er helt sindssygt. Og de penge kunne vi så bruge på at investere i forebyggende arbejde og på at give nogle af de unge, der er på vej ind i en dårlig bane, et job,” siger han.

Men Pelle Dragsted har ikke dokumentation for at sige, at flere end halvdelen af alle retssager i Københavns Byret er hashrelaterede.

Hverken forskere eller myndigheder kender til opgørelser, der direkte bekræfter påstanden, men tal fra Anklagemyndigheden tyder på, at langt færre sager end 60 procent handler om hash.

Markant lavere tal

I interviewet på YouTube-kanalen siger Pelle Dragsted, at han har tallet fra “en advokat her i København”. Enhedslistens presseafdeling oplyser til TjekDet, at samtalen med den pågældende advokat foregik i privat regi, og at Pelle Dragsted ikke ønsker at fortælle, hvem vedkommende er. 

Presseafdelingen fortæller også, at Pelle Dragsted mente straffesager - ikke alle retssager ved byretten. Straffesager vedrører lovovertrædelser i forbindelse med straffeloven og særlove, som kan medføre enten bøde eller fængsel.

Men Københavns Byret “foretager ikke registrering af straffesager efter typer af lovovertrædelser”, oplyser de i et mailsvar til TjekDet. Alligevel tør administrationschef ved Københavns Byret, Michael Villemoes Larsen, godt sige, at påstanden ikke holder. 

“60 procent af alle sager er med sikkerhed ikke hashrelaterede. 60 procent af straffesagerne er heller ikke. Hvis de 60 procent skal være korrekte, må de henvise til en bestemt sagstype, men det har vi ikke specificeret statistik om,” skriver han i en mail.

Københavns Byret henviser i stedet til Anklagemyndigheden. Det samme gør Københavns Politi, Rigspolitiet og Justitsministeriets forskningskontor i øvrigt. Anklagemyndigheden opgør ikke tallene udelukkende på hash, men på sager, der vedrører lov om euforiserende stoffer og straffelovens paragraf 191. Her hører sager om hash under.

Tallene, som TjekDet har fået aktindsigt i, dækker over både tiltaler og domme ved Københavns Byret siden 2014. Først tallene for tiltalte. 

De viser, at tiltalte i sager om euforiserende stoffer ved Københavns Byret siden 2014 blot udgjorde mellem 11 og 16 procent af de samlede antal tiltalte i alle straffesager ved byretten. Den højeste andel fandt sted i 2019, mens den laveste var i 2023. 

Tallene fra 2024 ser ud til at blive endnu lavere, men der er tale om foreløbige tal.
 

Kigger man i stedet på domme frem for tiltaler, er tallene noget højere - dog uden at komme i nærheden af 60 procent.

Den højeste andel var i 2019, hvor knap 27 procent af de dømte i straffesager ved Københavns Byret blev dømt i sager om euforiserende stoffer. Det laveste tal var i 2016 og lyder på lidt over 19 procent.
 

Selv med den højeste andel - 27 procent - er der altså langt op til Pelle Dragsteds 60 procent. Og der er formentlig endnu længere, end tallene viser, vurderer Esben Houborg, der er lektor ved Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning i København.

“Hvis tallene udelukkende omhandlede hash og ikke alle euforiserende stoffer, ville de sandsynligvis være endnu lavere,” siger han.
 

Formulering opfattes forskelligt

TjekDet har spurgt Enhedslistens presseafdeling, hvad Pelle Dragsted egentlig mener med ‘hashrelaterede’ sager, men det er ikke lykkedes at få svar på. 

Flere af de forskere, TjekDet har talt med, studser over netop den formulering - og de opfatter den også ret forskelligt.

“Jeg bliver lidt skeptisk i forhold til den formulering, fordi der implicit i den ligger en antagelse om, at forbrydelsen på en eller anden måde kan være foranlediget af det, at man brugte et illegalt rusmiddel. Og det kan jo bare være et sammenfald af to forskellige faktorer, der dybest set ikke har noget som helst med hinanden at gøre,” siger Thomas Friis Søgaard, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Han påpeger, at eksempelvis et slagsmål i nattelivet, hvor en eller flere af de involverede er påvirket af hash, ofte ikke giver mening at betragte som en hashrelateret lovovertrædelse. 

“Man kan ikke sådan påvise, at der er nogle substanser, som i sig selv gør folk voldelige, for den kontekst, du er i, former dybest set den rus, som du får ud af det. Det er jo derfor, at hvis du sidder helt alene og ryger en joint, så falder du sandsynligvis bare i søvn, og det samme gør du også tit og ofte med alkohol,” siger han.

Eksperterne finder det uklart, hvad Pelle Dragsted egentlig mener, når han siger "hashrelaterede" sager. Er der tale om overtrædelser af lov om euforiserende stoffer alene? Mener han kriminalitet begået under påvirkning af hash? Eller kriminalitet, der er afledt af handlen med hash - for eksempel kriminelle grupperingers kamp om domæner og magt? Det har ikke været muligt at få Pelle Dragsted til at uddybe. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nichlas Permin Berger, der blandt andet forsker i kriminalitet ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE), påpeger også, at det ikke er videnskabeligt dokumenteret, at indtag af rusmidler i sig selv øger kriminaliteten. Men han forstår heller ikke formuleringen sådan, at den omhandler alle lovovertrædelser, hvor gerningspersonen er påvirket af hash.

“Jeg forstår det mere som kampen om hash end effekten af hash som rusmiddel. Det er kriminelle grupperingers kamp om domæner og kampen om magt, indflydelse og penge, og det er jo et marked, der er ret markant forbundet med vold og død,” siger han.

Han kender dog ikke til forskning, hvor det er forsøgt opgjort eller estimeret, hvor stor en afledt kriminalitet der følger af hashmarkedet i København. Det gør heller ingen af de andre forskere, TjekDet har talt med, men det er også tæt på umuligt at opgøre, siger Henrik Vigh, der er professor ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i kriminalitet.

“De samme grupperinger, der står for hashhandlen, er i høj grad også dem, der står for kokainhandlen, hvis vi taler bandegrupperinger. Og så er det lidt svært at skelne mellem, hvornår det er det ene, og hvornår er det det andet, og nemmere så at sige, at det er et kriminelt marked,” siger han.

“I virkeligheden ret ærgerligt”

TjekDet har bedt Enhedslistens presseafdeling om et interview med Pelle Dragsted. Det har ikke været muligt, så i stedet har vi forelagt Anklagemyndighedens tal for presseafdelingen og bedt om Pelle Dragsteds kommentar til, at ingen af de myndigheder, vi har været i kontakt med, kan bekræfte hans påstand.

Han svarer følgende i en mail:

“Det ville selvfølgelig være interessant, hvis vi havde et samlet overblik over, hvor mange ressourcer vores retssystem bruger specifikt på hashrelaterede sager. Og i mine øjne er det i virkeligheden ret ærgerligt, at det tal ikke er til at fremskaffe.”

Vi har også spurgt Pelle Dragsted, om han fortsat stoler på, at den advokat, han refererer til i interviewet, har ret i sin påstand om, at 60 procent af alle straffesager er hashrelaterede. Til det svarer han følgende:

”Jeg har ingen grund til at tro, at administrationschefen i Københavns Byret tager fejl, og jeg synes, at det ville være både godt og relevant at kende det korrekte tal.”

TjekDet faktatjekker ofte påstand fra og om dansk politik. Du kan finde andre faktatjek om emnet her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.