Fisker-fejde: Hvor skadeligt er bundtrawl egentlig?
-
I en radiodebat mellem Dansk Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening opstod der tvivl om, hvorvidt den udbredte fiskemetode bundtrawl skader havbunden
-
Det blev blandt andet påstået, at bundtrawl svarer til at pløje havbunden, hvilket Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening kategorisk afviste
-
Sammen med fire forskere fra ind- og udland dykker vi ned i, hvordan det omdiskuterede bundtrawl påvirker den danske havbund
-
Alle fire forskere er enige om, at bundtrawl har en skadelig effekt på havbunden. Men hvor alvorligt er det?
Skader bundtrawl havbunden?
Spørgsmålet blev rejst, da der i P1 Debat den 9. august var uenighed om effekterne ved bundtrawl.
Debatten handlede om bestanden af forskellige fisk i de danske farvande. Da debatten gik på bundtrawl til at fange blandt andet jomfruhummere, lød der en kritik fra Torben Kaas, formand i Dansk Sportsfiskerforbund. Det skader nemlig havbunden, påpegede han, for bundtrawl svarer til at pløje havbunden.
Men det ville Svend Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, ikke høre på. Han mente ikke, at bundtrawl kan sammenlignes med at pløje en mark. Heller ikke da han for nylig fangede et ton jomfruhummere i ét træk med bundtrawl.
Det fik kort efter værten til at spørge, hvem hun skulle tro på. Den, der siger, at bundtrawl skader havbunden, eller den, der siger, at det ikke gør.
“Tro på den med mest erfaring inden for fiskeri,” svarede Svend Erik Andersen med tydelig henvisning til sig selv.
Men hvad skal lytterne tro på? Skader bundtrawl havbunden, og i hvilket omfang påvirker fangstmetoden livet på bunden af farvandene? Det har TjekDet talt med fire forskere om.
Fald i biodiversitet
Lidt forenklet sker bundtrawl ved, at en fiskekutter trækker en stor netpose med vægte - en slags skovl i hver side af nettet - langs havbunden og samler alt op på vejen. Metoden kan let forveksles med bomtrawl - en anden fiskemetode - men de to metoder adskiller sig afgørende fra hinanden ved, at bomtrawl bruger tunge jernkæder til at holde nettet nede. Det er derfor mere skadeligt, fordi det graver sig længere ned i havbunden hele vejen langs nettet og forstyrrer livet i havbunden.
Bomtrawl er imidlertid ikke en udbredt metode blandt danske fiskere. Det er bundtrawl til gengæld.
Trisha Atwood, lektor og marinbiolog ved Utah State University, forklarer, at bundtrawl er en ikke-selektiv fiskemetode. Det betyder, at den ikke kun fanger de fisk, som fiskerne går efter, men også andre arter på havbunden. Det er altså eksempelvis ikke kun jomfruhummerne, der må lade livet, når netposen bliver trukket langs havbunden.
“Man fanger en bred vifte af arter, og bundtrawl kan derfor føre til fald i biodiversiteten,” siger hun til TjekDet.
Daniël van Denderen, forsker på DTU Aqua, fremhæver også, at hyppig brug af bundtrawl fører til en ændret artssammensætning i de berørte områder.
“Bundtrawl medfører en nedgang i store, fastsiddende og lavproduktive bunddyr, fordi de er mest sårbare over for den direkte påvirkning af trawlredskaber og har den langsomste genopretningsrate,” siger Daniël van Denderen.
Forskel fra havbund til havbund
Daniel van Denderen henviser til et stort internationalt metastudie fra 2017, som viser, at omkring seks procent af de organismer, som lever på havbunden, hvor der trawles, bliver dræbt for hvert træk med bundtrawl.
“Der er dog stor variation i påvirkningen på havbunden; i nogle områder er effekterne af trawling ikke målbare, mens et enkelt træk kan forårsage langt mere dødelighed end seks procent og skade på strukturelle elementer i andre områder,” siger han.
En af forfatterne bag studiet er Jan Geert Hiddink, professor på School of Ocean Sciences ved Bangor University. Og ifølge ham har den videnskabelige evidens ikke ændret sig siden, studiet udkom.
“Bundtrawling dræber nogle af de dyr, der lever på havbunden, og det resulterer i reduktioner i biomassen og biodiversiteten i havbundens økosystemer,” siger han til TjekDet.
Clare Bradshaw, professor ved Stockholms Universitet, giver samme analyse af effekterne af bundtrawl som sine tre forskerkolleger. Det er særligt de langlivede, skrøbelige og fastsiddende arter, der mindskes i antal.
“Samtidig øges bestanden sommetider af andre arter, for eksempel de kortlivede og ådselædende arter,” siger hun til TjekDet.
Kattegat er hårdt ramt
Jan Geert Hiddink forklarer, at effekterne varierer mellem områder - sandbund tager ikke lige så meget varig skade som steder med stenrev. Derudover har områder, der naturligt bliver forstyrret af bølger og strøm, en tendens til at være mindre følsomme, mens områder med mange dyr, der lever længe og oven på havbunden, som regel er mere følsomme.
“De danske farvande dækker en bred vifte af havbundstyper, og eksisterende studier viser, at Kattegat er et af de mest påvirkede områder i verden, primært fordi hyppigheden af bundtrawling er særligt høj,” siger Jan Geert Hiddink til TjekDet.
Det er netop i Kattegat, mange fiskere fanger jomfruhummere med bundtrawl. Heriblandt Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening.
Han ønsker ikke at stille op til interview. I stedet oplyser Danmarks Fiskeriforening i en mail til TjekDet, at man anerkender, at bundtrawl påvirker havbunden. De mener ikke, at Svend-Erik Andersen har givet udtryk for noget andet, heller ikke i P1 Debat.
“Bundtrawl påvirker havbunden, ligesom al anden menneskelig aktivitet og fødevareproduktion påvirker naturen. Men som den internationalt anerkendte forskning påpeger, så afhænger påvirkningsgraden af, hvordan man trawler, hvilke redskaber man bruger og hvilke bundtyper, det foregår på,” skriver de i mailen til TjekDet.
Svarer ikke til at pløje havbunden
Torben Kaas fra Dansk Sportsfiskerforbund har altså ret i sin påstand om, at bundtrawl skader havbunden. Forskerne afviser imidlertid hans påstand om, at bundtrawl svarer til at pløje havbunden.
Ifølge Jan Geert Hiddink er det ikke en brugbar sammenligning.
“Pløjning på land sker i landbrugsområder, hvor det naturlige økosystem allerede er blevet fjernet, og det vender jorden. Trawling resulterer i slid på overfladen af naturlige økosystemer og nedbryder økosystemet, men der er dog stadig et naturligt økosystem til stede,” siger han til TjekDet.
Daniël van Denderen vil snarere beskrive bundtrawl som havbundsforsstyrrelse eller slid end pløjning.
“Pløjning giver et misvisende indtryk af, at vi dyrker de kommercielt målrettede arter, hvilket ikke er tilfældet,” siger han.
Clare Bradshaw siger, at bundtrawl ligner pløjning i den forstand, at det flytter sediment - altså løse aflejringer - og efterlader furer på havbunden.
“Men derudover mener jeg ikke, at vi har tilstrækkelig viden til at sige, hvor ens eller forskellige trawling og pløjning er med hensyn til virkninger på organismer, udledning af drivhusgasser og biogeokemiske kredsløb,” siger hun til TjekDet.
TjekDet har præsenteret Torben Kaas for, at forskerne ikke mener, at bundtrawl kan sidestilles med pløjning. Torben Kaas fastholder imidlertid sit udsagn. Han mener, at det er et udbredt og acceptabelt billedsprog, og at sammenligningen bliver brugt i flere artikler.
Derudover siger Torben Kaas, at han ikke forstår forskernes udtalelser.
“De giver indtryk af, at jeg har påstået, at trawlskibene trækker landbrugsredskaber efter sig med henblik på at dyrke havbunden. Jeg tror, at det for næsten alle andre er tydeligt, hvad jeg mener med ordet "pløje"," siger han til TjekDet.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
