Giver en cocktail af kartoffelmel og fed mælk virkelig en bedre nattesøvn?
"Thise græsmælk rystet med en teskefuld kartoffelmel. Og så drikker jeg det et par timer, før jeg skal sove. Og nu sover jeg super godt!"
Sådan lød opskriften, da forfatteren og foredragsholderen Lisbeth Zornig Andersen 16. september i Go’ aften Live på TV 2 forklarede, hvordan hun er kommet sine søvnkvaler til livs.
Hendes søvnkur er angiveligt blevet så populær blandt TV 2’s seere, at kartoffelmelet er blevet en eftertragtet vare, skriver hun i et facebookopslag et par dage efter udsendelsen. Og her vidner kommentarsport da også om, at flere danskere vil prøve lykken med fed mælk og kartoffelmel.
Artiklen fortsætter under billedet
Kommentarfeltet bugner af brugere, der tagger hinanden for at gøre opmærksom på søvn-tippet.
Den opsigtsvækkende søvnkur har fået en læser til at spørge TjekDet: Kan en cocktail af kartoffelmel og mælk hjælpe på min nattesøvn?
Det korte svar er, at det slet ikke er sikkert, lyder det fra professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, der kalder effekten af cocktailen "en myte".
Cocktailens effekt er fake science
Søger man på Google, kan man finde mange "sundhedsartikler", der konkluderer, at kartoffelmel øger søvnkvaliteten. Kartoffelmel indeholder nemlig resistent stivelse, og det er tilsyneladende her nøglen til en bedre nattesøvn skal findes.
Resistent stivelse er ufordøjeligt kulhydrat ligesom kostfibre. Det findes i kartoffelmel og en lang række andre madvarer som grønne bananer, ris, havregryn, rugbrød, bælgfrugter og altså kolde kogte kartofler.
Resistent stivelse går ufordøjet gennem vores tyndtarm, indtil det når ned i tyktarmen. Tyktarmens bakterier spiser af den resistente stivelse og fordøjer det primært til kortkædede fedtsyrer.
Disse fedtsyrer har rigtigt nok en lang række sundhedsmæssige fordele som stabilt blodsukkerniveau og mæthedsfornemmelse. Men at resistent stivelse giver bedre søvnkvalitet hos mennesker, er ikke videnskabeligt dokumenteret.
Nogle af artiklerne henviser til denne undersøgelse, der netop konkluderer, at resistent stivelse blandet med fed mælk giver en dybere og længere søvn. Artiklerne oplyser bare ikke, at undersøgelsen slet ikke er foretaget på mennesker. Den er foretaget på mus.
Og dermed siger studiet altså intet om, hvilken effekt cocktailen har på søvnen hos mennesker, lyder det fra Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet.
"Det er et typisk eksempel på en mytedannelse, som vi kalder fake science, hvor man tager springet fra museforsøg og hævder, at det har samme effekt på mennesker. Og det kan man ikke," siger han.
Her bakkes han op af Lars Ove Dragsted, der er professor i ernæring på Københavns Universitet.
"Der er ikke lavet nogen forskning på det, der inkluderer mennesker, og så kan man ikke sige, om det er rigtig eller forkert, for vi ved det ikke," siger Lars Ove Dragsted.
Kartoffelmel er ikke farligt
Selvom kartoffelmels søvndyssende effekt ikke er dokumenteret på mennesker, betyder det ikke, at man er sikker på, at det ikke har nogen effekt.
"Der er tale om bakterier i tarmen, som, vi ved, har en stor betydning for vores trivsel. Så man kan forestille sig, at ro i maven giver bedre nattesøvn. Og en smule gør vel ikke skade, så hvis det virker for den enkelte, sker der ikke noget ved det," forklarer Marian Christin Petersen, der er søvnforsker ved Syddansk Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet
Lars Ove Dragsted affejer ikke rådet om kartoffelmel og fed mælk, for der findes hverken forskning der be- eller afkræfter effekten på mennesker. Han er Professor, Sektionsleder for Klinisk og Forebyggende Ernæring ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. (Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix)
Lars Ove Dragsted mener faktisk, at det kan være fint at eksperimentere i det små – også selvom effekten ikke er videnskabeligt bevist.
"At der ikke er noget forskning på området, betyder jo ikke, at det ikke virker. Folk kan jo prøve det af på sig selv og se, om det kan hjælpe dem. Vi ved jo også, at nogle af de gamle husmoderråd virker, og det gjorde de jo også, før der var videnskab bag," siger han og slår fast, at man selvfølgelig aldrig skal gå imod sundhedsanbefalingerne og for eksempel droppe sin medicin.
TjekDet har spurgt Coop Danmark, som ejer dagligvarekæderne Irma, Brugsen, Kvickly og Fakta, om kartoffelmel er blevet revet ned af hylderne, som Lisbeth Zornig Andersen antyder i sit facebookopslag.
Og godt nok var salget af kartoffelmel i uge 38 – samme uge som Lisbeth Zornig var i Go’ aften Live – steget med 20 procent, når man sammenligner med samme uge sidste år. Men hvorvidt det skyldes den omtalte cocktail, må stå hen i den uvisse. Salling Group, som ejer Føtex, Netto og Bilka, oplevede ingen stigning af salget af kartoffelmel i uge 38.
"Jeg er ikke sprunget ud som læge"
Da vi kontakter Lisbeth Zornig Andersen, synes hun, at det er godt, at danskerne prøver hendes råd af. Men hun slår samtidig fast, at det er vigtigt at forstå, at hun ikke udgiver sig for at være læge.
"Det er vigtigt for mig, at folk ikke tror, at jeg er sprunget ud som læge. Og det er jeg meget tydelig omkring. Jeg kunne ikke drømme om at rådgive et sygt menneske."
Artiklen fortsætter under billedet
Efter Lisbeth Zornig Andersen deltog i Go' aften Live på TV 2, har hun fået flere tilbagemeldinger fra sine følgere om, at de nu også sover bedre, efter de har forsøgt sig med kartoffelmel og fed mælk. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)
Hun hævder, at hun har tygget sig igennem 3.000 siders litteratur for at finde frem til de råd, som har hjulpet hende bedst. Men selvom hun frasiger sig lægerollen, synes hun alligevel, at man bør give et godt råd videre.
"Jeg håber ikke, vi ender i et samfund, hvor man ikke kan afprøve ting og dele gode råd med hinanden. Det har vi jo altid gjort," siger hun og retter dernæst fokus på, at man nogle gange må gå sine egne vegne for at finde løsningen.
"Jeg synes nogle gange, at vi bliver efterladt lidt handlingslammede, fordi alt bliver gjort til lægevidenskab. Men at spise lidt kartoffelmel er altså ikke farligt. Hvis den enkelte person kan bruge det til noget, så er det fint. Hvis ikke, må man prøve noget andet."
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet