Uenighed under åbningsdebat: Hvem aflivede efterlønnen?

Faktatjek 5. okt 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Under torsdagens åbningsdebat i Folketinget var der uenighed om, hvem der bærer skylden for efterlønnens de facto dødsstød i 2011

  • Ifølge Socialdemokratiet peger pilen på Inger Støjberg, mens hun fra talerstolen rettede skylden mod Mette Frederiksen

  • Ifølge en ekspert spillede de begge en rolle dengang i 2011, og en gennemgang af forløbet viser, at det ikke er helt så entydigt at svare på

Slagsmålet om danskernes pension fandt ikke overraskende vej til Folketingets åbningsdebat torsdag. Både SVM-regeringen og flere partier i oppositionen satte fokus på nedslidning, ret til tidlig tilbagetrækning og fremtidens pensionsalder. 

Men på et tidspunkt i debatten var der også diskussion om fortidens forringelser af, hvornår borgere i Danmark må forlade arbejdsmarkedet. Mere specifikt den tidligere så omstridte efterløn - og hvem der egentlig var ansvarlig for dens dødsstød i 2011.

Da Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, var på talerstolen, påpegede Jens Joel, Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, at hun som beskæftigelsesminister i den daværende VK-regering “jo var ansvarlig for den de facto forringelse og den de facto nedlæggelse af efterlønnen.”

Inger Støjberg svarede ved at pege pilen tilbage på Socialdemokratiet. 

“Jeg står sådan set med lovforslaget her, og jeg kan da se, at det er den nuværende statsminister, fru Mette Frederiksen, der var den, der fremsatte lovforslaget i sin tid." 

Men hvem har egentlig ret? Var det Mette Frederiksen eller Inger Støjberg, der aflivede efterlønnen?

På sin vis har begge sider ret, siger eksperter. For begge toppolitikere spillede på hver sin måde en rolle.

Tjekdet
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, var beskæftigelsesminister for Venstre i 2011 og må derfor være skyldig i "de facto" at nedlægge efterlønnen, mener Jens Joel fra Socialdemokratiet. Men det er ikke helt så ligetil. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Præsenteret i nytårstalen

Lad os starte med at slå fast, at efterlønnen teknisk set ikke er afskaffet, selvom det ofte siges i folkemunde. Det er også derfor, at Jens Joel siger, at den de facto blev nedlagt. Men i praksis udhulede aftalen fra 2011, som både han og Inger Støjberg omtaler, efterlønsordningen så meget, at den “reelt er vingeskudt”. 

Det forklarer Per H. Jensen, adjungeret professor på Roskilde Universitet, til TjekDet.

“Alt i alt er efterlønsordningen meget mindre attraktiv end tidligere, og mange har forladt ordningen,” siger han. 

De kraftige forringelser af efterlønnen tog sin begyndelse på årets første dag i 2011. I sin nytårstale annoncerede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at VK-regeringen ønskede at afskaffe efterlønnen gradvist. For alle under 45 år skulle den afskaffes helt. Det var nemlig en dyr ordning, og ifølge Per H. Jensen havde det også tidligere været en ambition for de borgerlige partier at afskaffe den.

Kort efter i januar blev der sat handling bag ordene, da VK-regeringen lancerede et udspil til en tilbagetrækningsordning, der bar titlen ”...vi kan jo ikke låne os til velfærd!”. Og den havde til formål at afskaffe efterlønnen.

“Senere fik Lars Løkke Rasmussen mobiliseret et flertal for en reform, der i stedet kraftigt forringede efterlønnen, og i maj 2011 landede han en aftale,” siger Per H. Jensen.

En aftale, som Socialdemokratiet ikke var med i.

Tjekdet
Det var daværende Venstre-formand - nu formand for Moderaterne - Lars Løkke Rasmussen, der tog første skridt til det, der endte som en kraftig forringelse af efterlønnen. Idéen præsenterede han første gang under sin nytårstale den 1. januar 2011. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fare for at blive væltet

Og så er vi fremme ved kernen i efterlønstvisten under åbningsdebatten mellem Inger Støjberg og Jens Joel. I maj 2011 var Inger Støjberg beskæftigelsesminister i VK-regeringen, og dermed må hun vel tage fejl, mens Jens Joel omvendt må have ret.

Men så simpelt er det ikke. Ifølge Per H. Jensen har de begge i og for sig ret, når man ser på, hvad de præcist påstår. For selvom aftalen blev indgået i maj 2011, så blev den først fremsat som lovforslag i november 2011 og vedtaget den 21. december samme år. Og på det tidspunkt hed landets beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. 

Efter folketingsvalget den 15. september 2011 måtte Lars Løkke Rasmussen nemlig afgive nøglerne til statsministeriet til Socialdemokratiets daværende formand, Helle Thorning-Schmidt, som dannede en regering med SF og De Radikale. Og i den regering overtog Mette Frederiksen posten som beskæftigelsesminister fra Inger Støjberg. 

Det betød dog ikke, at hun kunne bremse den aftale om forringelse af efterlønnen, der var blevet aftalt inden valget, men ikke stemt igennem. For det var ikke kun VK-regeringens parlamentariske flertal med Dansk Folkeparti, der bakkede op om aftalen. Da aftalen blev præsenteret den 13. maj 2011, stod De Radikales navn også på den.

“Så hvis regeringen ikke ville gennemføre reformen, var den blevet væltet. Dermed var regeringen - med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister - nødt til at acceptere den reform, der blev mobiliseret flertal for, da Inger Støjberg var beskæftigelsesminister,” siger Per H. Jensen.

Tjekdet
Efter folketingsvalget i 2011 måtte Lars Løkke Rasmussen overlade posten som statsminister til Helle Thorning-Schmidt, der dengang var formand for Socialdemokratiet. Hun udnævnte efterfølgende Mette Frederiksen til beskæftigelsesminister. Foto: Riccardo Savi/Getty Images for Concordia Summit/AFP

Konsensus om at vente

Det efterlader selvfølgelig spørgsmålet: Hvorfor nåede aftalen ikke at blive fremsat som lovforslag af Inger Støjberg, inden beskæftigelsesministeriet blev overdraget til Mette Frederiksen?

Ifølge Per H. Jensen var der ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at de kunne have indgået den med det samme. Det skyldtes i stedet, at aftalen indebar ændringer i Velfærdsaftalen fra 2006, som Socialdemokratiet er en del af. 

“Og der er konsensus mellem partierne på Christiansborg om, at når man laver ændringer i et stort forlig, uden at alle forligspartierne er med, så venter man med at stemme om det til efter næste folketingsvalg,” siger Per H. Jensen og tilføjer, at det altså også havde gjaldt, selvom det ikke var i et valgår, som 2011 var.

På den måde har Jens Joel altså ret i, at Inger Støjberg var beskæftigelsesminister, da aftalen om forringelse af efterlønnen - og dermed de facto nedlæggelsen af den - blev indgået. Og Inger Støjberg har formelt set ret i, at det var Mette Frederiksen, der fremsatte lovforslaget, som Socialdemokratiet endte med at tilslutte sig, så regeringen ikke kom i undertal.

TjekDet faktatjekker ofte påstand fra og om dansk politik. Du kan finde andre faktatjek om emnet her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Opdateret 5. okt 2024