Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, Novo er ikke ved at forlade Danmark

Faktatjek 25. maj 2024  -  5 min læsetid
Tjekdet
Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)
  • Novo Nordisk vil ikke producere den næste generation af vægttabsmedicin i København, men derimod i Boston

  • Sådan lød det i DR-programmet Mød Partierne i mandags fra Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen. 

  • Men Novo Nordisk afviser over for TjekDet påstanden. Novo Nordisk vil ikke flytte produktion ud af Danmark, oplyser virksomheden til TjekDet

Null

Da Anders Vistisen, spidskandidat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget, i mandags var gæst i DR-programmet Mød Partierne, kom han med en melding om medicinalgiganten Novo Nordisk, der formentlig vil have store konsekvenser for Danmarks økonomi.

“Novo siger, at fordi de har dårligere patentbeskyttelse på medicin i EU end i USA, så skal den næste generation af fedmemedicin ikke produceres her i København, den skal produceres i Boston i USA.”

Medicinalindustrien bærer et stort ansvar for, at Danmarks BNP voksede i 2023. Tal fra Danmarks Statistik viste tilbage i februar, at dansk økonomi havde været i en lille recession, hvis man trækker medicinalindustrien ud af ligningen. Og med en omsætning på 232 milliarder kroner i 2023 bærer Novo Nordisk det tungeste læs i medicinalbranchen.

Deres vægttabsmedicin Wegovy står for en stor del af omsætningen, så det kunne give anledning til dystre miner, hvis det er rigtigt, at den næste generation af det populære vægttabsmiddel ikke skal produceres i Danmark.

Men det er ikke rigtigt. Over for TjekDet afviser Novo Nordisk nemlig Anders Vistisens påstand. 

“Det er ikke korrekt, at den næste generation af lægemidler til behandling af svær overvægt skal produceres i Boston,” lyder det i en mail fra Novo Nordisks presseafdeling til TjekDet.

Udvikler ny medicin i Boston

Novo Nordisk har rigtigt nok stort fokus på Boston i deres forskning og udvikling af nye lægemidler, og i marts 2023 annoncerede medicinalvirksomheden, at de ville udvide tilstedeværelsen i Boston-området. 

“USA generelt, og Boston i særdeleshed, har rigtigt gode rammevilkår for vores industri. Derfor har Boston udviklet sig til et globalt knudepunkt for biotek- og farmaindustrien. Det giver god mening for os at øge vores tilstedeværelse i dette miljø, hvor vi også indgår mange af vores partnerskaber,” forklarer Novo Nordisks presseafdeling i deres mail til TjekDet.

Men ifølge Novo Nordisk går Anders Vistisen galt i byen, når han snakker om Boston i produktionssammenhæng. Her spiller lige netop den by ikke nogen rolle.

“Vi har et globalt produktionssetup med strategiske faciliteter flere forskellige steder i verden til de senere produktionsstadier, mens de aktive farmaceutiske ingredienser til vores lægemidler på nuværende tidspunkt produceres i Kalundborg og i USA. De senere stadier såsom påfyldning og pakning kan foregå ved forskellige andre fabrikker verden over,” skriver Novo Nordisk til TjekDet.

“Det er ikke korrekt, at den næste generation af lægemidler til behandling af svær overvægt skal produceres i Boston”

Og intet af det er der planer om at ændre på, understreger de.

Novo Nordisk tilføjer, at de udover produktionen af lægemiddelstoffet i Kalundborg også har produktionsfaciliteter andre steder i Danmark, blandt andre Hillerød. Ifølge Novo Nordisk har de ingen planer om at neddrosle produktionen i Danmark, snarere tværtimod.

“Vi har annonceret markante investeringer i vores danske produktionsfaciliteter i de senere år. Blandt andet annoncerede vi sidste år en ny investering på 42 mia. kroner i Kalundborg og en på 16 mia. i Hillerød.”

Samme patentrettigheder

Anders Vistisens anden påstand om, at patentbeskyttelsen er dårligere i EU end i USA, er heller ikke korrekt. Det siger Jakob Wested, der er lektor i EU-lægemiddellovgivning på Københavns Universitet. 

Han peger på en international aftale, der hedder TRIPS-konventionen, som både USA og EU er en del af. 

“Den foreskriver nogle minimumskriterier for, hvad du skal kunne få patentbeskyttelse for og et minimum for, hvor lang tid patentet varer. Så i udgangspunktet er der ikke forskel på patentbeskyttelsen i Danmark og USA,” siger han.

Jakob Wested påpeger, at det for Novo Nordisk - og andre medicinalvirksomheder - snarere handler om såkaldt dataeksklusivitet, som er beskyttelsen af den data, man får fra kliniske studier, og som bruges til at få godkendt lægemidler.

“Det koster rigtig mange penge at lave kliniske studier, der skal vise, at lægemidlet er sikkert og effektivt. Og dataeksklusiviteten betyder, at andre firmaer ikke bare kan lave et lignende lægemiddel og pege på Novo Nordisks kliniske studier for at demonstrere, at det er sikkert og effektivt,” siger Jakob Wested.

Har truet EU

Dataeksklusivitet er et centralt punkt i et forslag til en lægemiddelreform i EU, som EU-Kommissionen lancerede i april 2023, og Europa-Parlamentet sidenhen har forhandlet. Formålet med reformeringen er blandt andet at gøre lægemidler mere tilgængelige og støtte EU’s lægemiddelindustris konkurrenceevne.

Alligevel har forslaget fået Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, til at rasle med sablen. Tilbage i november 2023 truede han med at accelerere virksomhedens ekspansion i USA og særligt Boston. 

I det originale lovforslag ville dataeksklusiviteten blive sænket fra otte til seks år - udover to års markedseksklusivitet, som ligger oveni - og det var et af de punkter i lovforslaget, der i et interview med Reuters i november 2023 fik Lars Fruergaard Jørgensen til at sige, at lægemidler i visse tilfælde ikke vil blive udviklet i Europa.

Tjekdet
Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, truede i november 2023 med at accelerere virksomhedens ekspansion i USA, hvis ikke EU droppede en bebudet reformering af lægemiddellovgivningen. Foto: Novo Nordisk

Og netop det interview angiver Anders Vistisen som belæg for sin påstand, da TjekDet forelægger ham Novo Nordisks afvisning af hans citat. Anders Vistisen ønsker ikke at stille op til interview, men i en mail skriver han, at Novo Nordisk selv har kritiseret EU’s regler. 

Herefter linker Anders Vistisen til interviewet og påpeger, at Novo Nordisk direktør selv kæder EU-kritikken sammen med nye investeringer i USA. Anders Vistisen fremhæver nemlig også et citat, hvor Lars Fruergaard Jørgensen siger, at “alle fremover vil begynde at lave deres forsøg i USA”.

Men overfor TjekDet fastholder Novo Nordisk altså, at de ikke er på vej til at nedlægge produktionen i Danmark.

“Vi har tilført mere end 200 arbejdspladser i Boston på et år og er nu cirka 450 fuldtidsmedarbejdere i R&D i Boston - til sammenligning er vi cirka 3.500 medarbejdere i Måløv,” skriver Novo Nordisk til TjekDet.

Handler ikke om patenter

Ifølge Jakob Wested er det endnu gætværk, hvad effekterne af lovændringerne bliver. 

Vil det svække patentbeskyttelsen på medicin i EU, hvis den nye lægemiddelreform bliver stemt igennem?

“Nej, for den her lovgivning siger slet ikke noget om patenter. EU er meget lidt i berøring med patenter på det her område,” siger Jakob Wested.

Vil det svække dataeksklusiviteten for Novo Nordisk på deres medicin, hvis den bliver stemt igennem?

“Det kan det gøre - men det kan også give dem mere. Som forslaget ligger nu, kan de både få lidt mere og lidt mindre eksklusivitet, end de har nu.”

Ville Anders Vistisens udsagn være rigtigt, hvis han havde sagt dataeksklusivitet i stedet for patentbeskyttelse?

“Det er lidt at sammenligne pærer og bananer, for systemerne er skruet forskelligt sammen. Det system, man vil indføre i EU med lovforslaget her, minder faktisk mere om det amerikanske, vil jeg mene.”

Markant revision i parlamentet

Efter at have forhandlet i mange måneder stemte Europa-Parlamentet i april i år deres holdning til lægemiddelformen igennem med væsentlige ændringer. Blandt andet med en mere omfattende databeskyttelse end i kommissionens version. 

Men på grund af europaparlamentsvalget i juni vil reformen først blive implementeret, når nyt parlament og en ny EU-Kommission er sammensat. Herefter vil lovgivningen blive forhandlet endeligt på plads med Rådet.

I parlamentets nye version af lovforslaget vil man nu ikke sænke dataeksklusiviteten fra otte til seks år, men i stedet beskytte firmaernes data i syv et halvt år. Og ved at leve op til nogle bestemte krav kan man få op til otte et halvt års beskyttelse af sin data - et halvt år mere end i det nuværende system.

Jakob Wested påpeger derfor, at man med parlamentets reviderede model i virkeligheden kan få beskyttelse lige så længe som i den nuværende model. 

“Det er bare blevet gjort betinget af, at man lever op til nogle krav. Du kan faktisk få længere databeskyttelse, hvis du lever op til flere af dem,” siger Jakob Wested. 

Hvis du vil følge vores dækning af det europæiske parlamentsvalg, så følg os på Facebook ved at klikke her eller skriv dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.

Opdateret 12. jun 2024