Arlas mælk i kloakken: Påstande om foderstof går viralt på sociale medier
-
Mejerigiganten Arla er kommet i strid modvind på sociale medier, hvor tusindvis af brugere opfordrer til boykot af virksomheden
-
Det skyldes fodertilsætningstoffet Bovaer, som flere af Arlas landmænd er på vej til at tilsætte til køernes foder for at mindske udledningen af metangasser
-
Forbrugerne frygter, at kemikalierne fra Bovaer vil kunne findes i mælken og frygter bivirkninger
-
Men frygten er ubegrundet, siger forsker til TjekDet
På flere sociale medier er Arla røget ind i en decideret shitstorm, hvor tusindvis af brugere opfordrer til at boykotte mejerivirksomheden.
Det startede i England, men nu har det også spredt sig til Danmark. Det skyldes tilsætningstoffet “Bovaer”, som landmænd kan tilsætte til køernes foder, så de udleder færre metangasser i form af prutter og bøvser.
Tilsætningsstoffet er blevet særligt aktuelt, fordi konventionelle danske landmænd skal bruge det fra 2025 til at mindske udslippet af metangas fra deres besætninger.
“Vi kan vel ikke forhindre det i at ske, men vi kan vælge, hvor vi køber vores produkter, og jeg vil for det første boykotte Arla”, lyder det i et dansk opslag med mere end 3.000 delinger (arkiveret her) på Facebook.
“Det her er et Arla-produkt, og det kommer direkte i kloakken, og vi kommer ikke til at købe noget mælk fra Arla igen,” lyder det i en engelsk video på TikTok, som er set næsten tre millioner gange.
Mange af de oprørte forbrugere på sociale medier deler indlægssedlen fra producenten af Bovaer. På indlægssedlen kan man læse flere advarsler til personer, som håndterer produktet.
Der står blandt andet, at man skal være varsom, når man håndterer produktet, fordi det kan skade den mandlige fertilitet, og at det potentielt kan være farligt at indånde og give hud- og øjenirritation.
Derfor frygter mange, at den samme risiko kan ramme forbrugerne, der spiser produkterne fra den ko, som har indtaget Bovaer.
Men en forsker fortæller til TjekDet, at forbrugerne ikke har noget at frygte, fordi stofferne i Bovaer nedbrydes i køernes vom og ikke kan måles i mælken, som kommer fra køerne.
Samtidig er Bovaer blevet godkendt til brug af fødevaremyndigheder over hele verden.
Startede i England spredt til Danmark
Opstandelsen på sociale medier startede den 26. november, da Arla Foods UK lagde en video ud på det sociale medie X.
I videoen annoncerede Arla UK, at de havde startet et forsøgsprojekt med supermarkedskæderne Morrisons, Tesco og Aldi om give køer på 30 forskellige Arla-gårde Bovaer.
Opslaget har i skrivende stund 13.000 kommentarer med personer, som angriber Arla for at bruge dem som “forsøgskaniner” med screenshots af indlægssedlerne, hvor der står, at produktet skal håndteres med forsigtighed grundet eventuelle bivirkninger.
Herfra har frygten for Bovaer taget fart - og har nu også spredt sig til danske internetbrugere.
@i_do_things Asda Arla Milk Boycott #arla #billgates #bovaer #milk #dairy #asda ♬ original sound - Things I Do
"Det her er et Arla-produkt, og det kommer direkte i kloakken, og vi kommer ikke til at købe noget mælk fra Arla igen,” lyder det i en engelsk video på TikTok, som er set næsten tre millioner gange. KILDE: Opslag på TikTok
Danske mejerier modtager henvendelser
Påstandene om Bovaers bivirkninger har fået flere danske mejerier til at reagere på sociale medier.
Eksempelvis skriver den danske mejerivirksomhed Thise på Facebook, at de har fået mange forspørgsler om, hvorvidt deres køer får eller vil få Bovaer.
“Hos Thise vil vi gerne skabe klarhed for vores forbrugere: Økologiske køer vil ikke få tilsat Bovaer til deres foder”, skriver mejerivirksomheden i et opslag, som er delt af næsten 2000 brugere.
Samme disclaimer har mejerierne Øllingegaard og Naturmælk også set sig nødsaget til at skrive på deres sociale medier.
De samme udmeldinger har man også set fra mange mejerier i England i den seneste uge.
Bovaer-pulveret får i forvejen meget omtale herhjemme, fordi de er en central del af den grønne trepart, hvilket betyder, at pulveret fremover skal bruges af konventionelle danske landmænd som led i at nedsætte udledningerne af metangasser i dansk landbrug.
Kan ikke måles i mælken
På indlægssedlen fremgår det, at Bovaer indeholder stofferne siliciumdioxid, propylenglykol og 3-nitrooxypropanol, og det er sidstnævnte komponent, som får internetbrugerne op af stolen.
“3-nitrooxypropanol kan skade den mandlige fertilitet og reproduktionsorganer, og kan være potentielt farligt ved indånding samt give hud- og øjenirritation”, står der på indlægssedlen.
Det er netop disse bivirkninger, som fremhæves på sociale medier.
Men forbrugerne har intet at frygte, forklarer Peter Lund, som er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU.
“Stofferne heriblandt 3-nitrooxypropanol bliver nedbrudt i den første af koens fire maver, som hedder vommen og sker hurtigt efter indtagelse. Jeg har selv været med til at lave studier, hvor vi har set på, om det kunne spores i mælken, og det kan det ikke”, forklarer Peter Lund og fortsætter:
“Så du kan faktisk ikke måle forskel på en liter mælk, som kommer fra en ko, der har fået Bovaer, og en, som ikke har”.
We have just announced a new project with @Morrisons, @Tesco and @AldiUK to trial the use of feed additive, Bovaer® on ~30 Arla farms. Bovaer® can reduce emissions from cows by 27%, and this represents an amazing chance to reduce emissions on farm. #agriculture #climate pic.twitter.com/XaGmopwVJg
— Arla Foods UK (@ArlaFoodsUK) November 26, 2024
Det var denne video fra Arla, der for alvor satte gang i en shitstorm mod mejerigiganten i Storbritannien. På det sociale medie X beskylder brugere Arla for blandt andet at gøre mennesker til forsøgskaniner. KILDE: Arla på X.
Mange brugere på sociale medier kritiserer også, at landmændene ved håndteringen af Bovaer skal bruge sikkerhedsudstyr, når de giver pulveret til deres køer, fordi det fremgår af den føromtalte indlægseddel, men det er heller ikke tilfældet, forklarer Peter Lund.
“Advarslerne i indlægsedlen er til de folk på fabrikkerne, som håndterer det rå produkt. Når det kommer til foderstofindustrien i Danmark er det aktive stof blevet reduceret til 10 procent, hvorefter landmanden får det i en mineralblanding, hvorved det jo så er blevet yderligere fortyndet, så landmanden selv skal ikke bruge beskyttelsesudstyr for at håndtere produktet", forklarer Peter Lund.
Han forklarer, at det ikke er meget anderledes end andre steder i fødevareindustrien, hvor personer også skal håndtere nogle ingredienser i rå tilstand, som kræver sikkerhedsudstyr, men som senere ender i vores almindelige fødevarer.
Stormen på sociale medier har også fået Arla og Bovaer-producenten DSM til at udsende en pressemeddelelser om situationen.
I begge fremgår det, at kemikalierne fra Bovaer ikke kommer i de mejeriprodukter, som man får fra køerne, og at produktet er sikkert for både køer og mennesker.
Godkendt over hele verden
Bovaer er samtidig blevet undersøgt af forskellige fødevaremyndigheder over hele verden, og de har godkendt dem til brug.
I Europa er Bovaer blevet godkendt til brug af landmænd af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som ikke fandt forbrugerrelaterede sikkerhedsproblemer ved brug af Bovaer i dyrefoder.
“Brugen af Bovaer i dyrefoder i de mængder, som det skal bruges i, er ikke til bekymring for forbrugernes sikkerhed”, fremgår det blandt andet.
Det samme konkluderede det britiske Food Standards Agency i deres rapport, hvor det fremgår, at additivet ikke er kræftfremkaldende og ikke gentoksisk.
Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har også certificeret, at Bovaer opfylder kravene til sikkerhed og effektivitet til brug hos malkekvæg.
Bovaer er på nuværende tidspunkt godkendt til salg i mere end 55 lande.
Hvad med køerne?
En ting er, hvad indvirkning Bovaer kan have på os som forbrugere, en anden er, hvad det har af betydning for køerne, som indtager det.
Hidtil er der ikke noget, der tyder på dårligere dyrevelfærd, forklarer Peter Lund.
“I nogle af de forsøg vi har lavet med Bovaer, har køerne ædt mindre foder, men man kan ikke sætte lighedstegn med det, at de æder mindre også medfører dårligere dyrevelfærd", forklarer han.
Det skyldes også, at resultaterne i andre lande har været anderledes.
“Udover forsøg i praksis i Danmark har man testet Bovaer på tusindevis af køer i Sverige, Finland, Tyskland og Holland og flere andre lande, hvor man ikke har oplevet en reduktion i køernes foderoptagelse”, siger han.
Han forklarer, at man derfor står i et skisma, hvor man ikke ved så meget om dyrevelfærden på nuværende tidspunkt, men at de heller ikke har en klar hypotese om, hvordan det eventuelt kunne påvirke dyrevelfærden.
“Med de forsøg vi har lavet nu har fokus været på effekten i metan, responsen i foderoptagelse og mælkeydelse. Derfor vil vores fokus være på dyrevelfærd i de forsøg, vi kommer til at lave i det nye år, og så har vi også brug for ny forskning, som giver en bedre forståelse af, hvad helt konkret sker i koens vom, når vi bruger Bovaer og andre effektive metanreducerede foderadditiver”, forklarer Peter Lund.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
