Tirsdag aften gik nyhedsmedier verden over i “breaking”, da Iran sendte op mod 200 missiler af sted mod Israel.

Irans angreb kommer som modsvar til Israels offensiv i Libanon samt weekendens drab på Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah.

Der er fortsat uvist, hvilke skader missilerne konkret har forvoldt i Israel. Undervejs blev mange af missilerne nemlig opfanget af det israelske luftforsvar kendt som “Iron Dome”.

Indtil videre meldes der ikke om israelske dødsfald, mens en enkelt palæstinenser har mistet livet på Vestbredden.

På sociale medier spredtes videoer og billeder fra missilangrebet hurtigt. Flere af dem forsøgte at blæse effekten af det iranske angreb op.

TjekDet har fundet både pro-palæstinensiske og pro-iranske brugere på sociale medier, som deler videoer, der foregiver at være fra nattens angreb, men som i virkeligheden er optaget andre steder. Blandt afsendere af de vildledende videoer finder vi også et iransk nyhedsmedie. Videoerne er tilsammen set af mere end ti millioner på det sociale medie X.

Eksplosion i storby

En af de videoerne, som blandt andet er blevet delt af det iranske nyhedsmedie Tasnim News, viser en større eksplosion i en gade i en storby. 

“Panik i Tel Aviv”, skriver Tasnim News, oversat til dansk, i beskrivelsen af videoen på det sociale medie X.

Men eksplosionen er ikke fra tirsdagens iranske angreb - og faktisk har den intet at gøre med den nuværende konflikt.

En omvendt billedsøgning viser nemlig, at eksplosionen stammer fra et ukrainsk droneangreb i Moskva tilbage i sommeren 2023.

Den samme video er også blevet delt i samme forkerte kontekst af X-profilen “SilencedSirs” og er i skrivende stund set af flere end halvanden million brugere. 

I profilbeskrivelsen står der blandt andet, at profilen prøver at “forstærke de palæstinensiske stemmer” og undersøger man andre opslag fra profilen, ses det tydeligt, at personerne bag poster indhold i pro-palæstinensisk øjemed. 

Misinformation set af millioner

En anden video, som via forskellige brugere er set flere end seks millioner gange X, viser utallige røde lys på himlen over en by samt køer af biler. Man ser også flere personer løbe i siden af vejen.

Videoen blev blandt andet delt tirsdag aften af en pro-iransk profil, som har den afdøde Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, som både profilbillede og coverbillede på sin profil.

I beskrivelsen til videoen står der blandt andet: “Nasrallahs sejr er begyndt”. Men TjekDets research viser, at optagelserne som minimum har ligget på nettet siden starten af august.

I løbet af de seneste måneder er videoen blevet delt både i kontekst af at være flammer som følge af et jordskælv, og som værende fyrværkeri i Algeriet i forbindelse med fejringen af en fodboldklubs jubilæum.

TjekDet har ikke kunnet verificere præcis, hvor optagelserne stammer fra, men kan med sikkerhed konkludere, at de ikke stammer fra gårsdagens angreb.

Video viser “massive ødelæggelser i Israel”

Blandt videoer i andre opslag finder vi endnu en stor eksplosion i en by. I opslaget påstås det, at vi ser konsekvenserne af Irans angreb.

“Optagelser er kommet frem, som viser skalaen af de massive ødelæggelser i Israel som resultat af det iranske angreb,” lyder teksten til videoen.

Men videoen stammer fra Yemen, viser TjekDets research. Via en omvendt billedsøgning finder vi nemlig en avisartikel fra den 31. august.

I artiklen bruges et skærmbillede fra videoen, og her kan man læse, at eksplosionen skete på en tankstation i byen Aden i Yemen, og at minimum fem mennesker blev dræbt som følge af den.

Mange andre steder på internettet kan man finde videoen i samme kontekst.

Video fra Gaza bruges som dokumentation

En udbredt påstand blandt flere brugere efter tirsdagens angreb fra Iran er, at missilerne har ødelagt op mod 30 israelske jagerfly. Indtil videre er der dog ikke dokumentation for, at det skulle være tilfældet.

I et af opslagene med den påstand bruges en video som dokumentation for ødelæggelsen af de mange jagerfly.

Optagelserne viser flere bombekratere i, hvad der ligner en flygtningelejr - og det viser sig faktisk også at være præcis, hvad det er.

Videoen er dog ikke optaget i Israel efter angrebet, men derimod i en flygtningelejr i Rafah i Gaza helt tilbage i februar.

Ifølge en avisartikel fra den 12. februar, som bruger et billede fra optagelserne, ser man ødelæggelserne i flygtningelejren efter et israelsk angreb.

Der findes flere eksempler på misinformation på sociale medier efter gårsdagens angreb mod Israel, men TjekDets eksempler er blandt de mest udbredte, som er blevet set af millioner af brugere.

I øjeblikket florerer også eksempler på videoer, der hævdes at være optaget i Libanon under de aktuelle angreb, men som i virkeligheden stammer andre steder fra. TjekDet har faktatjekket en række af dem.

Krisesituationer som krige giver ofte anledning til udbredelse af falsk information. Derfor er det vigtigt at være særligt kritisk for indhold, der sendes i omløb på sociale medier. Hvis du vil være godt forberedt, kan du læse TjekDets guide til at faktatjekke billeder og videoer her eller du kan læse, hvordan du nemt kan tjekke, om et billede eller en video allerede er blevet faktatjekket her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.