Spekulationer kobler Fico-attentat til pandemiaftale. Men det er der ikke belæg for
-
En række opslag på sociale medier spekulerer i motivet for gerningsmanden, der onsdag skød Slovakiets premierminister, Robert Fico
-
Flere opslag kobler attentatet til, at Robert Fico tidligere har kritiseret WHO’s pandemiaftale
-
Gerningsmanden har vist utilfredshed med Robert Ficos politik, men der er ingen dokumenterede tegn på, at det skulle være knyttet til pandemiaftalen
-
WHO og pandemiaftalen er ofte genstand for konspirationsteorier. Ifølge ekspert er det klassisk konspirationsteoretisk tænkning at forsøge at koble de to ting sammen
Onsdag blev Slovakiets premierminister, Robert Fico, skudt fem gange på klods hold af en 71-årig gerningsmand. Robert Ficos tilstand er stabil, men fortsat alvorlig.
Kort efter nyheden kom ud onsdag eftermiddag, begyndte brugere på sociale medier i både ind- og udland at spekulere i, hvad der ligger til grund for attentatforsøget.
Ifølge flere udenlandske og danske opslag kommer attentatforsøget påfaldende kort efter, at Robert Fico tilsyneladende formelt og offentligt har afvist Verdenssundhedsorganisationen WHO’s pandemiaftale.
Opslagene har samlet set fået flere end seks millioner visninger på det sociale medie X.
I en lækket video af gerningsmanden kan man angiveligt høre ham erklære sig uenig i regeringens politik såsom en ny medielov.
Men der er for nuværende ingen dokumentation for, at det specifikt er Robert Ficos afstandstagen til pandemiaftalen, der fik gerningsmanden til at skyde premierministeren.
Stærk politisk modstand til aftalen
Det er ikke helt forkert, når det i opslagene påstås, at Robert Fico har afvist WHO's pandemiaftale. Det er bare et stykke tid siden.
Til gengæld har andre i den slovakiske regering for nyligt kritiseret pandemiaften for, at WHO's 194 medlemslande overdrager suverænitet til sundhedsorganisationen ved at underskrive aftalen.
I pandemiaftalen, der endnu kun er et forslag til en forhandlingstekst, og som skal til afstemning den 27. maj, kan man dog læse ordret, at landene ikke afgiver suverænitet.
Det påpegede Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, overfor TjekDet, da vi faktatjekkede påstanden i februar 2024. Samtidig slog hun fast, at WHO ikke kan tvinge medlemslandene til at følge ordrer. Det kan du læse mere om her.
I november 2023 rettede premierminister Robert Fico en bredside mod WHO, da han udtalte, at den slovakiske regering ikke vil styrke WHO’s beføjelser på nogen måde og kaldte pandemiaftalen for "nonsens, der må være skabt af umættelige medicinalfirmaer".
Generelt er der øjensynligt udbredt modstand i forhold til at tiltræde aftalen i den slovakiske regering.
Tidligere på måneden udtalte Peter Kotlár, der er den slovakiske regerings officielle repræsentant for en undersøgelse af landets håndtering af COVID-19-pandemientalte, at Slovakiet ikke vil støtte det nuværende udkast til den nye pandemiaftale eller udkastet til opdateringen af det såkaldte Internationale Sundhedsregulativ.
Klassisk konspiratorisk tænkning
Det er ikke kun påstanden om, at attentatforsøget skyldes Robert Ficos afvisning af pandemiaftalen, der florerer på sociale medier. I andre opslag påstås det nemlig, det er ukrainske efterretningstjenester, der står bag, mens andre hævder, at NATO ønskede Robert Fico død på grund af hans manglende villighed til at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet desinformation og konspirationsteorier, er det helt naturligt, at der opstår spekulationer om motivet i kølvandet på et attentatforsøg på en regeringsleder.
Og det er ikke helt tilfældigt, at det er WHO, der bliver inddraget i spekulationerne om gerningsmandens motiv.
“WHO er sammen med World Economic Forum blevet skydeskiver for mange moderne konspirationsteorier. Hvis man inddrager dem, aktiverer man et helt system af forskellige konspirationsteorier, og det aktiverer en masse følelser i forskellige miljøer. Og når det gælder WHO, er der jo et link tilbage til pandemien og til vaccineskepsis,” fortæller hun.
Derudover forklarer hun, at det er klassisk konspirationsteoretisk tænkning, at man finder enkelte sande dele og forbinder dem, så de passer ind i den fortælling, man gerne vil skabe eller styrke.
“Man tager to faktuelle sandheder. Det ene er, at Robert Fico er blevet udsat for et attentat. Det andet er, at regeringen er kritisk over for pandemiaftalen - i hvert fald hvis vi skal tage udtalelserne om, at de ikke vil stemme for den til troende,” siger hun og fortsætter.
“Koblingen mellem dem har jeg svært ved at se. Men passer det godt ind i klassisk konspiratorisk tænkning, hvor man siger, at der er noget her, og der er noget her. Det kan vi koble sammen, og så kan det styrke vores fortælling.”
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
