Kronik: Hvordan kan vi håndtere snydeartikler på sociale medier?

Meta tjener millioner på svindel. Det gør Meta ved, at dets platforme bruges til deling af svindelannoncer, der efterligner klassiske nyhedsartikler fra danske nyhedshjemmesider. Disse fakede nyhedsartikler er gerne pyntet med billeder af danskere, som vi kender fra medierne.

Det kan være kendte journalister eller musikere. Og det er ikke bare et problem for de borgere, der ender som ofre i svindel, det truer også tilliden til danske medier og journalister.

Faktatjek er altid bagud

Denne svindel er blevet dokumenteret af det digitale danske faktatjekmedie TjekDet.dk, men det er svært for faktatjekmedier at reagere på svindelannoncerne. Med kunstig intelligens (AI) kan svindelannoncerne skabes med så høj en hastighed og i så stort et omfang, at faktatjekkere altid vil være bagud.

Kunstig intelligens kan selvfølgelig også bruges til at opspore fake-nyhedsartikler. Men selv med de nyeste AI-drevne værktøjer, der kan spotte falsk information hurtigere og mere præcist, vil faktatjek altid ske, efter den falske nyhedsartikler allerede er derude og bliver delt.

De danske medier kan imidlertid gøre mere end det, de hidtil gør, og det handler denne kronik om. Tag for eksempel en nyhedsartikel, der deles online, men som for dig ser ud til at være falsk. Hvis der ikke er nogen label eller medfølgende tekst fra en faktatjekker, ved du ikke, om artiklen er ægte eller bare ikke er blevet faktatjekket endnu – medmindre du selv tjekker artiklen grundigt.

Nye tilgange

Vores tilgang er, at branchens fokus bør skifte fra at markere noget af det falske indhold til at markere alt det ægte indhold. Tilgange til mærkning af indhold kan nemlig opdeles i to typer: ’negativ’ mærkning, hvor fokus er på at mærke (potentielt) vildledende indhold og direkte misinformation (når det er blevet identificeret som falsk), og ’positiv’ mærkning, hvor autentisk kvalitetsindhold fremhæves som sådan fra start. Netop fordi ’negativ’ mærkning så at sige altid kommer for sent, er det oplagt at arbejde mere med ’positiv’ mærkning.

Nogle af de store tech-spillere på markedet, inklusive Adobe og Microsoft, har startet det såkaldte C2PA-initiativ. ”C2PA” er en engelsk forkortelse for ”koalition for oprindelse og autenticitet af indhold”. Deres ide er at markere autentisk indhold som ’ægte’ eller autentisk. I praksis vil dette blive vist som et digitalt mærke, der signalerer indholdets autenticitet til brugerne.

Forskellen mellem autentiske og fakede nyhedsartikler vil være, at autentiske nyhedsartikler fra start publiceres med en label, der markerer det som autentisk, dvs. at det vitterligt kommer fra det medie, det foregiver at komme fra. Fakede nyhedsartikler som svindelannoncer på Metas platforme ville så mangle sådan en label, der markerer artiklernes autenticitet.

En sådan tilgang har flere fordele. At identificere indhold som autentisk er en mere ligetil proces end faktatjek. En digital label bruges til at markere det autentiske indhold, for eksempel en nyhedsartikel, som er direkte "signeret" af udgiveren. Når det signerede indhold rejser rundt på internettet, lægges på sociale medier og bliver delt, bevares den label. Så længe der ikke foretages ændringer i indholdet, kan brugerne altid ved første øjekast være sikre på, at en artikel er autentisk.

Selvfølgelig er det ingen garant mod fejl og mangler i mediernes journalistik, men som læser kan man dog være sikker på, at det man læser, vitterligt kommer fra det medie, som nyhedsartiklen foregiver at komme fra. Hvis der ikke er nogen autenticitetsmærkning fra det udgivende medier, ved du derfor altid, at du selv skal tjekke artiklen. Ellers kan du ikke være sikker på, at den er ægte.

Et dansk svar

Det er nu, kampen om de fremtidige standarder for autentificering af onlinenyheder slås. På Digital Democracy Center ved Syddansk Universitet forsker vi i, hvordan man bedst ved hjælp af labels kan kommunikere, at indhold er autentisk, og vi forsker i at udvikle nye teknologier, så labels kan følge tekst og billeder på sociale medier på en måde, som hidtil ikke er muligt.

Vores tilgang er baseret på såkaldte digitale signaturer til at autentificere oprindelse af indhold. Digitale signaturer er et udbredt værktøj, som i bund og grund gør det muligt for to parter, der kommunikerer med hinanden, at underskrive indhold på en måde, så andre parter senere kan verificere, at indholdet matcher signaturen.

Vi møder det f.eks. hver gang, vi besøger en hjemmeside som vores netbank. Som bankkunde skal man være sikker på, at man vitterligt kommunikerer med sin bank (og ikke en fake-side, der vil snyde en).

Gennem MitID bruger banken også en digital signatur til at være sikker på, at den vitterligt kommunikerer med en af sine kunder (og ikke en hacker, der er ude efter at lænse andres konti for værdier). At verificere en signatur svarer med andre ord til at verificere, hvem der har underskrevet indholdet, og at sikre, at indholdet ikke er blevet ændret i forhold til det, der blev underskrevet.

Konkret eksempel

Et konkret eksempel på digitale signaturer, der bruges til positiv mærkning, er at lade nyhedsmedier ’signere’ de billeder, de lægger ud som en del af deres artikler. Når disse billeder deles af andre brugere på f.eks. sociale medier, kan billederne ledsages af en digital signatur, der er underskrevet af nyhedsmediet. Denne signatur signaliserer over for brugere af sociale medier, at billederne er autentiske og originale.

Hidtil har dette ikke være muligt, fordi billeders størrelse og opløsning ændres, når de deles på sociale medier. Ud fra et computerperspektiv betyder det, at billedernes indhold ændres, og derfor kan traditionelle digitale signaturer ikke bruges. Vi løser dette problem ved at udvikle en variant af digitale signaturer, som tillader (en vis) ændring af billeder. På samme måder som for billeder udvikler vi også en digital signatur for tekst, som tillader, at en signatur for en hel artikel kan bruges som en signatur til en bid af artiklen.

På den måde kan man som bruger være sikker på, at en tekstbid (et citat) er en autentisk del af en ægte nyhedsartikel.

Et afgørende fremskridt

Med denne teknik bidrager vores digitale signatur til et skift fra blot at reagere på misinformation til at forebygge den. I stedet for at mærke vildledende indhold, efter at det er dukket op, fokuserer vi på at mærke ægte, troværdigt indhold lige fra starten.

Det betyder, at vi bruger positiv mærkning og verifikation i realtid, og det på en måde der kan implementeres på tværs af platforme.

Det er et stort skridt fremad i forhold til de gamle metoder, der primært gik ud på at fange falske nyheder, efter de allerede var blevet spredt. Med vores nye digitale signaturteknologi sætter vi en højere standard for indholdets autenticitet, og gør det lettere for borgerne at stole på, hvad de ser online.

Beskytter demokratiet

Til efteråret afholdes præsidentvalget i USA. Et valg, der vil få konsekvenser langt ud over USA’s grænser. Demokratier som det amerikanske kan kun fungere, hvis borgerne oplyses om tingenes tilstand og politikernes politiske forslag. På en nogenlunde retvisende facon.

Den digitale signatur, vi er i gang med at udvikle på Syddansk Universitet, kan være med til at sikre, at borgerne kan skelne mellem skidt og kanel ude på de digitale platforme.

For hvis borgerne ikke kan det længere, så drukner vores demokratier før eller siden i misinformation.