Internettet er fyldt med offentligt tilgængelige oplysninger - statistikker, registre, kort, dokumenter, videoer, lydklip og billeder. Og ved man, hvordan man skal finde frem til dem og udnytte dem rigtigt, så er mulighederne for, hvad man kan finde ud af, næsten uendelige.

Faktisk er der så meget brugbar viden at hente, at det at søge oplysninger på det åbne internet er anerkendt som en selvstændig efterforskningsmetode kaldet Open Source Intelligence - eller bare OSINT.

For faktatjekkere er OSINT en essentiel del af arbejdet. Det kan være, når vi bruger kort fra Google Earth til at klarlægge, hvor et kinesisk biludlejningsfirma opbevarer aflagte elbiler. Eller når vi ved hjælp af omvendte billedsøgninger finder ud af, at en video ikke forestiller demonstrerende, hollandske brandfolk, men derimod det polske brandvæsen til et velgørenhedsarrangement.

Men det er ikke kun faktatjekkere, der laver OSINT-analyser. Også efterretningstjenester har OSINT-specialister ansat. De er eksperter i at finde oplysninger om eksempelvis personer og organisationer og graver i alt fra bandemiljøer til potentielle terrortrusler.

Fælles for både faktatjekkeres og efterretningstjenesters arbejde med OSINT er, at det baserer sig på informationer, som er tilgængelige for alle og enhver på internettet. Det handler bare om at vide, hvor man skal kigge, hvad man kigger efter, og hvordan man skal gøre det.

FOTO: Skærmbillede fra et af værktøjerne på vores liste, der hedder Botometer. Ved hjælp af maskinlæring kategoriserer programmet twitterprofiler efter, om de er såkaldte robotter (computerstyrede twitterprofiler) eller ej.

Til det findes en lang række forskellige værktøjer. Nogle af dem er ret simple at forstå og bruge. Andre er meget avancerede. Alle kan de være nyttige, når man skal gennemgå store mængder data, analysere billeder, finde frem til gamle videofiler og meget andet.

Som led i det nordiske faktatjeksamarbejde, Nordic Observatory for Digital Media and Information Disorder (NORDIS), hvor TjekDet er blandt partnerne, har forskere fra Universitetet i Bergen og Oslo Metropolitan University samlet de vigtigste OSINT-værktøjer i en stor værktøjskasse, som du kan bruge til at lave din egen digitale efterforskning. 

“Det her er en oversigt over digitale værktøjer, som kan anvendes til faktatjek eller andre undersøgelser - lige fra værktøjer, du kan bruge for at finde ophavet til et billede, til programmer, der kan hjælpe dig med at klargøre, om en Twitter-bruger er en bot,” siger Morten Langfeldt Dahlback, der er udviklingschef hos det norske faktatjekmedie Faktisk.no og projektleder for samarbejdet blandt de nordiske faktatjekkere i NORDIS.

Nedenfor finder du listen over 135 OSINT-redskaber, der mere eller mindre er til at kaste sig over. Nogle af dem er gratis, andre kræver abonnement, men fælles for dem er, at de kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af de oplysninger, der er tilgængelige for os alle sammen på internettet.

NORDIS-databasen består egentlig af flere end 200 værktøjer henvendt både til OSINT-begyndere og professionelle. I listen herunder har vi sorteret i redskaberne i databasen, så den indeholder de redskaber, de fleste kan kaste sig over.

Brug søgefeltet øverst i grafikken til at søge i databasen, og klik på de enkelte værktøjers navne for at besøge hjemmesiderne, hvor du får adgang til dem.