Aktindsigt: Staten betaler advokater 11.000 kroner i timen i udbyttesagen

4.300.000.000 kroner.

Eller mere mundret: 4,3 milliarder.

Så mange penge forventer den danske stat at bruge på at indhente de mistede 12,7 milliarder kroner i udbyttesagen. Altså godt en tredjedel af det samlede beløb, som erhvervsmanden Sanjay Shah og flere andre er beskyldt for at stjæle fra den danske statskasse.

Men hvordan kan advokatregninger og andre udgifter i forbindelse med de “civilretlige tiltag i udbyttesagen” løbe op i 4,3 milliarder kroner? 

Det har TjekDet undersøgt ved at søge aktindsigt i Skattestyrelsens afregninger til advokatfirmaerne, der fører sagerne i Danmark, England og USA, samt de samlede udgifter i de tre lande. Der føres samlet set sager i ni lande, men det er Danmark, England og USA, der er klart flest udgifter forbundet med. 

I aktindsigten fra Skattestyrelsen tegner der sig et billede af timepriser på op til 11.000 kroner og et medarbejderbrug og antal fakturerede timer, der undrer eksperter, som har læst dokumenterne igennem. 

TjekDet giver dig her et indblik i, hvordan det kan koste 4,3 milliarder kroner at vinde den svindlede udbytteskat tilbage.

Timepriser i USA

Vi starter med at se på timepriserne i de tre advokatfirmaer, der repræsenterer den danske stat i England, USA og herhjemme. 

Det New York-baserede advokatfirma Hughes, Hubbard & Reed fører Danmarks sager i USA, og det har de gjort siden foråret 2018. I vores aktindsigt kan vi se, hvor meget det amerikanske firma koster staten måned for måned. 

Vi har derudover søgt en detaljeret aktindsigt for en enkelt måned, oktober 2023, og her lyder den samlede regning på, hvad der svarer til cirka 10,6 millioner kroner. I den detaljerede aktindsigt kan vi også se, hvor mange advokater det amerikanske firma har sat på opgaven - og hvad de enkeltes timepriser er.

Det er hos amerikanerne, at vi finder de højeste timepriser. Deres dyreste partner koster 10.900 kroner i timen, mens de fire andre partneres timepriser ligger på mellem cirka 10.500 og 8.000 kroner.

Partnere kan både være medindehavere af firmaet eller ansatte advokater med partnertitel, og det er ikke givet, at de sidder i ledelsen. I et stort advokatfirma med mange indehavere vil typisk kun et mindre antal af partnerne udgøre ledelsen.

Vores aktindsigt viser, at flere af partnerne i Hughes, Hubbard & Reed bruger meget tid på Skattestyrelsens sager. Den mest engagerede af dem har faktureret 150,5 timer i oktober 2023, hvilket udmunder i en regning på omtrent 1,5 millioner kroner for den partner alene i oktober måned. Det svarer til, at partneren kostede Skattestyrelsen cirka 65.000 kroner hver arbejdsdag. 

Den største post i fakturaen er de 13 associates. Titlen ‘associate’ kan på dansk både være en advokat og en advokatfuldmægtig, hvor den centrale forskel er, at en fuldmægtig ikke kan praktisere som advokat. Der er derfor stor forskel på, hvor mange års erfaring associates har, og selvom det ikke fremgår af den amerikanske faktura, så afspejler det sig i timepriserne, som svinger meget.

Den samlede udgift på 6,6 millioner kroner i oktober måned 2023 til associates alene skyldes særligt, at fire af dem har en timepris på lige over 7.000 kroner, og tre ud af fire har faktureret mere end 100 timer i oktober 2023.

Den mest aktive af dem har med 167,3 timer sammenlagt faktureret for cirka 1,2 millioner kroner i oktober 2023, hvilket svarer til en daglig regning på omkring 54.500 kroner. 

I alt er der 18 forskellige timepriser for de 23 ansatte i Hughes, Hubbard & Reed, der fremgår af TjekDets aktindsigt. På grafen nedenfor kan du se timepriserne og de stillinger, modtagerne af dem, besidder.

Timepriser i England

I England repræsenterer advokatfirmaet Pinsent Masons den danske stat i udbyttesagen. TjekDets aktindsigt viser, at timepriserne her er en smule lavere end hos det amerikanske advokatfirma. Men med en faktura for oktober 2023 på 28,6 millioner kroner er regningen større. Deres samlede regning for 2023 er også markant større -  det vender vi tilbage til.

De fem partnere - samt en enkelt såkaldt senior associate - tjener, hvad der svarer til cirka 5.400 kroner i timen. Under dem er der først en stor gruppe på 44 medarbejdere i forskellige roller - hovedsageligt associates - der tjener mellem cirka 3.800 og 4.400 kroner i timen. Derudover er der 13 medarbejdere - herunder blandt andre såkaldte trainees - med en timepris på mellem cirka 1.400 og 3.000 kroner. 

I alt er der ni forskellige lønniveauer blandt Pinsent Masons 63 ansatte på sagen. Du kan se timelønningerne og stillingerne for de ansatte, der modtager dem, på grafen nedenfor.

Herudover har der i England også været en særlig udgift i 2023 til én advokat alene, som ikke arbejder hos Pinsent Masons. I 2021 valgte Skattestyrelsen nemlig at tilføje Lord Pannick, en af verdens dyreste og mest feterede advokater, til det hold, der arbejder på at vinde den danske stats civilretlige sager i England. 

TjekDets aktindsigt viser, at Lord Pannick fakturerede den danske stat ad to omgange i 2023 via Pinsent Masons, og det beløb sig til i alt cirka 9,7 millioner kroner. 

Han er dog ikke længere på lønningslisten hos den danske stat. I 2024 blev Lord Pannick erstattet af Laurence Rabinowitz, en anden stjerneadvokat, der nu fører Danmarks sager i England. 

Kammeradvokatens timepriser

I retssagerne i Danmark er Skattestyrelsen repræsenteret af advokatfirmaet Poul Schmidt, som i daglig tale kaldes Kammeradvokaten. De varetager nemlig stort set alle den danske stats juridiske sager - det er funktionen som kammeradvokat. 

TjekDet har også fået aktindsigt i fakturaen for oktober måned 2023 til Skattestyrelsen fra Kammeradvokaten. Her fremgår det, at deres timepriser er et stykke under både de amerikanske og engelske. 

De syv partnere, der arbejder på udbyttesagen, er de højest betalte med en timepris på hver især 2.710 kroner. Altså halvt så meget som de engelske partnere og knapt en fjerdedel af den dyreste partner hos det amerikanske advokatfirma.

De resterende 46 medarbejdere på sagen har timepriser på mellem 1.355 og 2.197 kroner.

Du kan se de fire løntrin for de i alt 53 medarbejdere på grafen nedenfor.

Forventelige timepriser

TjekDet har præsenteret fire eksperter for aktindsigten i timepriserne. De vurderer alle, at timepriserne generelt er forventelige, når man tager sagen i betragtning.

“Hughes Hubbard & Reed opkræver timepriser, der er på linje med – og måske lidt lavere end – de større, højkvalitetsfirmaer baseret i New York, der har sager af den størrelse og kompleksitet,” siger Bernie Burk, som er forfatter, advokat og tidligere gæsteprofessor ved en række universiteter, senest på University of North Carolina School of Law.

Han tilføjer, at også Pinsent Masons’ priser er på niveau med større London-baserede firmaer.

“Og deres priser ser ud til at være lidt lavere end dem, der opkræves af Londons "Magic Circle"-firmaer,” siger han til TjekDet. "Magic Circle"-firmaerne er en betegnelse for de fem mest prestigefyldte, internationale advokatfirmaer i London.

Det bliver der nikket genkendende til hos Richard Collier, som er praktiserende advokat og fellow på Centre for Business Taxation ved University of Oxford. Han har desuden skrevet tekster om CumEx, som er betegnelsen for skattefidusen i udbyttesagen - en fidus, skattemyndighederne i Tyskland, Belgien, Østrig, Norge og Schweiz også blev udsat for. 

“Jeg kender Pinsent Masons som et ret godt firma, og jeg fandt ikke timepriserne overraskende,” siger han til TjekDet.

Bernie Burke forstår dog godt, hvis timepriserne hos både Pinsent Masons og Hughes, Hubbard & Reed overrasker folk uden forudgående kendskab til branchen.

“Det kan sandsynligvis virke astronomisk for dem, der ikke er vant til at beskæftige sig med advokatvirksomheder af denne størrelse, ekspertise og specialisering, men firmaer som disse bliver normalt valgt til at håndtere meget højspændte og meget komplekse tvister og transaktioner, som kræver usædvanligt erfarne og dygtige advokater, ofte i stort antal,” siger han.

Den danske advokat Jan Børjesson, som har speciale i skatteret hos advokatfirmaet Dahl, kan også godt se, at nogle af timepriserne i det amerikanske og engelske advokatfirma virker høje, hvis man ikke har forudgående kendskab til branchen. Men for ham at se er de “nogenlunde normale”.

I dansk kontekst findes der ifølge Jan Børjesson velrenommerede advokatfirmaer, som vil tage en højere timepris end Kammeradvokaten. Men han forklarer, at det skyldes en indirekte rabat til staten fra Poul Schmidt for at være fast leverandør for staten i juridiske opgaver. 

“Så alt i alt er timepriserne ikke noget, der påkalder sig særlig interesse,” siger Jan Børjesson.

Overraskende mange medarbejdere

Der er til gengæld andet i dokumenterne, der påkalder sig interesse hos Jan Børjesson. Han undrer sig over, hvor mange medarbejdere der er involveret i arbejdet i de tre advokatfirmaer, og hvor mange timer der faktureres. Det samme pointerer flere af eksperterne, blandt andre Richard Collier, som finder omfanget “bemærkelsesværdigt”.

Ud fra vores aktindsigt kan vi se, at 63 medarbejdere arbejder på sagen for Pinsent Masons i England, og de er dermed det advokatfirma af de tre, som har flest engageret. Kammeradvokaten har næstflest med 53 ansatte på sagen, mens tallet er 23 hos Hughes, Hubbard & Reeds.

Amerikanerne har dermed væsentligt færre ansatte på sagen. Men omfanget af timer, medarbejderne bruger på sagen, undrer både Jan Børjesson og William Byrnes, som er professor ved Texas A&M University School of Law og med sit speciale i international skatteret har fulgt CumEx-sagerne tæt. 

Det fremgår nemlig af fakturaen fra oktober 2023, hvor mange timer hver enkelt medarbejder har arbejdet og til hvilken timepris.

Og her kan vi se, at nogle af medarbejderne har faktureret så mange timer på en måned, at de må have arbejdet mellem otte og ti timer om dagen.

“Øjensynligt har nogle af dem ikke arbejdet med andet end den her sag fra morgen til aften, og det er efter min vurdering umiddelbart et ret højt timeforbrug, fordi der er ensartede problemstillinger i sagerne," siger Jan Børjesson.

Men det er vanskeligt at konkludere noget om timeforbruget uden at vide, hvad de udførte opgaver præcist har omfattet, tilføjer han:

"Tidsforbruget skal trods alt vurderes under hensyntagen til kompleksiteten og omfanget af det materiale, der skal gennemgås."

I den amerikanske faktura er der flere eksempler på medarbejdere, som på en enkelt dag  har brugt otte timer eller mere på hovedsageligt at gennemgå materiale, researche og skrive udkast. Vi kan nemlig af aktindsigten se, hvad arbejdstiden overordnet er gået med.

Eksempelvis den 18. oktober 2023, hvor en associate i Hughes, Hubbard & Reed med en timepris på cirka 4.000 kroner arbejdede ni timer på fortsættelsen af et udkast. Altså arbejde for cirka 36.500 kroner. Og den 16. oktober brugte en anden associate lidt mere end 11 timer på at udfærdige og redigere et udkast, samt på kommunikation med fem af sine kolleger. De 11 timer kostede lige knapt 75.000 kroner. 

I sin gennemlæsning af den amerikanske faktura undrer William Byrnes sig over flere eksempler på dyre associates, der udfører arbejde, som ifølge ham kan udføres af en studerende eller advokatsekretær. William Byrnes betegner det som “usædvanligt”, selvom han er bevidst om, at en praksis med simpelt arbejde udført af en dyr advokat forekommer i det, han kalder big law i USA.

“Men så giver det også mening, hvordan Hughes, Hubbard & Reeds regning bliver så dyr,” siger han. 

Høje beløb hver måned

Oktober 2023 er langtfra den eneste måned, hvor det amerikanske advokathus sender en faktura i en tocifret millionklasse. TjekDet også har fået udleveret en oversigt fra Skattestyrelsen med statens månedlige udgifter til udbyttesagen i 2023 i Danmark, England og USA. 

Udgifterne er primært betaling til de tre advokatfirmaer, og af oversigten fremgår det, at der i 2023 er blevet brugt flest penge i England. 300,1 millioner kroner har udgifterne lydt på - hvilket er inklusiv udgifterne til Lord Pannick - mens der er tale om henholdsvis 142,7 millioner kroner i USA og 117,6 millioner kroner i Danmark. Sammenlagt 560,4 millioner for hele 2023.

Jan Børjesson pointerer, at der er tale om store retssager, som samtidig har en principiel karakter. Og derfor er det “uden tvivl et omfattende og kompliceret arbejde.” Men han kalder stadig de endelige beløb “uforholdsmæssigt store”, som kun kan forklares ved et meget højt forbrug af medarbejdere og antal timer.  

“300 millioner kroner svarer til omkring 35 procent af årsomsætningen i et af de største danske advokatfirmaer. Der skal altså nogle arbejdstimer til,” siger han.

Den månedlige oversigt viser, at de månedlige beløb ikke varierer nævneværdigt, og det undrer Jan Børjesson. Han havde forventet, at beløbene ville falde stødt, efterhånden som advokatfirmaerne får mere og mere indsigt i sagerne. At nogle stordriftsfordele ville slå igennem på et tidspunkt.

“Det havde været naturligt. For det er jo mere eller mindre de samme problemstillinger, der kommer fra den ene sag til den anden. Selvom alle de sager, der føres i forbindelse med udbyttesagen, sikkert er individuelle på nogle områder, så er den grundlæggende problemstilling jo den samme. Og derfor bør tingene gå hurtigere og hurtigere,” siger Jan Børjesson.

Mangel på kontrol

Også Richard Collier studser over de mange fakturerede timer og de konsekvent høje månedlige timer, der er blevet opkrævet. 

"I meget komplekse sager som denne er det meget vigtigt, at projektet bliver stramt kontrolleret og organiseret, hvis omkostningerne skal håndteres effektivt. Hvis den omhyggelige kontrol ikke udøves, vil omkostningerne hurtigt løbe løbsk," siger han til TjekDet.

Richard Collier forklarer, at det er almindelig praksis for klienten at overvåge og kontrollere arbejdet. Men det kan gøres på forskellige måder.

"En klient, der har en proces for regelmæssig gennemgang af igangværende arbejde og tilknyttede tidsplaner og tilknyttede omkostninger og så videre er sandsynligvis langt mere succesfuld med at holde omkostningerne nede end en klient, der har en meget mere slap tilgang til at føre tilsyn med arbejdet. De to tilgange kan have vidt forskellige praktiske konsekvenser med hensyn til det niveau af gebyrer, der påløber," siger han.

William Byrnes sidder også tilbage med et indtryk af, at der ikke har været den rette kontrol med arbejdet. 

“Skattestyrelsen i Danmark bør gennemgå timefaktureringen hver måned og sætte spørgsmålstegn ved, om alle dele af arbejdet er nødvendigt,” siger han til TjekDet.

Realistisk skøn

Alt i alt peger materialet i aktindsigten i Skattestyrelsens udgifter på, at den samlede regning godt kan løbe op i de skønnede 4,3 milliarder kroner. Det er alle eksperterne enige om.

Og selvom Jan Børjesson studser over omfanget af medarbejdere og fakturerede timer, så er det ifølge ham helt naturligt, at udgifterne i en sag af denne størrelse løber op i et beløb ud over det sædvanlige.

“En retssag om et svindlet beløb på 100 millioner kroner koster ikke det samme som en sag til 10 millioner. Selvom arbejdet kunne være nøjagtigt det samme og problemstillingen den samme, så vil en stor sag altid være dyrere end den lille sag,” siger Jan Børjesson.

Bernie Burk er mindre kritisk over for mængden af timer og medarbejdere end de andre. Set i forhold til sagens omfang og komplicerede karakter, kommer det ikke bag på ham, at det kræver store hold i advokathusene. Og kombineret med de timepriser, han har set i aktindsigten, ser han det som meget realistisk, at regningen ender i den størrelsesorden, som Kammeradvokaten spår. 

“Generelt ville det ikke være specielt overraskende, hvis de nødvendige advokatsalærer i en sag med sofistikeret international svindel svarer til omkring en tredjedel af de påståede tab,” siger Bernie Burk. 

Skatteminister: Vi sender klart signal

TjekDet har forsøgt at få et interview og forelægge eksperternes kritik for Kim Tolstrup, som er konstitueret direktør for Særlig Kontrol, enheden under Skattestyrelsen, der varetager udbyttesagen. Det har dog ikke været muligt. Skattestyrelsen har i stedet besvaret TjekDets spørgsmål i en mail.

De oplyser, at “timeforbruget følger den konkrete aktivitet, der er i det pågældende land”, og at “der frem mod hovedforhandlingernes opstart generelt må forventes at være en høj aktivitet i forbindelse med sagsforberedelse, ligesom der vil være øget aktivitet forbundet med at føre sagerne ved retten”.

Skattestyrelsen tilføjer videre, at udbyttesagens kompleksitet “fordrer et vist kapacitets- og kompetenceniveau hos de underleverandører, der er i de forskellige lande”. Derudover er det deres vurdering, at antagelsen af advokatfirmaerne i USA og England - som Kammeradvokaten har udvalgt - er sket på markedsvilkår.

“Timepriserne vurderes derfor i forlængelse heraf som værende rimelige,” skriver de i mailen.

Heller ikke skatteminister, Rasmus Stoklund (S), har ønsket at stille op til interview med TjekDet. I et skriftligt citat forklarer han til TjekDet, at det er “afgørende for danskernes retsfølelse”, at Skatteforvaltningen gør alt, hvad den overhovedet kan for at få pengene tilbage til statskassen. 

“At føre disse sager er desværre omkostningstungt, men helt nødvendigt. Vi gør det også for at sende et klart signal om, at vi fra dansk side forfølger sagerne benhårdt. Det vil forhåbentligt have en præventiv effekt på alle, der kunne overveje at svindle den danske stat, ligesom vi naturligvis håber og tror på, at vi får en stor del af pengene igen,” skriver Rasmus Stoklund i sit svar til TjekDet. 

Noget kunne tyde på, at udgifterne kommer til at falde. I hvert fald hvis man skal tro et aktstykke fra den 12. juni 2024, hvor den daværende skatteminister, Jeppe Bruus (S), på vegne af Skatteministeriet anmodede Finansudvalget om deres tilslutning til i 2024 at tilføre yderligere 81 millioner kroner til udbyttesagen.

I aktstykket fremgår det af Kammeradvokatens seneste vurdering af de samlede udgifter til udbyttesagen, at regningerne i Danmark, England og USA forventes at falde markant fra 2025 og frem mod 2028. Kammeradvokaten forventer, at udgifterne i England og USA til den tid har ramt omkring 1,2 milliarder kroner i hvert land. 

Jeppe Bruus medgiver dog i aktstykket fra 12. juni 2024, at der fortsat er “væsentlig usikkerhed forbundet med udgifts- og provenuskønnet og dermed også risiko for, at udgifterne bliver større og bruttoprovenuet mindre”.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.