Jimmi Nilsson havde allerede mistet 163.000 kroner, da han for nylig gik til TjekDet med sin mistanke om, at han var ved at blive svindlet. 

På TjekDet kunne vi bekræfte, at Jimmi stod midt i kendt svindelnummer - de såkaldte Nigeriabreve.

Nigeriabreve huserede i Danmark i 1980'erne som almindelige breve og 1990'erne på mail og sendt fra afrikanske lande til tilfældige danskere. I dag er det stadig mail og Facebooks beskedtjeneste, Messenger, som svindlerne bruger til at komme i kontakt med deres ofre.

Jimmi blev tilbudt en andel af en stor arv, mod at den resterende del skulle gå til velgørende formål. Han blev lovet, at arven ville blive overført til hans konto. I stedet endte han med at miste store beløb, som skulle betales i fiktive omkostninger til bank, advokat og administration. 

Forud for, at Jimmi Nilsson henvendte sig til TjekDet, var gået en månedlang korrespondance med svindlerne, hvor han modtog en lang række bankdokumenter og advokatskrivelser, der fremstod så ægte, at han lod sig narre. Da Jimmi stadig stod midt i svindlen, da han henvendte sig til TjekDet, fik vi en unik chance. Vi overtog Jimmys korrespondance med svindlerne for at undersøge, hvordan de opererer, og hvem de er.

Du kan læse vores første artikel her.

Særlig en ting fanger vores opmærksomhed. Blandt Jimmis mange pengeoverførsler finder vi overførsler til danske kontonumre med danske kontohavere.

Det fortæller os, at svindlerne får hjælp af danskere til at transportere penge fra Jimmi og andre ofre ud af landet. En samtale med en af svindlerne bekræfter os i, at danskere er involveret i svindlen.

Men hvordan - og hvilken rolle spiller de danske kontohavere?

De danske mellemmænd

Når vi ser på Jimmis overførsler til svindlerne, er der særligt to, som springer i øjnene. Begge er til kontoindehavere som er bosat i Danmark. Den ene er til en konto i den danske onlinebank Lunar, og den anden er til en privatkonto i Jyske Bank.

Ejerne af de to konti lader til at fungere som mellemmænd til pengeoverførsler til udlandet, som en måde at hvidvaske penge på.

Svindlerne ved endnu ikke, at Jimmi har kontaktet TjekDet, og at vi har overtaget mailkorrespondancen i Jimmis navn.

Den gennemgående kontaktperson kalder sig George Davies. Han oplyser, at han er advokat, og Jimmi har tidligere overført penge til ham. 

---

Grafik: Nathalie Damgaard Frisch

---

Denne gang beder George Davies om en overførsel på 22.000 kroner til en konto i Spar Nord. George Davies angiver kontonummeret, som tilhører et dansk firma, og navnet på kontohaveren, som er en dansker bosat i Nordjylland.

Vores korrespondance med svindlerne viser, at de er i direkte kontakt med den nordjyske virksomhedsejer. Da vi af gode grunde ikke overfører de 22.000 kroner, modtager vi nogle dage efter en mail:

“Hvad sker der? Allan (vi har udeladt efternavnet på den danske kontohaver, red.) sagde, at han ikke har modtaget nogen betaling fra dig”, lyder det i mailen. George Davies har altså talt med danskeren og fået at vide, at pengene ikke er gået ind på kontoen.

Nogle dage efter beder vi George Davis om at ringe os op - igen under påskud af, at vi skal have klaret betalingen af de 22.000 kroner - og blot 20 minutter efter vores mail, kommer der et opkald med landekoden +233, der er landekoden for Ghana.

“Advokaten”

“Hello Jimmi”, lyder det fra George Davis. Vi præsenterer os med det samme som journalister, der undersøger Jimmi Nilssons sag. Men George Davis ligger ikke på, som vi ellers forventede. 

I de næste tre kvarter forsøger George Davis at overbevise os om, at der virkelig er en fond, som Jimmi Nilsson kan arve -  vi kan selv komme til Ghana og være med til at få fonden overdraget.

Selvom vi fremlægger vores dokumentation for, at der er tale om et svindelnummer, fortsætter George Davis sine forsøg på at overbevise os om det modsatte. Undervejs giver han flere oplysninger - blandt andet om de danskere, som bliver brugt til pengeoverførsler. George Davies kalder dem “agenter” i samtalen.

“Vi har en agent i Tyskland, som finder agenter til os i de lande, som personer gerne vil lave transaktioner fra. Jimmi ville helst overføre penge til en dansk bank, så derfor finder vi en agent i Danmark, som kan modtage pengene og sende dem videre til os,” forklarer George Davis og fortsætter:

“Vi har agenter i Norge, Italien, Spanien, USA, England, Australien - i hele verden - og når de modtager pengene, så finder vi en måde at sende dem til Ghana på”.

Alt peger altså på, at der er et organiseret netværk af personer, som modtager penge fra Jimmi og andre ofre og overfører dem til svindlerne. 

---

Dansk agent for en udenlandsk virksomhed

Forud for samtalen havde George Davis som nævnt bedt os overføre 22.000 kroner til en dansker med en erhvervskonto i Spar Nord Bank. Det var inden, vi afslørede os selv som journalister.

Vi ringer til kontoejeren, som hedder Allan. Han ejer en mindre virksomhed i Nordjylland. 

Allan bekræfter, at han er direktør i firmaet, og at han er den eneste, som har adgang til den konto, svindlerne vil have os til at overføre 22.000 kroner til. 

Han kender hverken til navnet George Davis, og kender heller ikke til, at der skulle være en person ved navn Jimmi Nilsson, som skulle sende ham penge, siger han til TjekDet. I det hele taget afviser Allan at være en del af et svindelnummer.

Han indrømmer dog, at han modtager penge, som han skal overføre til en konto i udlandet, men han forklarer det med, at han for nylig er blevet agent for et brasiliansk firma. 

“Jeg er agent for et brasiliansk fødevarefirma, der hedder Marepanda. Når de har personer inden for EU, som gerne vil investere i virksomheden, så modtager jeg pengene og sender dem videre til firmaet - enten til deres konto i England eller USA,” forklarer han.

Allan fortæller at han blev kontaktet af en tidligere forretningsbekendt, som spurgte, om han ville være agent for Marepanda. 

Herefter fik han tilsendt en agentkontrakt underskrevet af MarePandas direktør - en brasiliansk kvinde ved navn Carolina Crovador. 

I agentkontrakten står der blandt andet, at han har tavshedspligt om, hvem han får penge fra, og at han skal overføre investeringerne til MarePanda, så snart de rammer hans konto. 

Samtidig får han selv et agentsalær fra MarePanda for at lave overførslerne.

“Undervejs har jeg modtaget to beskeder fra MarePanda om, at jeg ville modtage penge fra kvindelige, danske investorer. Den første gang kom pengene aldrig, og den anden gang modtog jeg 35.000 kroner, som jeg sendte videre til deres konto i England”, forklarer han til TjekDet.

---

Grafik: Nathalie Damgaard Frisch

---

I den efterfølgende uge har TjekDet flere interviews med Allan, der i starten benægter, at han bliver brugt til pengehvidvask.

Men han vælger alligevel at kontakte sin bank, Spar Nord, omkring de 35.000 kroner, som han fik fra en dansk kvinde, og få dage efter er der svar.

“Min bank har kontaktet Danske Bank, hvor pengene kom fra, og de har fortalt, at kvinden, som er deres kunde, er blevet udsat for svindel. Så jeg har annulleret min agentkontrakt med MarePanda og sendt banken alle de dokumenter, jeg har”, forklarer han.

Spar Nord bekræfter over for TjekDet, at de har været i kontakt med Allan omkring sagen.

Han fastholder over for TjekDet, at han har været i god tro. Vi har bedt ham sende dokumentation, der kan bestyrke det, men har ikke modtaget yderligere.

Det fremgår af Jimmis kontoudskrifter, at han har sendt penge til yderligere to danske kontonumre, som ikke tilhører Allans virksomhed. Det er ikke lykkedes TjekDet at komme i kontakt med ejerne af disse to konti.

---

Danske muldyr

TjekDet har fremlagt sagen for Troels Lilja, som er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Han beskriver personerne med danske konti, som Jimmi Nilsson har overført penge til, som værende “muldyr”.

“Det er personer som oftest i god tro går ind og overfører penge på vegne af svindlere - altså bruger deres egen konto som mellemled,” forklarer Troels Lilja.

Der er flere gode grunde til, at svindlerne vælger at bruge personer med konti i danske banker til at føre penge ud af landet.

“Overførslerne vil ikke se mistænkelige ud for banken, når den danske virksomhedsejer, I har talt med, kan dokumentere overfor sin bank, at han har en agentkontrakt med et udenlandsk firma, som han overfører penge på vegne af”, siger Troels Lilja:

“På den måde er han med til at hvidvaske penge, som nogle har svindlet sig til. Samtidig slører det også pengesporet, at man sætter et ekstra mellemled ind,” forklarer han.

Men hvorfor har svindlerne, her i form af et firma kaldet MarePanda, brug for hjælp til at få penge ud af Danmark på den her måde?

“Fordi de er ikke i stand til at oprette en konto i Danmark selv. Hvis de gik i banken med deres historier,  ville banken være underkastet hvidvaskregler og skulle undersøge dem i meget vidt omfang. Derfor bruger de en dansk mellemmand i stedet,” forklarer Troels Lilja.

Den danske virksomhedsejer har fortalt TjekDet, at han har overført penge til MarePandas konto i England. Det giver god mening, og at de skal sendes netop dertil, forklarer Kalle Rose, som er forsker i hvidvask ved CBS.

“Det er let at overføre penge fra England til afrikanske stater, fordi mange af deres store banker har filialer i de afrikanske lande - og på den måde bliver det stadigvæk inden for koncernen. I det hele taget er det nemmere at overføre penge til hele verden fra England, end det er fra Danmark”, forklarer Kalle Rose. 

---

---

En stor brasiliansk virksomhed?

På MarePandas hjemmeside står der, at de havde en omsætning på mere end 10 milliarder danske kroner sidste år - før skat. Angiveligt beskæftiger MarePanda sig med international fødevarehandel.

På MarePandas hjemmeside fremgår flere af virksomhedens selskaber, som TjekDets research viser er aktive i England og USA, men hovedsageligt i Brasilien.

Men kigger man virksomhederne efter i sømmene, er der mange forhold, som ikke stemmer overens med en milliardvirksomhed. Hjemmesiderne er lavet i 2022 og 2023 med en nem skabelon fra hjemmesiden Wix.com, og de er fyldt med forskellige stock billeder.

Når man slår adresserne op på deres forskellige firmaer på Google Streetview, er det ikke muligt at finde noget, som indikerer, at de eksisterer på de pågældende adresser.

TjekDet har også forsøgt at ringe til hovednummeret på deres hjemmeside, men her bliver man mødt af en hyletone, ligesom man heller ikke får fat på nogle medarbejdere via deres andre telefonnumre - bortset fra et.

Ad andre kanaler finder vi privatnummeret på firmaets direktør, der som nævnt er en brasiliansk kvinde ved navn Carolina Crovador, og kvinden som den danske virksomhedsejer underskrev sin kontrakt sammen med.

Da vi ringer hende op, får vi fat en kvinde, som angiveligt hedder Sandra og som præsenterer sig som telefonassistent ved MarePanda. Hun forklarer ikke, hvorfor hun tager telefonen, som er tilknyttet Carolina Crovadors privatadresse og afviser at sætte os i forbindelse med hende.

For at komme i kontakt med Carolina Crovador skal vi først sende en mail med vores forespørgsler til MarePanda, inden vi kan fastlægge et møde.

Efterfølgende har TjekDet sendt mails til både MarePanda og Carolina Crovador med vores kritikpunkter, men de er ikke vendt tilbage på vores forespørgsler.

TjekDet har også forsøgt at ringe på telefonnummeret igen, men nu bliver der lagt på.

Anmeld, siger politiet

Svindlen med de såkaldte Nigeriabreve har været stigende de sidste år.

Tilbage i 2019 var antallet af anmeldelser af Nigeria-breve nede på 16, men i 2023 var tallet 37 - altså mere end en fordobling.

Antallet af svindlede er sandsynligvis meget større, vurderer Kresten Munksgaard, som er leder af forebyggelse og analyse ved NCIK, som er politiets nationale center for IT-Kriminalitet..

“Der sidder borgere, som rent faktisk er blevet snydt for tusinder af kroner, men som ikke anmelder det, fordi de skammer sig over det, eller fordi de tænker, at det kan politiet nok ikke gøre så meget ved,” siger han.

Jimmi Nilsson gik først til TjekDet for at få afklaret sin tvivl, om han var ved at blive svindlet. Da han fik det bekræftet, har han efterfølgende anmeldt sagen til politiet. Men han erkender, at de 163.000 kroner nok er tabt for altid.

“Jeg har været alt for naiv. Men jeg står frem med min historie, for at andre måske kan undgå at ryge i samme fælde”, siger Jimmi Nilsson.