BlueAnon: Attentatet på Trump puster liv i konspirationsteorier fra USAs venstrefløj
-
Attentatforsøget på den tidligere amerikanske præsident Donald Trump har pustet til konspirationsteorier i mange forskellige afstøbninger
-
Særligt konspirationsteorier fra den amerikanske venstrefløj har vakt opmærksomhed. De går under betegnelsen BlueAnon
-
Eksperter vurderer, at konspirationernes udbredelse kan være udtryk for en befolkning, som i en usikker verden forsøger at finde enkle svar på nogle af tidens helt store spørgsmål
-
Og den tendens er altså ikke kun forbeholdt den yderste højrefløj
Billedet blev ikonisk fra dét øjeblik, det ramte internettet.
Præsidentkandidat og tidligere præsident Donald Trump står i centrum af billedet med blod fra øret og en knyttet næve op mod himlen. I baggrunden vajer det amerikanske flag i vinden. Donald Trump er omkranset af en gruppe livvagter, der dukker sig, mens han selv står i en position, der leder tankerne hen på statuen af Frihedsgudinden.
Og for en helt bestemt gruppe er han netop et symbol på frihed. Ifølge tilhængere af den veletablerede konspirations-bevægelse, QAnon, er han særlig udvalgt til at være netop den, der skal ‘vække’ befolkningen fra den sataniske magtelite, som angiveligt styrer samfundet i dag med hård hånd.
Attentatforsøget mod Donald Trump har derfor i høj grad været benzin på bålet i forhold til den i forvejen ophedede debat på sociale medier om konspirationer op til det amerikanske valg til november.
Det fortæller Line Nybro Petersen, der er lektor i medievidenskab på Københavns Universitet med speciale i ekstremisme og konspirationsteorier.
“Allerede meget kort tid efter attentatet var der et videnshul, som der jo tit er, når der sker den type af begivenheder. Ingen ved noget, og det giver en usikkerhed, som skaber en fantastisk grobund for de her konspirationsteorier,” siger hun.
I selskab med påstande kendt fra den udbredte QAnon-bevægelse er påstande under det nye såkaldte ‘BlueAnon’-fænomen også begyndt at røre på sig.
Opstået som en hån
‘BlueAnon’ er et udtryk for konspirationsteorier fra den liberale venstrefløj, primært spredt på sociale medier. Udtrykket er et ordspil, der kombinerer titlen på den højreorienterede konspirationsbevægelse, QAnon, og ‘de blå’ vælgere i USA, som repræsenterer den liberale fløj, der stemmer på Demokraterne.
Termen blev for første gang udbredt i 2021 og det blev brugt som en hån fra Trump-tilhængere mod de etablerede medier, som de mente spredte desinformation under valget i 2016 - blandt andet med spekulationer om, at Rusland havde påvirket valget til Donald Trumps fordel.
Siden er termen blevet brugt mere bredt som en betegnelse for konspirationsteorier fra den liberale venstrefløj, der forsøger at så tvivl ved højrefløjens troværdighed til fordel for Joe Biden.
På trods af, at ‘BlueAnon’ ikke er nær så udbredt som QAnon, har det alligevel vakt mediers såvel som forskeres interesse. I sidste uge udkom en analyse fra ‘Center for an informed public’ på Washington Universitet. Her kastede professor Kate Starbird og hendes team lys over den nye tendens.
Martin Johannes Riedl, som er adjunkt på 'School of Journalism and Media' på universitetet i Tennessee fortæller også, hvordan journalister i USA, som beskrev fænomenet, oplevede at blive udsat for hadtale og en eskalering af konspirationer fra 'BlueAnons'.
"Førende amerikanske aviser skrev om BlueAnon, og der blev blandt andet udgivet en artikel i Washington Post, som var skrevet af den berømte internetkritiker og klummeskribent Taylor Lorenz. Senere skrev hun på X (tidligere Twitter, red.) at hun blev udelukket af liberale influencere på grund af hendes artikel, og det, de gjorde, var, at de spredte konspirationsteorier om hende.'"
Noget tyder altså på, at 'BlueAnons' deler den samme holdning om mediers fejlagtige portrættering af sandheden som deres modpol, QAnon.
Et iscenesat attentatforsøg?
Det helt store narrativ i ‘BlueAnon’ går på, at attentatforsøget mod Donald Trump var iscenesat af ham selv og republikanerne i et forsøg på at skabe et image af Donald Trump som martyr op til præsidentvalget i november.
Brugere på sociale medier hævder blandt andet, at det er falsk blod på Donald Trumps ansigt. På det sociale medie X er der sågar folk, som har delt billeder fra hændelsen, hvor man kan se en lille pose med ketchup stikke op fra Donald Trumps skjorte. Det skulle altså angiveligt være ketchup og ikke blod, man kan se ved Donald Trumps øre. En omvendt billedsøgning afviser dog den påstand og slår fast, at billedet er manipuleret.
Men selvom langt de fleste opslag på sociale medier ifølge Line Nybro Petersen er spas og løjer, kan det alligevel få en større politisk betydning, så snart det flyder ud i den offentlige samtale.
“Det er egentlig lige meget, om masserne oprigtigt tror på det, hvis det er en fortælling, som træder ind i mainstream (når en tendens er blevet særlig dominerende i samfundet, red.). For så vil de, der oprigtigt føler, at Donald Trump er en trussel mod demokratiet, måske føle sig nødsaget til at handle på det, ligesom vi så med modsat fortegn ved angrebet mod kongressen i 2021,” siger hun.
En anden påstand knyttet til BlueAnon handler om Donald Trumps egen og publikums reaktion på attentatforsøget. Flere brugere på X har påpeget, at publikum ikke har nogen reaktion på selve skuddet, og at Donald Trump virker meget fattet taget i betragtning af, at han er blevet ramt af skud og lige blevet forsøgt myrdet.
Derudover påpeger de såkaldte ‘BlueAnons’, at det amerikanske flag hænger omvendt i baggrunden af det ikoniske billede. Det amerikanske flag vendt på hovedet er i de senere år nemlig blevet symbol for Donald Trumps tilhængere og er et budskab om, at samfundet er i nedbrud. Flere af Donalds Trumps modstandere mener derfor, at billedet ser for perfekt ud til ikke at være iscenesat.
Hos QAnon-bevægelsen derimod går påstandene efter attentatforsøget hovedsageligt på, hvordan Den Dybe Stat, altså en skyggeregering af magtfulde mennesker, der i al hemmelighed styrer verdens gang heriblandt Joe Biden og hans parti, har haft en finger med i spillet. Og her har særligt et citat fra Joe Biden fået stor opmærksomhed på sociale medier..
“It’s time to put Trump in the bullseye,” som oversat til dansk betyder noget i retning af: “Det er tid til at få Trump på sigtekornet.
Sådan sagde Joe Biden rent faktisk i en telefonsamtale med nogle af hans demokratiske donorer i ugen op til attentatforsøget. Den udtalelse har Donald Trump-tilhængere fra QAnon-bevægelsen brugt som bevis for, at Joe Biden reelt havde interesse i, at den republikanske præsidentkandidat blev skudt. Joe Biden har siden udtalt til flere medier, at han set i lyset af attentatforsøget fortryder ordvalget 'bullseye'.
Der er dog ingen beviser for, at attentatet skulle være planlagt af Demokraterne, Donald Trump selv eller den amerikanske sikkerhedstjeneste.
Kort efter skuddet blev affyret mod Donald Trump, blev den formodede gerningsmand, den 20-årige Thomas Matthew Crooks, skudt af den amerikanske sikkerhedstjeneste Secret Service. Det er stadig uklart, hvad motivet for angrebet var.
Farver vores verdensbillede
QAnon og BlueAnon er modsatrettede, men tager begge udgangspunkt i fortællingen om det gode mod det onde, hvilket er helt centralt for den ophedede politiske debat, som præger USA lige nu.
“Der er jo en vidunderlig enkelthed i konspirationsteorier, som er fortællingen om det gode mod det onde. Og det tror jeg helt sikkert, at en masse vælgere bliver tiltrukket af,” siger Line Nybro Petersen.
Og det er ikke altid, at tilhængerne af konspirationsteorier kan sættes i en specifik boks, supplerer Line Nybro Petersen. I mange tilfælde er der tale om det, som Politiets Efterretningstjeneste herhjemme kalder for en hybridiseret form for ekstremisme. Det er en blanding af forskellige ideologier, og konspirationsteorier, som de binder sammen til deres eget ideologiske standpunkt.
Denne tolkning deler Martin Johannes Riedl. Alligevel vil de fleste konspirationsteorier til en vis grad hvile på eksisterende ideologier.
"Selvfølgelig er ting mere overbevisende, hvis der er en kerne af sandhed, som de bygger på. En konspirationsteori er mere overbevisende, når den stemmer overens med nogens politiske ideologi. Det giver mulighed for at bygge videre på eksisterende referencerammer og bruge eksisterende konspirationsteorier til at bygge videre på sine egne", siger han.
Ifølge Line Nybro Petersen fortæller de blomstrende konspirationsteorier meget om, hvor flydende grænsen er blevet mellem debat på sociale medier og den offentlige debat.
“Det kommer til at skabe en kultur, hvor konspirationsteorier på en måde bliver en dominerende form at fortolke vores omgivelser på. I stedet for at have en nyhedskultur, hvor vi var mere afventende, og hvor vi forholdt os til den faktiske information, og ventede med at fælde dom.”
TjekDet har tidligere skrevet om bevægelsen QAnon, som du kan læse her og desuden genudgivet en artikel af professor Robert M. Dover fra det britiske forskningsmedie The Conversation.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
