En stigende antal regeringsvenlige og politisk relaterede faktatjekinitiativer i særligt Østeuropa gør det sværere for borgerne at skelne fakta fra propaganda, advarer eksperter i desinformation, der samtidig henviser til et nyt opsigtsvækkende russisk netværk som det seneste eksempel på denne udvikling. 

Uafhængige faktatjekorganisationer, der bruger digitale undersøgelsesteknikker og journalistiske arbejdsprocesser til at afkræfte falske påstande, anses som et vigtigt værktøj i kampen mod misinformation. Sociale medieplatforme som TikTok og Meta-ejede Facebook samarbejder med flere af sådanne uafhængige faktatjekmedier. 

Men i takt med at spredningen af falsk information bliver stadig mere sofistikeret, vokser bekymringen over de nye – ikke-uafhængige - initiativer, der giver sig ud for at være ’ægte’ faktatjekorganisationer, men som samtidig har til formål at fremme specifikke politiske dagsordener.

I Ungarn har den nyligt lancerede "faktatjekhjemmeside” Faktum, der støttes af den regeringsvenlige avis Mandiner, primært offentliggjort artikler, der forsøger at forsvare regeringen og kritisere den politiske opposition i landet.

For eksempel undersøger Faktum i et ’faktatjek’ en påstand om, hvorvidt landets premierminister Viktor Orbáns regering "virkelig lader kvaliteten i uddannelsessektoren forfalde," som oppositionen hævder. En anden artikel undersøger, om ungarske familier ville få det bedre under oppositionens foreslåede skattesystem. Ikke overraskende konkluderer begge artikler, at påstandene er falske. 

Rusland etablerede for to år siden hjemmesiden War on Fakes til at sprede, hvad eksperter kalder statspropaganda. Og i sidste måned kunne russiske medier offentliggøre planer om at etablere et verdensomspændende netværk for faktatjekorganisationer, som er døbt Global Fact-Checking Network (GFCN).

Medierettighedsgruppen Reporters Without Borders (RSF) udtrykker bekymring over dette initiativ.

"Formålet er ikke så meget at overbevise, men at skabe forvirring om fakta og virkeligheden," siger Jeanne Cavelier, der er leder af RSF's afdeling for Østeuropa og Centralasien, til telegrambureauet AFP.

Ved en konference for tre uger siden præsenteredes et nyt russisk netværk af faktatjekinitiativer, der støtter op om russisk politik og værdier. Netværket kopierer det flere år gamle uafhængige netværk af 170 faktatjekmedier, IFCN, verden over. KILDE: Opslag på X.

Vil samle organisationer, der er enige med Kreml

Russiske medier citerede forleden lederen af pro-Kreml organisationen NGO ANO Dialog, Vladimir Tabak, for at sige, at det pro-russiske internationale netværk vil samle faktatjekinitiativer, der "deler vores synspunkter og værdier".

Vladimir Tabak er selv underlagt amerikanske sanktioner for forsøg på at påvirke årets amerikanske præsidentvalg. Det er sket ved blandt andet at oprette såkaldte robotstyrede konti, der er designet til at sprede desinformation på sociale medieplatforme.

"Det skal vi være på vagt overfor," siger Jeanne Cavelier og fortsætter:

"Faktatjek i Rusland vil ikke være baseret på fakta, men på den såkaldte sandhed leveret af de politiske magthavere uden nogen garantier for uafhængighed," siger hun.

Netværket GFCNs navn minder om navnet på det flere år gamle internationale faktatjeknetværk IFCN, der samler mere end 170 uafhængige  faktatjekmedier verden over. IFCN har sit udspring hos Poynter Institute, der er en amerikansk non-profit journalistik- og forskningsorganisation. Tilsvarende findes der det politisk uafhængige netværk af europæiske faktatjekmedier, European Fact-Checking Standards Network (EFCSN). TjekDet er medlem af begge organisationer.

Det russiske nationale telegrambureau TASS støtter et nyt netværk af faktatjekinitiativer, der støtter op om Ruslands politik og værdier. Foto: Joel Saget/AFP

Faktatjekmedier, der underskriver IFCNs eller den europæiske modpart EFCSNs kodeks, bliver regelmæssigt vurderet af eksterne eksperter og skal overholde et sæt strenge principper, der inkluderer gennemsigtighed i kilder, finansiering og journalistisk metode, samt en forpligtelse til politisk upartiskhed. 

"Faktatjek kræver troværdighed," siger Clara Jimenez Cruz, der er formand for EFCSN og medlem af IFCNs rådgivende bestyrelse.

Iagttagere siger, at det ikke er noget nyt, at politiske partier eller regeringer forsøger at blande sig i faktatjek, og det er heller ikke begrænset til autoritære lande. Der har de seneste år også været eksempler i Grækenland, Kroatien og Spanien.

En rapport fra Freedom House, en uafhængig organisation der overvåger og fremmer demokrati, pressefrihed og menneskerettigheder, fremhævede forleden, at inden for bare de seneste 12 måneder har uafhængige faktatjekkere og forskere i desinformation været under pres i Egypten, Indien, Sydkorea og USA.

To virkeligheder

Ruslands ambition om at skabe et internationalt netværk af Kreml-venlige faktatjekorganisationer er foreløbigt "et nicheprojekt", siger Ilya Yablokov, lektor i digital journalistik og desinformation ved det britiske Sheffield Universitet. 

Men det passer ind i nye bestræbelser på at sprede de russiske narrativer i udlandet, forklarer han.

"Hovedmålet er at manipulere information som en måde at bevare kontrollen over den offentlige mening i et stærkt splittet samfund," siger han til AFP.

Ligesom de russisk-tilknyttede "Doppelgänger"-hjemmesider, der giver sig ud for at være pålidelige medier men i virkeligheden spreder pro-Kreml-budskaber, forsøger de med propaganda at skabe "en parallelverden", tilføjer han.

"I bund og grund siger de 'i vores virkelighed er dette et faktum', og i jeres virkelighed er det fiktion," siger Ilya Yablokov.

Den regeringstro ungarske avis Mandiner præsenterede for lidt over en måned siden et nyt faktatjekmediet med navnet Faktum. KILDE: Opslag på X.

Selvom journalistiske faktatjek nogle gange kritiseres for ikke at nå de rigtige målgrupper, mener EFCSNs formand Jimenez Cruz, at de stadig er et af flere nyttige værktøjer i kampen mod falsk information på onlineplatforme.

"Vi ser desinformationssystemet i aktion hver dag, men ikke alle er blevet fanget af det," siger hun.

Når onlinebrugerne mødes af stadig flere faktatjek fra forskellige kilder, anbefaler Jimenez Cruz, at man leder efter faktatjekartikler, hvor dokumentation fremlægges i artiklerne trin for trin ved hjælp af offentligt tilgængelig information og data. 

"Du skal selv kunne genskabe researchen," siger hun.

TjekDet er certificeret af både IFCN og EFCSN og er en del af Metas faktatjekprogram. Desuden sidder TjekDets chefredaktør i EFCSNs bestyrelse. Også det franske telegrambureau AFP, der har udgivet ovenstående artikel, er certificeret af begge nævnte netværk og har faktatjeksamarbejde med både TikTok og Meta. Du kan læse mere om de stramme krav til de certificerede organisationer her.

mfp/jmo/spm/bc/TjekDet