Hvornår ved vi, hvem der har vundet præsidentvalget?
-
I dag går amerikanerne til valg for at vælge landets nye præsident
-
Kampen står mellem republikanernes Donald Trump og demokraternes Kamala Harris
-
Ifølge meningsmålingerne vil kandidaten vinde med et knebent flertal, og der kan komme mange bump på vejen, der udsætter det det officielle valgresultat med flere dage eller uger
Mens amerikanerne forbereder sig på at stemme på valgdagen i dag tirsdag, opfordrer embedsmænd til tålmodighed, mens stemmerne tælles i, hvad der kan blive et historisk tæt præsidentvalg. Samtidig understreges, at det kan tage dage at finde ud af, hvem der har vundet.
I det amerikanske valgsystem stemmer borgerne ikke direkte på deres præsidentkandidat. I stedet vælger de med deres stemmer 538 medlemmer af en gruppe kaldet valgmandskollegiet, som derefter vælger præsidenten og vicepræsidenten.
Hver delstat afgiver sine valgmandsstemmer til den kandidat, der får flertallet af stemmerne i delstaten. De større delstater, som har flere repræsentanter i den amerikanske kongres, får en større andel af de 538 valgmandsstemmer.
Demokraternes vicepræsident Kamala Harris og republikanernes Donald Trump skal kæmpe om at nå de afgørende 270 valgmandsstemmer, som bringer dem over halvdelen og sikrer dem nøglerne til Det Hvide Hus.
Men med dette års valg, hvor flertallet kan blive vundet med marginer, peger eksperter på en stigende risiko for forsinkelser og komplikationer som for eksempel juridiske udfordringer over stemmeoptællingen.
Omkring 81 millioner mennesker har allerede brevstemt, hvilket er mere end halvdelen af de samlede stemmer, der blev afgivet i 2020.
Hvor lang tid tager optællingen?
De første valgsteder lukker klokken 18:00 amerikansk østkysttid (klokken 24 dansk tid natten til onsdag, red.), men når valget er tæt, kan det tage dage, før vinderen udråbes.
I 2020 erklærede amerikanske medier først fire dage efter valgdagen demokraten Joe Biden som vinder.
I 2016 og 2012 var ventetiden kortere.
Når stemmerne er afgivet, behandler og tæller lokale valgtilforordnede. Metoderne til optælling varierer fra sted til sted.
Mange delstater har ændret valglovene for at tillade, at brevstemmer eller udenlandske stemmer kan gøres klar til optælling inden valgdagen, men Pennsylvania og Wisconsin har ikke lavet lignende ændringer.
Begge er svingstater, hvor det på forhånd er uklart, hvem der får flertallet af stemmerne. Da brevstemmer ikke må behandles før valgdagen, kan det forsinke optællingen.
Særligt tætte resultater kan også udløse omtællinger.
Hvem godkender valgresultat?
I stedet for at vente på, at vindere erklæres af de lokale myndigheder, rapporterer amerikanske nyhedsmedier resultater baseret på prognoser baseret på den løbende stemmeoptælling.
Men valgresultatet skal stadig først godkendes officielt i de enkelte delstater. Senest dem 11. december skal delstaterne have godkendt deres resultater, hvorefter statens udpegede valgmænd afgiver deres stemmer på den præsidentkandidat, der vandt flertallet i delstaten.
Formelt skal det officielle valgresultat af valgmandsafstemningen derefter sendes til Senatets formand, som i øjeblikket er vicepræsidenten Kamala Harris.
Den 6. januar tæller og bekræfter Kongressen resultaterne, inden den nye præsident bliver taget i ed den 20. januar.
Hvad kan forårsage forsinkelser?
Godkendelsen er en formalitet, men eksperter advarer om, at der er stigende risiko for forhindringer.
Mindst 22 amtsvalgembedsmænd, der er ansvarlige for at administrere valg og stemmeoptælling i et bestemt geografisk område, forsinkede i 2022 resultatet af midtvejsvalg i svingstater, bemærker eksperter fra den amerikanske tænketank The Brookings Institution i en kommentar sidste måned.
Det var en stigning på næsten 30 procent i forhold til valget i 2020.
Mindst 35 valgembedsmænd har "nægtet at godkende valgresultater og kan være indstillet på at gøre det igen," lyder det fra Citizens for Responsibility and Ethics i Washington (CREW), der er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme ansvarlighed og etik i den amerikanske regering og offentlige administration.
Lykkes det at forhindre godkendelsen af valgresultatet kan det påvirke statslige og føderale godkendelsesfrister, advarer organisationen.
Godkendelsesprocessen har været under lup og blevet særligt politiseret, da Donald Trump nægtede at anerkende nederlaget ved 2020-valget.
I det valg blev dusinvis af juridiske udfordringer fra Donald Trump og hans allierede afvist af domstolene.
Der har været et væld af retssager fra begge partier forud for valgdagen, hvilket også kan komplicere optællingen.
/AFP/
