Meta bandlyser russisk statsmedie for "udenlandsk indblanding"

Indsigt 17. sep 2024  -  2 min læsetid
Tjekdet
Ifølge USA har det russiske, statsejede medie RT forsøgt at finansiere påvirkningskampagner på sociale medieplatforme som TikTok, Instagram, X og YouTube. Af den grund af Meta, der ejer Facebook, Instagram og Threads, nu smidt RT og en række andre statsejede russiske medier på porten. Foto: Kirill Kudryavtsev/ AFP
  • Meta, der blandt andet driver Facebook og Instagram, forbyder en række russiske statsejede mediekanaler fra deres apps. Forbuddet kommer efter, at USA har anklaget det russiske medie RT for at finansiere en storstilet russisk påvirkningskampagne på flere sociale medier

Skrevet af: AFP

Meta meddelte sent mandag, at de forbyder russiske statsejede mediekanaler fra deres apps verden over på grund af "udenlandsk indblandingsaktivitet."

Forbuddet kommer, efter USA anklager RT og ansatte ved den statsejede kanal for at kanalisere 10 millioner dollars gennem skuffeselskaber for hemmeligt at finansiere indflydelseskampagner på sociale medieplatforme som TikTok, Instagram, X og YouTube. Det fremgår af en nu offentliggjort sigtelse.

"Efter omhyggelig overvejelse udvidede vi vores igangværende tiltag mod russiske statsejede mediekanaler," siger Meta som svar på en forespørgsel fra AFP.

"Rossiya Segodnya, RT og andre relaterede enheder er nu forbudt på vores apps globalt på grund af udenlandsk indblandingsaktivitet," siger Meta, hvis apps inkluderer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads.

Ifølge sigtelsen, der blev offentliggjort i New York, blev RT tvunget til at ophøre sine formelle aktiviteter i Storbritannien, Canada, EU og USA på grund af sanktioner efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Amerikanske anklagere citerede en RT-chefredaktør for at sige, at de havde skabt et "helt imperium af hemmelige projekter" designet til at påvirke offentlig mening i "vestlige målgrupper."

Tjekdet
Meta ejer og driver en række af de mest populære sociale medieplatforme - herunder Facebook, Instagram og Messenger. Foto: Shutterstock

Hemmelig støtte til indhold

Et af de hemmelige projekter involverer ifølge sigtelsen finansiering og ledelse af en virksomhed i Tennessee, der skaber digitalt indhold.

Siden lanceringen i slutningen af 2023 har den amerikanske indholdsproduktionsoperation - støttet af Rusland - lagt næsten 2.000 videoer op, som alene på YouTube har fået over 16 millioner visninger, lyder det i sigtelsen.

Anklagerne nævner en indholdsproducent, der brokkede sig over at være blevet presset af virksomheden til tidligere i år at offentliggøre en video af en "kendt amerikansk politisk kommentator, der besøgte et supermarked i Rusland". Producenten klagede over, at det føltes som "åbenlys reklame", men gik alligevel med til at udgive videoen.

Virksomheden afslørede aldrig for seerne, at det var finansieret af RT, påstår de amerikanske anklagere.

"RT har ført skadelige indflydelseskampagner i lande, der er imod dets politikker, herunder USA, i et forsøg på at skabe interne splittelser og dermed svække modstanden mod den russiske regerings mål," argumenterer anklagerne i sigtelsen.

Proxyer og lejesoldater

Rusland er den største kilde til hemmelige indflydelsesoperationer, som Meta har forpurret på sin platform siden 2017. Ifølge trusselsrapporter, der rutinemæssigt udgives af det sociale medie-firma, steg sådanne forsøg på vildledende online indflydelse efter Ruslands invasion af Ukraine.

Meta har tidligere forbudt Federal News Agency i Rusland for at forhindre udenlandsk indblanding fra det russiske Internet Research Agency.

Den russiske regering udvidede i starten af sidste år RT's handlemuligheder med "cyberoperationelle kapaciteter og bånd til russisk efterretning," sagde det amerikanske udenrigsministerium i en nylig udgivelse.

Null

Cyberkapaciteterne var ifølge udenrigsministeriet primært fokuseret på indflydelses- og efterretningsoperationer rundt om i verden.

Information indsamlet gennem hemmelige RT-operationer ender hos Ruslands efterretningstjenester, russiske medier, russiske lejesoldatgrupper og andre "proxyarme" af den russiske regering, hævder USA.

Udenrigsministeriet siger, at det var involveret i diplomatiske bestræbelser på at informere regeringer verden over om Ruslands brug af RT til at udføre hemmelige aktiviteter og opfordre dem til at tage skridt for at begrænse "Ruslands evne til at blande sig i udenlandske valg og anskaffe våben til dets krig mod Ukraine."

Opdateret 17. sep 2024