Putins egen sandhed er desinformation i sin reneste form
-
Vladimir Putin gik i krig mod sandheden, længe før han invaderede Ukraine
-
To forskere forklarer, hvordan hans udlægning af historien giver den russiske befolkning et fordrejet billede af virkeligheden
-
En virkelighed, hvor Ukraine er de onde, og Rusland blot forsvarer sig
En russisk invasion af Ukraine er blevet til virkelighed, og selv i hovedstaden Kiev har missilnedslag fået luftalarmen til lyde. Tusindvis af ukrainere er allerede flygtet fra deres hjem, mens russiske soldater er rykket ind fra nord, syd og øst. Vladimir Putin har beordret vigtige ukrainske baser og bygninger bombet, og lufthavne er med magt kommet på russiske hænder.
For os i Danmark er fortællingen simpel: Vladimir Putin har erklæret krig mod en nation, der ikke havde andre hensigter end at forblive en selvstændig stat. Men så simpel er fortællingen ikke i Rusland og dele af Ukraine.
Vladimir Putin og resten af Kreml, der huser den russiske regering, har gennem forskellige medier skabt en virkelighed, hvor Ukraine er de onde, som Rusland må forsvare sig imod. De spreder falske informationer om situationen i Ukraine, der har til formål at påvirke modtagernes opfattelse. Og netop det er et af Vladimir Putins stærkeste våben: desinformation.
Valentyna Shapovalova, ph.d. i medievidenskab ved Københavns Universitet og forsker i russiske medier, forklarer, at desinformation har været en aktiv del af Ruslands krigsførelse siden særligt 2014, hvor de annekterede Krim-halvøen, som var en del af Ukraine. Og det er de fortællinger, der er blevet skabt henover de seneste otte år, som Vladimir Putin nu bruger i sin invasion af Ukraine.
”Fortællinger om, at den ukrainske regering er nazistisk, at de udøver folkedrab, at de ikke passer på deres egen befolkning, og at de undertrykker den russisktalende befolkning, har floreret i både russiske medier og på sociale medier i otte år. Alt det, de bygger videre på nu, relaterer sig på sin vis til andre narrativer, der handler om at fremstille Rusland som den store, stærke beskytter, hvilket er en meget vigtig del af deres fortælling, siden Vladimir Putin kom til magten,” siger hun.
Valentyna Shapovalova er selv født i Odessa i Ukraine, men flyttede som 9-årig til Danmark. Hun taler både russisk og ukrainsk og har familie i Ukraine, så hun har fulgt tæt med i den nuværende konflikt. Og hun ser nærmest ikke længere Rusland bruge taktikker, som ikke relaterer sig til information.
Tv som propagandamaskine
Der er flere målgrupper for Vladimir Putins desinformation, men den primære er russerne. Det er nemlig vigtigt for ham at have støtte fra befolkningens side. Valentyna Shapovalova forklarer, at tv’et fortsat er den primære informationskanal for de fleste russere – 70 procent ifølge Levada, et uafhængigt russisk analytisk bureau.
”Det gik op for Vladimir Putin ret tidligt i hans karriere, så han begyndte at gøre tv-stationerne statskontrollerede, og derfor er det de største propagandamaskiner i det russiske medielandskab,” siger hun.
Ifølge Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet desinformation, er tv-kanalen RT ”den enkeltstående største propagandaplatform, Rusland har.” Alle tv-stationer er dog statskontrollerede, så hver gang russerne tænder for tv’et, er der risiko for at blive udsat for desinformation. Særligt i den seneste tid op til og under invasionen.
Jeanette Serritzlev forklarer, at desinformationen er blevet brugt på flere måder.
”I den større sammenhæng med Rusland versus Vesten har man brugt det til at genskrive historien ved at skabe en fortælling om, at Rusland er blevet snydt, og at Vesten angriber Rusland. Når det gælder Ukraine, så ser vi gentagne budskaber fra Kreml og pro-Kreml-platforme om, at Ukraine ikke har en legitim ret til at eksistere som selvstændig stat. Vi ser også et direkte angreb på styret i Kiev, som man forsøger at italesætte som en hånddukke for USA,” siger militæranalytikeren.
Hun er helt enig med Valentyna Shapovalova i, at Vladimir Putins informationskrig lige nu bygger oven på flere års nøje tilrettelagt desinformation – i samarbejde med medierne. Jeanette Serritzlev nævner et konkret eksempel med en af de andre store tv-stationer, Sputnik News.
De har tidligere kørt historier om massegrave i områder af Ukraine, der er kontrollerede af russiske oprørere. Ifølge Sputnik News har ukrainske styrker tilbage i 2014 dræbt civile russisksindede ukrainere, og det er altså dem, der skulle ligge i massegrave.
EU har dog faktatjekket påstanden og afvist det pure. Alligevel er historien poppet op fra tid til anden i russiske medier, når det lige passer Kreml. Senest til et pressemøde i sidste uge med Vladimir Putin og den tyske forbundskansler Scholz, hvor Vladimir Putin, som ellers havde virket venlig, sagde, at vi er vidner til et folkedrab i Østukraine. Samtidig gentog Sputnik pudsigt nok historien.
Mere af det samme – hele tiden
Men virker den her desinformation så? Ja, det er Valentyna Shapovalova ikke i tvivl om. Målinger fra førnævnte Levada viser, at 60 procent af russerne mener, at USA og Nato er skyld i eskaleringen i det østlige Ukraine. Og i samme rapport svarer henholdsvis 33 procent, at Donetsk og Luhansk, der længe har været kontrolleret af prorussiske oprørere, bør være uafhængige stater, og 25 procent mener, at de bør være en del af Rusland. Over halvdelen af de adspurgte russere mener altså ikke, at regionerne bør forblive ukrainske.
”Og det viser jo, at narrativet om, at befolkningsgrupper er undertrykte, har virket,” siger hun.
Derudover har al desinformationen ifølge Valentyna Shapovalova forvirret rigtig mange; folk i Rusland, folk i Donbass og russisktalende grupper uden for Ruslands grænser, som kommer fra både Ukraine og Rusland.
”Især ældre mennesker, som er mere tilbøjelige til at tro på des- og misinformation. De læser på Facebook, at det er fredsbevarende styrker, der blev sat ind, så der er ingen grund til at være bekymrede. Og det bliver understøttet fabrikerede billeder og mindre historier om ukrainske styrker, der beskyder civilbefolkningen. Og det er desinformationen i sin reneste form,” siger Valentyna Shapovalova.
Ifølge både Valentyna Shapovalova og Jeanette Serritzlev er det svært at kæmpe imod desinformation. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, kalder det løgnehistorier, og nogle journalister forsøger at faktatjekke de enkelte falske nyheder. Men Jeanette Serritzlev mener ikke, at man kan bekæmpe det overordnede budskab.
Imens fortsætter Vladimir Putin og Rusland deres desinformationskrig, og ifølge Jeanette Serritzlev er der meget kort imellem deres træk. Hun nævner som eksempel, at der allerede torsdag morgen udkom et telegram fra det russiske nyhedsbureau Tass med nyheden om, at ukrainske styrker havde lagt våbnene og så et statement fra Kreml om, at man ikke ville angribe ukrainske styrker, når det var sket.
”Det er klassisk psykologisk krigsførelse, som desinformation jo er,” siger Jeanette Serritzlev
Hvad er Ruslands næste skridt?
”Jeg tror, man vil forsøge at sige, at man har mistet færre russiske soldater, end man rent faktisk har. Vi har allerede set russiske kampvogne i brand og fly, der er skudt ned. Men jeg tror også, det afhænger af, hvordan kampen kommer til at forløbe på jorden.”
Hun tror ikke, at kampen om fortællingen er slut. Den vil stå på, mens den væbnede konflikt raser – og bagefter.
”Jeg gætter på, at man lige pludselig vil opfinde ukrainske forbrydelser og ukrainske overgreb på russiske minoriteter for at understøtte ens egen fortælling om, at man i virkeligheden slet ikke har invaderet, man forsvarer bare sig selv og russere i Ukraine,” siger Jeanette Serritzlev.
Valentyna Shapovalova gætter på, at vi vil se mere af det samme fra russisk side. Flere af de samme historier, der underminerer den ukrainske regering og maler et billede af de ukrainske tropper som de onde, der beskyder de civile.
”Jeg har allerede set et par historier i russiske medier om ukrainske tropper, der har beskudt civile og egne soldater, som forsøgte at tilslutte sig russerne. Og så vil russerne allerede forsøge at fremstille Ukraine som tabere af krigen,” siger hun og kommer med et konkret eksempel:
”Når Ukraine fortæller, at de har beskudt en russisk helikopter, så kan man ret hurtigt se i de russiske medier, at det faktisk er dem, der har beskudt 30 ukrainske helikoptere.”
