Russisk påvirkningsangreb er intensiveret op til EU-valget

Den omfangsrige påvirkningskampagne Operation Overload som TjekDet for nylig har været med til at afdække, er på flere niveauer taget til i månederne op mod valget til Europa-Parlamentet, der bliver afholdt på tværs af medlemslandene fra den 6. - 9. juni.

Det viser tal i den rapport fra det finske software- og analysebureau CheckFirst samt NGO’en Reset, der har stået i spidsen for at analysere operationen. Ifølge rapporten peger pilen på den russiske stat som afsender.  

Flere end 800 faktatjekmedier, etablerede nyhedsmedier og enkeltpersoner over hele verden, heriblandt TjekDet, har som led i et koordineret russisk påvirkningsangreb modtaget henvendelser på sociale medier eller direkte i indbakken med opfordringer til at faktatjekke historier, der angiveligt florerer vidt og bredt på sociale medier. Ifølge rapporten er alle historierne i det indsamlede materiale spredt af samme aktør, og langt de fleste er enten helt eller delvist usande.

Kortlægningen i rapporten viser, at antallet af henvendelser er taget til siden februar og frem til i dag, hvor vi står over EU-valget. Det er ifølge eksperter interessant, fordi langt hovedparten af de falske historier handler om økonomisk krise i EU, problemer i magtfulde EU-stater og så især Ukraine. Sidstnævnte centrerer sig alle om at rokke ved støtten til Ukraine.

Søren Liborius, chefkonsulent ved EU's Fælles Udenrigstjeneste, ser den udvikling som et tydeligt tegn på, at man fra russisk side har intensiveret kampagnen frem mod EP-valget og forsøger at påvirke det. 

Selve valget bliver ikke nævnt meget i hverken rapporten eller de falske russiske historier. Men ifølge Søren Liborius er det heller ikke nødvendigt for at opdage, at der er kommet fuld blus på påvirkningskampagner. Man skal se på de emner og personer, der fokuseres på.

Han peger på smædekampagner og tilsvininger af blandt andre den franske præsident Emmanuel Macron, den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock, den spanske premierminister Pedro Sánchez, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s udenrigschef, Josep Borrell. 

“Man forsøger at skabe et billede af, at de alle er uduelige og korrupte, og at de fører landene på en forkert kurs,” siger Søren Liborius til TjekDet. 

Søndag den 9. juni kan de danske vælgere afgive deres stemme ved Europa-Parlamentet 2024. Her er vi på et valgsted i Silkeborg ved det seneste valg i 2019. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brik i et større billede

Derudover har de falske historier typisk et skandalepræg og på den måde sigter efter at undergrave EU-borgernes tillid til dels EU-systemet og dels de nationale myndigheder, påpeger han.

“Så Operation Overload skriver sig ind i en række russiske bestræbelser, der tilsammen og under ét skal ses som et forsøg på at nedbryde de demokratiske systemer, vi har i EU,” mener Søren Liborius. 

Selvom han ikke i skrivende stund er nervøs, så kan Søren Liborius sagtens se, hvordan kampagnen kan påvirke EU-valget.

“Det kan det jo på den måde, at man vil underminere hele fundamentet for, at vi som EU-borgere stemmer på nogle parlamentarikere, som har vedtaget resolutioner over for Rusland og været relativt klare i mælet i deres kritik af Rusland,” siger han.

TjekDet og medier verden over udsat for storstilet russisk påvirkningsangreb

Han peger på to helt konkrete udfald, der er i russisk interesse. Det ene er en lav valgdeltagelse, hvor EU taber ansigt, og det andet er, at flere stemmer på de kandidater, som er mere positivt stemte over for Rusland. 

Det er særligt nogle kandidater på højrefløjen, Moskva ifølge Søren Liborius helt åbenlyst er glade for, og som han selv pointerer, så står højrefløjen i meningsmålingerne til en markant fremgang. 

Ifølge Søren Liborius bør Operation Overload ses som en brik i et større billede, hvori man fra den russiske stats side kører en langsigtet russisk kampagne, der har til hensigt at forsøge at påvirke sammensætningen i Europa-Parlamentet og deraf også magtfordelingen i EU; hvem skal have de tunge poster som eksempelvis kommissionsformand.

Forleden afslørede en ny rapport, at flere end 800 etablerede medier, faktatjekmedier og enkeltpersoner har været udsat for et desinformationsangreb. Ifølge rapporten peger pilen på Rusland som afsender af påvirkningskampagnen. Foto: Maksim Blinov/Pool/AFP

Gunstig mulighed

Jeanette Serritzlev, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og specialist i informationskrig, ser også Operation Overload som klart målrettet EU og EU’s befolkning. Hun er dog samtidig overbevist om, at vi også havde set kampagnen, selvom der ikke havde været valg til Europa-Parlamentet i år. 

Dels fordi Operation Overload er en del af en langsigtet strategi, der har varet i flere år nu - som Søren Liborius også påpeger. Og dels fordi man kan se, at mange af de falske historier retter sig mod to andre begivenheder, der finder sted denne sommer i Europa, nemlig EM i fodbold i Tyskland og de Olympiske Lege i Frankrig. 

Men Jeanette Serritzlev understreger, at det ikke er det samme som, at man ikke fra russisk side kan bruge valget som en gunstig mulighed for at sprede desinformation og nye falske fortællinger. 

“Det ville være dumt af det russiske propagandaapparat, hvis de ikke prøvede at bruge valget til egen fordel, og det er nærliggende at tro, at de har gjort netop det,” siger hun. 

Jeanette Serritzlev er usikker på, om kampagnen isoleret set kan påvirke valget, men den kan puste til forskellige emner og diskussioner, der allerede finder sted, forklarer hun. 

“Det har de eksempelvis gjort med det øgede fokus på russisk indblanding ved at kalde det russofobi, hver gang europæiske politikere fordømmer Rusland.”