Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Russisk rapport revser faktatjekmedier og sammenligner Vesten med Nazityskland

Indsigt 23. maj 2022  -  4 min læsetid
Tjekdet
Vesten har ikke længere frie medier, men er i stedet præget af totalitære stater, lyder det i rapport med tydelige forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Her ses han til møde med Tajikistans præsident, Emomali Rakhmon, i Moskva den 16. maj 2022. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
  • En ny russisk rapport retter skarp kritik mod Vesten og især vestlige faktatjekmedier, der anklages for at censurere frie medier

  • Bag rapporten står et institut med forbindelser til Ruslands magtcentrum, og indholdet skal derfor læses med store forbehold, siger forskere

  • Paradoksalt nok er mange af de kritikpunkter, der rettes mod Vesten, kendetegnende for det russiske mediebillede og samfund generelt

  • Der er dog også enkelte valide pointer gemt i rapporten

Vestlige medier er ikke frie, men taget som gidsler i totalitære stater med faktatjekmedier som den kompromisløse jernnæve.

Sådan lyder konklusionen – groft opsummeret – i en ny russisk rapport.

Især faktatjekdisciplinen som helhed får med grovfilen i rapporten. Det internationale faktatjeknetværk, IFCN, bliver kaldt en sekt, og forfatterne oplister en lang række faktatjekmedier, de anser for utroværdige – heriblandt TjekDet. Desuden bliver de vestlige lande og især USA sammenlignet med Adolf Hitlers Nazityskland.

Men rapporten er mest af alt et stykke propaganda, der har til formål at aflede opmærksomheden fra Ruslands eget ensidige medielandskab, siger forskere. 

Paradoksalt nok kan mange af de kritikpunkter, rapporten fremhæver om Vesten, i endnu højere grad rettes mod Rusland. 

Men det betyder ikke, at rapporten ikke har valide pointer klemt ind mellem nazisammenligninger og sparsomme kildehenvisninger.

Forbindelser til Kreml

Hovedafsenderen på rapporten er det russiske Center for Politisk Analyse, som har adresse i den russiske hovedstad, Moskva. Centeret skriver på sin hjemmeside, at det samarbejder med Kreml ved at levere analyser og rådgivning for præsident Vladimir Putins administration.

Og forbindelsen til det russiske magtcentrum skinner da også tydeligt igennem i rapporten, siger Valentyna Shapovalova, der er ph.d. i medievidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i russiske medier.

“Rapporten gengiver nogle af de samme fortællinger, man har hørt fra Kreml, og som man kan læse om i nogle af de statskontrollerede, russiske medier, nemlig at Vesten – med USA som kroneksemplet – er ved at blive totalitært og ikke længere har frie medier,” siger hun.

Udover at IFCN bliver omtalt som en sekt, bliver faktatjek som journalistisk disciplin betegnet som selektiv, forudindtaget og et middel til at kontrollere massemedier.

Og den kritik er paradoksal, mener Valentyna Shapovalova. For det første er mediebilledet i Rusland blevet ekstremt ensidigt efter Ruslands invasion af Ukraine – eller “militære specialaktion”, som den kaldes af Vladimir Putin og de russiske statsmedier.

For det andet bedriver flere russiske medier faktisk faktatjek. På en af de store russiske tv-kanaler kører eksempelvis et program, der hedder Antifake, hvor billeder, videoer og udtalelser fra Vesten og Ukraine faktatjekkes dagligt. Men faktatjekkene her er lige så ensidige, som rapporten anklager vestlige faktatjek for at være, siger Valentyna Shapovalova.

"De kalder det faktatjek, men det er ikke objektiv, uafhængig journalistik. Og ingen steder i rapporten står der noget om alle de faktatjek, russiske medier bedriver i dag, selvom rapporten jo – mildt sagt – sætter spørgsmålstegn ved faktatjek som disciplin," siger hun.

Uvidenskabelig, men ikke ubrugelig

Rapporten ligner ved første øjekast en akademisk rapport. Men det skal man ikke lade sig snyde af, siger Jakob Linaa Jensen, der er lektor ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i demokrati og desinformation.

Hvis han skulle fagfællebedømme rapporten, ville han afvise den til optagelse i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder kort fortalt, at den ikke lever op til de krav, man normalt stiller til videnskabeligt arbejde. 

“Den er ikke stringent. Det er en helt masse forskellig påstået fakta, der er sat sammen i en pærevælling, og der mangler også kildehenvisninger hist og her,” vurderer han.

Trods de åbenlyse mangler er rapporten dog ikke helt ubrugelig, understreger Jakob Linaa Jensen. Den bidrager ifølge ham også med et par væsentlige pointer.

Tjekdet
Jakob Linaa Jensen er lektor i medievidenskab og journalistik ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med demokrati, desinformation og faktatjek. Valentyna Shapovalova er ph.d. i medievidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i russiske medier. Foto: Aarhus Universitet og Mariia Kyselova


Blandt andet problematiserer rapporten, at EU tilbage i marts vedtog et forbud mod de russiske statsmedier RT og Sputnik. Beslutningen blev kritiseret af både vestlige medier og politikere, og Jakob Linaa Jensen mener da også, at forbuddet er problematisk.

“Russernes censur er uendeligt meget værre end den vestlige, men vi behøver altså heller ikke holde fanen alt for højt i den sammenhæng. Principielt er vi ikke meget bedre end dem, når vi censurerer deres medier,” siger han.

Valentyna Shapovalova påpeger, at EU-forbuddet mod RT og Sputnik med jævne mellemrum bliver fremhævet i russiske medier som bevis på Vestens dobbeltmoral. Men selv uden censuren ville russiske medier have rejst med en propagandafortælling om, at Vesten er russofobisk og prøver at begrænse informationer fra Rusland, vurderer hun. 

“Så det er lidt naivt, når man her i Vesten tror, at beslutningen har så stor betydning, at russisk propaganda intensiveres på grund af det.”

Liste trækkes tilbage

Rapporten rammer ifølge Jakob Linaa Jensen også et ømt punkt i Vesten ved at påpege, at faktatjek ikke er ensbetydende med nogen højere sandhed.

“Russerne ved jo godt, at faktatjek ikke er en objektiv videnskab, men faktatjekjournalister gør jo deres bedste ud fra nogle kriterier, de opstiller, så der er en gennemskuelig, stringent metode at arbejde ud fra," siger han.   

I rapporten nævnes, at Poynter Institute, som IFCN ligger under, i 2019 lavede en liste med 515 såkaldt utroværdige medier verden over. Men blot få dage senere måtte organisationen trække listen tilbage på grund af, hvad de selv kaldte “svagheder i metoden”.

Jakob Linaa Jensen kalder miseren problematisk, men pointerer også, at det trods alt vidner om ordentlighed, at Poynter Institute hurtigt trak listen tilbage. Det virkelige problem er dog listens hensigt i første omgang, mener han. For hvornår er et medie objektivt set utroværdigt?

“Selv i russiske medier er der nu om stunder historier, der er sande og vigtige," siger Jakob Linaa Jensen og understreger, at det derfor er en tæt på umulig opgave at vurdere mediers troværdighed: 

“Man kan jo ikke måle troværdighed nøjagtigt. Det vil altid være et skøn."

TjekDet er medlem af International Fact Checking Network (IFCN). Du kan læse mere om vores medlemsskab her og her.

Opdateret 23. maj 2022