Fødevarestyrelsen: Misinformation om mad får folk til at opgive sundere vaner

Af Per Krogsgaard Christiansen, formand for Rådet for sund mad og direktør for udvikling og innovation i Fødevarestyrelsen

Blogs, sociale og digitale medier og magasiner flyder over af besnærende råd om alt fra hurtige vægttab til sensationelle superfoods og selvoplevede quick fixes på både tyndt hår og træg mave.

Mange af rådene har ofte det til fælles, at de alene bygger på personlige erfaringer eller løsrevne enkeltstudier uden nævneværdig faglig tyngde. I bedste fald er rådene virkningsløse og ofte blot penge ud ad vinduet. I værste fald kan tvivlsomme anbefalinger og fikse ideer, formidlet af folk uden ernæringsfaglig indsigt, være alvorligt sundhedsskadelige.

Når det bliver direkte skadeligt, især for sårbare målgrupper, går myndighederne hurtigt ud og advarer. Som for eksempel når selvbestaltede eksperter rådgiver spædbørnsforældre om at droppe modermælkserstatning eller anbefaler, at børn faster.

Forbrugere usikre på ret og vrang

Men kampen mod den daglige misinformation, der forvirrer borgerne og gør det sværere for mange at navigere i, hvad der er sundt og usundt, kræver et langt sejt træk. Det gør ikke udfordringen mindre.

Problemet er, at en væsentlig kilde til forvirring og misinformation flyder fra nettet og de sociale medier, og dermed øger risikoen for, at mange opgiver at lægge kostvanerne om i en sundere retning. For hvad er sundt, når der hele tiden kommer nye budskaber?

En undersøgelse som Epinion har gennemført for Fødevarestyrelsen blandt mere end 2.000 voksne, viser da også, at forbrugerne er usikre på, hvad der er ret og vrang, når det kommer til kostvaner og motion.

Således fremfører knap 40 procent, at debatten om sundhed er forvirrende. Måske fordi omkring hver tredje, ifølge undersøgelsen, netop henter deres informationer på nettet.

Sundt eller falsk

Fødevarestyrelsen har længe været opmærksom på de mange myter og misforståelser, der hersker på nettet. Men med den forrige regerings ’Strategi for mad, måltider og sundhed’ blev det for alvor slået fast, at myndighederne skulle være mere aktive og synlige i debatten. Blandt andet for at hjælpe med at mindske den forvirring mange forbrugere oplever.

I efteråret gennemførte Fødevarestyrelsen derfor mytepunkterings-kampagnen ’#sundtellerfalsk’ i samarbejde med to kompetente sundhedsdebattører. Via Facebook, Instagram, Twitter, Youtube og Linkedin forsøgte vi bl.a. at svare på spørgsmål som:

Er kulhydrater særligt fedende? Giver mælk kræft? Er mættet fedt egentlig sundt?

I kampagneperioden nåede vores indsats tæt ved en million brugere.

Pjecer skal skrottes

Vi ved ikke, hvor mange der nu i højere grad lytter til Fødevarestyrelsen frem for influencere og bloggere. Men vi har dokumentation for, at vi kan nå langt flere med vores kostråd, hvis vi skrotter pjecerne på biblioteket til fordel for de sociale medier, og i stedet allierer os med troværdige meningsdannere med fagligheden i orden.

De har en langt bredere kreds af følgere end vi, og når måske med deres budskaber og den indpakning, de leverer dem i, i højere grad de borgere, som også Fødevarestyrelsen gerne vil flytte.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at evalueringen af Fødevarestyrelsens seneste indsats mod madmyterne, kommer til at påvirke vores strategi for formidling om sund mad og bæredygtige måltider fremover.

Så forbrugerne i højere grad får mulighed for at orientere sig i anbefalinger, der bygger på solid ernæringsfaglig viden og evidens. I stedet for at lade sig forføre af nettets uendeligt mange fikse ideer og fake news om, hvordan man spiser sundt.