Digital adfærd: Sådan kan børn og unge være på den sikre side

Undervisning 3. sep 2024  -  1 min læsetid
Tjekdet
Forstå.dk, Trygfonden og Politi/SSP har i fællesskab udarbejdet et forløb om sikkerhed på nettet rettet mod indskolingen og udskolingen. Foto: Forstå.dk

Den sikre side er undervisningsmaterialer til indskoling og udskoling, som øger elevernes bevidsthed om digital adfærd og sikkerhed og giver dem nogle enkle regler og holdepunkter, når de bevæger sig ud på nettet på egen hånd.

Forløbene er udviklet i samarbejde med Trygfonden og Politi/SSP og består foruden undervisningsforløbet i klassen også af et materiale til forældrene, som det lokale Politi/SSP sætter i gang efter aftale med skolen og læreren.

Materialet er formateret, så det kan anvendes i både indskolingen og udskolingen. I forhold til indskolingen lærer eleverne, hvordan de passer godt på sig selv og hinanden på nettet. Forløbet indebærer også udarbejdelsen af nogle fælles klasseregler om adfærd online.

Materialet til udskolingen forklarer, hvordan der ikke findes et endegyldigt svar på, hvordan man bevæger sig sikrest rundt på nettet. Men der er heldigvis en masse retningslinjer og overvejelser, man kan gøre sig. Materialet indeholder blandt andet opgaver, hvor de skal arbejde med tre film, der stiller skarpt på nogle vigtige problemstillinger på området.

Undervisningsmaterialet formidles af forstå.dk.

Find materialerne her.

År:
Udgiver: