Er tal for seksuel tvang i kirken langt under gennemsnittet for danske arbejdspladser?

Mediernes dækning har bidraget til et skræmmebillede af seksuel tvang på folkekirkens arbejdspladser. For faktisk oplever de ansatte i den danske folkekirke langt færre tilfælde af seksuel tvang sammenlignet med andre brancher.  

Sådan lyder konklusionen fra redaktør på Kirke.dk, Kåre Gade, i en kommentar, publiceret på samme medie.  

Kåre Gade tager udgangspunkt i en undersøgelse fra Voxmeter, hvor 0,3 procent af de ansatte i folkekirken svarer, at de har oplevet seksuel tvang i forbindelse med deres arbejde. Det sammenligner Kåre Gade med en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor det fremgår, at 2,8 procent af alle lønmodtagere har oplevet seksuel tvang eller bestikkelse på arbejdspladsen. 

Det får Kåre Gade til at konkludere, at forekomsten af seksuel tvang er ti gange mindre i folkekirken end på danske arbejdspladser generelt.

Men sådan kan man ikke sammenligne, siger forskere og eksperter til TjekDet.

Undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken er lavet i et samarbejde mellem folkekirken, den autoriserede rådgivningsvirksomhed Mindwork og analyseinstituttet Voxmeter. 

Undersøgelsen omfatter blandt andet en kortlægning af omfanget af seksuel chikane. Spørgeskemaet er sendt ud til de ansatte i folkekirken via digital post eller alternativt fysisk brev og havde en svarprocent på 53%. 

Ud af de 7570 ansatte, som besvarede spørgeskemaet, svarede 25 personer, at de inden for de seneste 12 måneder havde oplevet ‘seksuel tvang eller forsøg herpå’ på arbejdspladsen. Det svarer til en procentdel på 0,3% af de adspurgte ansatte i folkekirken. 

Undersøgelsen blev refereret i flere medier, blandt andet i TV2, DR og Kristeligt Dagblad.

Kåre Gade sammenligner Voxmeters undersøgelse med en undersøgelse foretaget af NFA, der omhandler omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser generelt i Danmark. Her svarer 2,8 procent af de adspurgte, at de har været udsat for seksuel tvang eller bestikkelse inden for de sidste 12 måneder. I undersøgelsen er det i fire spørgsmål defineret, hvad der menes med “tvang og bestikkelse”.

Kåre Gade sammenligner de 2,8 procent med de 0,3 procent og kommer frem til, at udbredelsen af seksuel tvang er ti gange højere på andre arbejdspladser end i folkekirken. 

Kåre Gade kan imidlertid ikke sammenligne på den måde, siger forskere til TjekDet.

Formuleringerne af spørgsmål og definitionen af seksuel tvang er nemlig forskellig i de to undersøgelser. 

Ikke muligt at sammenligne undersøgelser

TjekDet har været i kontakt med analysedirektør på Voxmeter, Anna Midtgaard Christensen, som har været med til at udarbejde undersøgelsen af folkekirkens psykosociale arbejdsmiljø. Hun er blevet forelagt rapporten fra NFA, og hun mener ikke, at man direkte kan sammenligne de to undersøgelser: 

“Vi kan ikke vide, om grunden til, at forekomsten er højere det ene sted, er, fordi den virkelig er det, eller om det er på grund af spørgsmålsformuleringerne. I det her tilfælde vil jeg mene, at spørgsmålsformuleringerne er så forskellige, at man aldrig vil få det samme svar, selv hvis man spurgte de samme mennesker indenfor fem minutter”. 

Hun mener derudover heller ikke, at man alene på baggrund af spørgsmålene i de to undersøgelser kan udlede tendensen, at seksuel tvang er mindre udbredt i folkekirken i forhold til gennemsnittet på arbejdspladser i Danmark.

“Enten kan man sammenligne, eller også kan man ikke. Ellers er det ikke metodisk fair”. 

Også NFA peger i deres metodeafsnit på, at det er afgørende, hvordan spørgsmålene i undersøgelsen stilles:

“I indeværende undersøgelse ses en højere forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, når der spørges specifikt ind til konkrete uønskede og ubehagelige hændelser, end når der spørges overordnet ind til selvangivet seksuel chikane med et enkelt spørgsmål.” 

Her inddrager NFA viden fra lignende undersøgelser i Norge, som viser samme tendens.

At der ikke er anvendt samme spørgeskema er tydeligt i de to undersøgelser og fremgår af nedenstående faktaboks:

Anna Midtgaard Christensen fra Voxmeter påpeger, hvordan de forskellige formuleringer kan påvirke, hvordan deltagerne svarer på spørgsmålene:

“Man kan jo forestille sig, at der er nogen, der ville svare, at de er blevet truet med straf eller sanktioner, hvis de afviste krav om seksuelle tjenester, men som ikke ville svare ja til, at de har været udsat for seksuel tvang eller forsøg herpå”.

Tjekdet har forelagt kritikken for Kåre Gade. Han står ved sin udmelding og mener fortsat, at man kan sammenligne undersøgelserne på trods af deres forskellige spørgeramme:

"Jeg satte mig for at se på, hvad der er af sammenlignelige undersøgelser. Om de så flugter hundred procent, eller om det er to forskellige metoder, det er for mig at se ikke afgørende. Jeg er ret sikker på, at det her viser, at der er en højere forekomst på det generelle arbejdsmarked, end der er i folkekirken.”

Han mener desuden, at problemet ligger hos analyseinstitutterne, hvis de har lavet undersøgelser, som ikke kan sammenlignes: 

"Jeg synes ikke, Voxmeter har gjort deres arbejde ordentligt, hvis de nu siger, at de havde fået et helt andet resultat, hvis de havde spurgt på en anden måde. Begge undersøgelser publicerer et tal for seksuel tvang. Det er det, jeg tager udgangspunkt i.”

Der er brug for, at man går i dybden

Anette Borchorst er professor emerita ved Aalborg Universitet og forsker i køn og ligestilling. Hun mener også, at det er problematisk at sammenligne de to undersøgelser rent metodisk:

“Det handler om, at NFA har præciseret seksuel tvang gennem flere eksempler, mens Voxmeters undersøgelse ikke nævner eksempler. Så her bliver det jo bare, hvad folk selv ligger i det”.

Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Maj Britt Nielsen, peger ligeledes på risikoen ved at sammenligne undersøgelser på samme område, hvis metoderne bag er forskellige.

Maj Britt Nielsen har ikke haft noget at gøre med de to specifikke undersøgelser, men har indgående kendskab til analyse af kvalitative undersøgelser. 

“Det er klart, at hvis man skal sammenligne to undersøgelser, som undersøger det samme fænomen, og man har brugt forskellige metoder i undersøgelserne, så er det jo svært at sige, om de forskellige resultater skyldes forskel i metoden, eller fordi der er reelt forskellige resultater.”, siger Maj Britt Nielsen.

Hun mener derfor, at man skal være påpasselig med at drage konklusioner i sammenligningen. 

“Man skal altid tage forbehold, hvis man sammenligner tal. Og spørgsmålet er, om det giver mening, hvis der er stor forskel på, hvordan man har spurgt ind til tingene.”

I Voxmeters undersøgelse, anbefales det, at der efterfølgende bliver fulgt op på tilfældene af seksuel tvang via telefoninterviews med Mindworks psykologer og rådgivere. Dette blandt andet for at få klarlagt hvor mange af tilfældene, der er direkte strafbare handlinger. 

Og den anbefaling bakker Anette Borchorst op: 

“Den eneste fornuftige vej videre, det er netop at gå ind og undersøge det nærmere”. 

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.