"Helt hen i vejret": Solceller giver ikke mere giftigt affald end atomkraft
-
“Solmoduler producerer 300 gange mere giftigt affald end atomkraftværker. I mellemtiden ødelægges og forurenes landbrugsjord for at generere den såkaldte grønne energi.”
-
Sådan lyder påstandene i facebookopslag, der for tiden bliver spredt i Danmark og Tyskland
-
Opslagene skaber diskussion og tvivl om solceller som en grøn energikilde, men påstandene i dem er forkerte, siger eksperter
Solceller er efterhånden blevet fast inventar i det danske landskab og bybillede. Solenergi er en populær energikilde, fordi den er vedvarende, nem at etablere, og hverken støjer eller forurener vores miljø med giftigt affald.
Og dog?
For nu er opslag begyndt at florere på Facebook med blandt andet en påstand om, at solceller producerer 300 gange mere giftigt affald end atomkraftværker.
Derudover skulle solceller ifølge opslaget have en gennemsnitlig levetid på blot 25 til 30 år, hvorefter de skrottes, hvilket angiveligt vil resultere i millioner af tons affald.
Opslagene har fået flere tusinde delinger i Tyskland, og de deles nu også i Danmark.
Men ifølge forskere er opslagenes påstande ukorrekte.
Hvordan defineres levetiden?
Sune Thorsteinsson, som forsker i solceller ved DTU Electro, afviser, at solceller skal skrottes efter 25 til 30 år, som der påstås i opslagene.
“Solpaneler sælges globalt med en ydelsesgaranti på 25 til 30 år. I denne periode garanterer producenten en ydelse på minimum 80 procent af den oprindelige ydelse,” fortæller Sune Thorsteinsson.
Det betyder ifølge Sune Thorsteinsson ikke, at solcellerne nødvendigvis skal skrottes efter 25-30 år. Han forklarer, at solcelleanlæg og særligt markanlæg kræver en stor startinvestering, men derefter har relativt små driftsomkostninger. Når der angives en periode på 25-30 år er det perioden, hvor der garanteres et positivt afkast.
En husejer vil næppe udskifte alle sine solceller, så længe de stadig producerer strøm. Derfor vil de fleste husejere nok beholde solcellerne længere end de 25 til 30 år, vurderer Sune Thorsteinsson.
Tamás Kerekes, lektor på AAU Energi og forsker i solcelleanlæg, målte sidste år effekten på 20 år gamle solceller, som Aalborg Universitet installerede på deres laboratorium. Solcellerne havde kun tabt 1% af deres effekt, siden de blev købt.
“Helt hen i vejret”
Studiet, som facebook-opslaget henviser til, stammer tilbage fra 2017 og er udarbejdet af organisationen Environmental Progress. Sune Thorsteinsson er kritisk over for studiet og den måde, det bliver brugt på i opslagene.
Han påpeger, at studiet er næsten 10 år gammelt, og at data højst sandsynligt vil være endnu ældre. I mellemtiden er der sket en stor udvikling i effektiviteten og produktionseffektiviteten af solceller.
Studiet fra Environmental Progress henviser til en anden af organisationens artikler som dokumentation for farligheden af affaldet fra solpanelerne. Men i artiklen finder Sune Thorsteinsson ingen dokumentation for, at solpanelerne efterlader farligt affald, men derimod primært stål og glas.
“Stål er jo ikke betegnet som farligt elektronikaffald, så jeg kan ikke umiddelbart finde de bagvedliggende kilder til den analyse,” siger Sune Thorsteinsson.
Tamás Kerekes er enig.
“I artiklen nævner de kubikmeter per terawattime. Det siger ikke noget om, hvor giftigt affaldet er, men om volumen af affald. Atomaffald kan til sammenligning være giftigt i op til 100.000 år”, siger Tamás Kerekes.
Ifølge Tamás Kerekes anvender visse solcelleteknologier fortsat giftige materialer, men det er en meget lille del. 95 procent af de nuværende solcelleanlæg er såkaldte c-Si solceller, som ikke indeholder giftigt materiale af betydning.
Lykke Margot Ricard, som er lektor i bæredygtig innovation og teknologi ved Syddansk Universitet, vurderer også, at udsagnet om, at solceller skulle producere 300 gange mere giftigt affald end atomkraftværker, er “helt hen i vejret”:
“Jeg ved ikke, hvor de har det fra. Man kan ikke sammenligne de to ting. Men jeg vil personligt hellere have elektronikskrot begravet i haven, end jeg vil have atomaffald,” siger Lykke Margot Ricard.
Hun mener ikke, at vi ikke skal være bange for, om affaldet fra solceller er farligt eller skadeligt, fordi langt det meste af det genbruges. Hun tilføjer dog, at der altid kan ske forbedringer, så man skal løbende have fokus på at effektivisere genanvendelsesprocessen.
Genanvendelige solceller
Solceller i EU skal leve op til elektronik direktivet WEEE, som giver EUs producenter og indkøbere ansvar for, at affaldet bliver forsvarligt håndteret, og at mindst 85 procent af produktet kan genanvendes.
Et andet direktiv, RoHs direktivet (Restriction of Hazardous Substances in Electrical and Electronic Equipment, red.) skal sikre, at elektronik bliver scannet for farligt indhold og sorteret efter det.
Sune Thorsteinsson henviser til tal fra International Energy Agency, som viser, at genanvendelsesprocenten for de undersøgte solceller spænder mellem 90,6 procent og 100 procent. Han er derfor ikke bekymret for, at der skulle opstå store mængder af skrot, som det omtalte opslag hævder.
Bølgerne går ofte højt i debatten om grøn omstilling, og af og til spredes forkerte eller misvisende påstande. For eksempel har TjekDet faktatjekket Alex Vanopslaghs (LA) påstand om, at det i gennemsnit tager seks år at bygge et atomkraftværk. Vi har også kigget nærmere på påstanden om, at vingerne fra vindmøller bliver gravet ned i stedet for at blive genbrugt - en påstand, der viste sig at være sand.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
