Siden Mette Frederiksen blev Danmarks statsminister i 2019, har hun fået en lønstigning på 263.000 kroner. Det svarer næsten til årslønnen for en SOSU-medarbejder. 

Sådan skriver Dansk Folkeparti på X i et opslag, som hurtigt har tiltrukket sig opmærksomhed. 

Men på trods af at beløbet for mange måske vil se højt ud, er der ikke tale om en markant procentvis lønstigning sammenlignet med andre erhverv i Danmark. 

Det fortæller forskere samt analytikere ved Danmarks Statistik. 

Ingen bemærkelsesværdig lønstigning

Lønnen i Danmark bliver jævnligt reguleret i takt med, at økonomien i samfundet ændrer sig, og konjunkturerne bevæger sig op og ned. 

Det er altså ikke unormalt, at lønnen stiger over år. Sammenlignet med sidste år, har danskerne i gennemsnit oplevet en lønstigning på 5,3 procent. 

Politikere er ikke lønmodtagere, men modtager i stedet et vederlag, en grundløn, som reguleres årligt. 

Tilbage i 2017 vedtog det daværende folketing, at ministres vederlag skal reguleres én gang årligt den 1. april, og at reguleringsprocenten fastsættes i forhold til vederlagsniveauet per 31. marts 2017. I lovteksten står der tilmed, at ministres vederlagsregulering "beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked." 

Det bekræfter Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. 

“Det er den relative stigning, der skal bruges til at sammenligne lønstigninger. Her er det sådan, at ministrene reguleres efter den såkaldte reguleringsprocent på samme vis som andre offentlige lønninger”, siger Per Nikolaj Bukh.

I 2019 fik statsministeren en løn på 1.574.372,83 kroner. I 2024 var lønnen steget til 1.750.241,21 kroner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig lønstigning i den femårige periode på omkring 2,15 procent. 

Sammenligner man lønstigningen på 2,15 procent med den gennemsnitlige årlige lønstigning på tværs af sektorer, som i samme periode er på 2,64 procent, er statsministerens lønstigning i perioden altså ikke højere, end den i gennemsnit er i andre sektorer.
 

Dansk Folkeparti har taget 2025 med i deres beregning. Her er der altså tale om en seksårig periode, hvor den gennemsnitlige årlige procentvise stigning i løn har været omkring 2,23 procent. Hertil kommer, en 5-procents nedsættelse af ministervederlaget, som blev vedtaget med genopretningspakken fra 2010 og trådte i kraft den 1. januar 2011, udløber i 2025. Det betyder, at alle ministrene i 2026 får en stigning i grundbeløbet, udover den procentvise stigning.

Når Dansk Folkeparti indregner dette, er det ifølge Per Nikolaj Bukh med til at forvrænge billedet af lønstigningen. 

“Beløbet er korrekt, ja. Men det er jo også egnet til vildledning for folk, der ikke ved, at der har været en midlertidig nedsættelse i ministervederlaget, og den gennemsnitlige lønstigning derfor vil blive højere, når nedsættelsen bortfalder,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Han pointerer også, at lignende jobs i den private sektor har haft langt større lønstigninger end statsministeren. 

“Hvis man sammenligner med andre ledelseshverv på relativt højt plan, har stigningen i den tilsvarende periode været højere end reguleringsprocenten.”

Også Nana Wesley Hansen, der er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, vurderer, at lønstigningen ikke er usædvanlig, sammenlignet med andre direktørstillinger.

“Hvis man skulle sammenligne med en topleder, så er det jo faktisk ikke en voldsom lønudvikling, statsministeren har haft,” siger Nana Wesley Hansen. 

Hun gør opmærksom på, at man ikke entydigt kan sammenligne de to stillinger, omend det sætter lønstigningen i perspektiv. Folketingspolitikere og ministre nyder for eksempel godt af andre privilegier som for eksempel det meget omtalte eftervederlag, som TjekDet tidligere har berørt. 

Ikke en SOSU-årsløn

Dansk Folkeparti sammenligner i opslaget Mettes Frederiksens lønstigning på 263.000 kroner med en årsløn for en SOSU-assistent. Det er dog heller ikke retvisende, siger Per Nikolaj Bukh, som henviser til de offentlige tal for indkomstniveauet for en nyudlært SOSU. 

Ifølge Uddannelsesguiden får en nyuddannet social- og sundhedsassistent en bruttoløn på 37.101 kroner i den private sektor og 31.769 i den offentlige sektor. Beløbene er inklusive pension og diverse tillæg. Det svarer til en årlig indkomst på henholdsvis 445.212 kroner og 381.228 kroner, hvilket Per Nikolaj Bukh vurderer som en væsentlig forskel fra de 263.000 kroner, som Dansk Folkeparti henviser til.

TjekDet har forelagt Dansk Folkeparti kritikken fra forskerne. 

I en mail til TjekDet svarer Dansk Folkeparti ikke på, hvorfor de har medregnet 2025, og om det eventuelt har at gøre med udløbet af det nedsatte ministervederlag. 

De svarer heller ikke på, om det er rimeligt at betegne Mette Frederiksens lønstigning som “fed”, når den svarer til alle andre danskeres gennemsnitlige lønstigning.

I stedet har Asger Juhl, kommunikationschef i Dansk Folkeparti, svaret med en enkelt sætning: 

“Vi står ved vores opslag.”

Statsministerens løn har tidligere givet anledning til debat, hvilket TjekDet også tidligere har beskrevet. Eksempelvis harcelerede medier under coronakrisen over, at Mette Frederiksen var steget i løn, mens almindelige lønmodtagere led store tab som følge af pandemien. Men også dengang var der tale om en sandhed med betydelige modifikationer. Det kan du læse om her.

Det er ikke kun statsministerens løn, der giver anledning til debat. Også politikernes pension er et tilbagevendende diskussionsemne. For eksempel har det været påstået, at politikerne kan gå tidligere på pension end resten af befolkningen - en påstand, du kan læse faktatjekket af her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.