Nej, Danmark kan ikke sælge Grønland

Donald Trump vil have Grønland.

Det ville han allerede i 2019 under sin første præsidentperiode, og det vil han igen nu, hvor han om få uger tiltræder posten som USA’s præsident for anden gang.

Den 6. januar sendte Donald Trump grønlænderne en hilsen på sit sociale medie, Truth Social, hvor han skrev, at det både vil gavne USA og grønlænderne, hvis Grønland kom på amerikanske hænder.

På et pressemøde tirsdag sagde Donald Trump videre, at han ikke vil afvise at bruge militær eller økonomisk magt til at gøre Grønland amerikansk. Der ulmer derfor en udenrigspolitisk krise for Danmark om verdens største ø. 

Både landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har afvist, at Grønland er til salg. Men grønlandsk selvstændighed er stadigvæk et stort tema på øen.

Så hvordan skulle det egentlig gå til, hvis Grønland skulle blive selvstændigt? Og er det overhovedet muligt at sælge landet til USA?

Kan Danmark sælge Grønland?

Svaret er simpelthen nej, siger eksperter.

Miriam Cullen, der er lektor på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, kalder det absurd, at det er på tale, at Danmark er i stand til at sælge Grønland. For det vil være et klart brud på både selvstyreloven og folkeretten, hvis Danmark overgiver Grønland til for eksempel USA mod penge.

“Man kan ikke sælge Grønland, hvor folk bor og lever og har selvstyre. Selvstyreloven gør det meget klart, at en beslutning om Grønlands uafhængighed skal træffes af Grønlands folk,” siger hun.

Om Grønland vil være en del af Danmark, eller om det vil være selvstændigt, er op til grønlænderne selv.

Derfor bestemmer grønlænderne også selv, om de vil være en del af et andet land, siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har en doktorgrad på en disputats om ”Rigsfællesskabet”. Men først må de løsrive sig fra Danmark.

“Grønland kan ikke bare overdrage sig selv til USA uden om Danmark. De må først blive en selvstændig stat, der så kan indgå en eller anden form for aftale med USA - eventuelt blive en 51. delstat,” siger han. 

Hvordan bliver Grønland så selvstændigt?

Først og fremmest skal der en folkeafstemning i Grønland til, før grønlænderne kan løsrive sig fra Danmark.

Dernæst vil den grønlandske regering, Naalakkersuisut, indlede forhandlinger med den danske regering om at træde ud af Rigsfællesskabet.

I princippet kunne de to regeringer også forhandle en aftale på plads, før grønlænderne har stemt for en løsrivelse fra Danmark, siger Miriam Cullen. 

Men når en aftale er på plads mellem de to regeringer, må Naalakkersuisut til Landstinget i Nuuk og diskutere aftalen. Er de enige, må grønlænderne stemme om aftalen ved en folkeafstemning. Også det danske Folketing skal i henhold til Grundloven stemme aftalen igennem.

Betyder det så, at Danmark kan forhindre Grønland i at blive selvstændigt?

Umiddelbart ja, for grundlovens paragraf 19 siger, at Danmark skal give samtykke til grønlændernes løsrivelse. Men i realiteten vil det blive svært for Danmark at stille sig på tværs, hvis grønlænderne ønsker uafhængighed, siger forskerne. 

“I princippet har Folketinget magt til at beslutte, om de er enige i denne aftale om uafhængighed for Grønland og på den måde modsætte sig den,” siger Miriam Cullen.

Hun mener dog, at det er højst usandsynligt, at det ville ske, efter den danske og grønlandske regering formentlig har brugt flere år på at forhandle aftalen på plads. 

Desuden har Danmark de seneste mange år støttet Grønlands ret til at bestemme selv, og at man vil støtte grønlandsk uafhængighed og ikke gå imod selvstyreloven, siger Miriam Cullen.

Og skulle Folketinget alligevel - mod forventning - stemme imod Grønlands uafhængighed, ville Danmark få problemer med folkeretten, vurderer hun.

“På et internationalt juridisk niveau har Grønland ret til selvbestemmelse. Så hvis Folketinget sagde nej til en afgørelse truffet ved folkeafstemning i Grønland, ville det sandsynligvis være i strid med international ret. Og det er muligt, at det kunne ende i en international domstol,” siger Miriam Cullen.

Hvad sker der, hvis Grønland får selvstændighed?

Det vil betyde, at Grønland er meldt ud af Kongeriget Danmark, og at der vil blive oprettet en selvstændig grønlandsk stat. 

Og så må Grønland af sted til FN og søge om optagelse som en ny selvstændig stat, så Grønland kan få sit eget sæde i FN's generalforsamling og blive anerkendt af andre stater, siger Frederik Harhoff.

Herefter kunne Grønland så indtræde helt i et andet land eller indgå i et mere eller mindre omfattende samarbejde. Ifølge Frederik Harhoff er det helt utænkeligt, at et selvstændigt Grønland ikke vil få en aftale med et andet land, fordi grønlænderne ikke er i stand til at beskytte territoriet på egen hånd.

“Men på det tidspunkt vil der formentlig allerede have været forhandlinger mellem USA og Grønland om Grønlands mulighed for eventuelt at blive associeret med USA og måske også om USA’s overtagelse af forsvaret af Grønland, fordi Grønland ligger som en ubeskyttet ø mellem Rusland og USA,” siger han.

Sådan en aftale kaldes en fri associations-aftale, og den bliver indgået af to selvstændige stater - for eksempel Grønland og USA. Typisk vil den mest magtfulde stat have en sikkerhedspolitisk interesse i aftalen, som Donald Trump har i Grønland. Til gengæld vil den magtfulde stat betale penge til den mindre stærke stat.

Miriam Cullen mener, at det er mest sandsynligt, at Grønland - hvis landet blev selvstændigt - ville få en fri association med et andet land - sandsynligvis Danmark. På samme måde har Marshalløerne en fri association til USA og Cookøerne til New Zealand.

“I andre dele af verden har en kolonimagt givet slip på en koloni, som er blevet uafhængig og står på egne ben. Men de støtter stadig den nu selvstændige stat og dens folk, fordi der er en løbende kulturel og social forbindelse mellem dem. Så de fortsætter med at have disse gode relationer. Det er helt muligt,” siger Miriam Cullen.

Ifølge Frederik Harhoff er der intet til hinder for, at Danmark og Grønland på Rigsfællesskabets vegne kan indgå en aftale med USA om for eksempel forsvaret af Grønland og udnyttelse af råstofferne i Grønland og eventuelt andre opgaver. Det kunne for så vidt være indholdet af en associeringsaftale. 

“Det er vigtigt at huske på, at de associeringsaftaler, som vi kender fra andre dele af verden, ikke behøver at have noget bestemt indhold, bortset fra, at det mindre land overlader nogle af sine ansvarsområder til et større land mod at opnå økonomisk eller strategisk beskyttelse fra dette land,” siger han.

Er hele øen grønlandsk?

Det er flere steder foreslået, at en selvstændig grønlandsk stat kunne udgøre en kun mindre del af øen Grønland. På den måde vil resten af Grønland blive ved med at være dansk territorium, hvilket skulle gøre det lettere for Danmark at anerkende grønlændernes selvstændighed.

Men forskerne mener ikke, at Danmark kan nøjes med at give en begrænset del af øen til grønlænderne.

“Det har ikke tidligere været bestridt, at Grønland udgør hele territoriet. Så i henhold til international ret vil grønlandsk selvstændighed betyde, at hele territoriet vil høre under den grønlandske stat.”

Det samme mener Frederik Harhoff.

“Det ligger i kortene, at Grønland ved en selvstændighed overtager både hele landterritoriet og søterritoriet,” siger han.