Sociale medier er ramt af en bølge af misinformation i kølvandet på orkaner

Faktatjek 11. okt 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
En beboer undersøger oversvømmelsesskaderne, efter orkanen Milton passerede i byen South Daytona i den amerikanske delstat Florida. Foto: Nadia Zomorodian/Reuters/Ritzau Scanpix
  • I de seneste to uger har USA været ramt af to orkaner, som har kostet hundreder af menneskeliv

  • Orkanerne og de massive ødelæggelser har ført til adskillige forsøg på misinformation og er blevet et hedt emne i den amerikanske valgkamp

I løbet af de seneste to uger er sydøstlige stater i USA blevet ramt af to orkaner, der har kostet flere hundrede menneskeliv og skabt massive ødelæggelser. 

Først gik orkanen Helene i land i slutningen af september i delstaten Florida som en kategori 4-orkan. Mere end 230 mennesker mistede livet i delstaterne Florida, Georgia, South Carolina, North Carolina, Virginia og Tennessee. Dermed er Helene den orkan, som har kostet flest menneskeliv siden orkanen Katrina i 2005. 

Dernæst ramte endnu en orkan Florida - nemlig orkanen Milton, der gik i land som en kategori 3-orkan. Foreløbigt har 14 mennesker mistet livet. 

Orkanerne er blevet et emne i den amerikanske præsidentvalgkamp, og der spreder sig en hvirvelvind af påstande på sociale medier.

TjekDet giver her et overblik over den misinformation, der blæste ind over sociale medier. 

Kun 750 dollar i nødhjælp

Under orkanerne Helene og Milton har USA's nationale katastrofeberedskab, FEMA, som hører under det amerikanske sikkerhedsdepartement, stået for skud.

I flere virale opslag på Instagram og X ser man en video af Kamala Harris, som meddeler, at man via FEMA kan få 750 dollar i kompensation, hvis man er blevet ramt af orkanen. 

Beløbet fremstår meget beskedent set i lyset af de massive ødelæggelser.

Beløbet er da også taget ud af kontekst. 

Tjekdet
Et luftfoto viser stadionet Tropicana Field, der fik blæst taget af, efter orkanen Milton hærgede store dele af den amerikanske delstat Florida. Stadionet er hjemmebane for baseballholdet Tampa Bay Rays. Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix

Videoen af Kamala Harris er nemlig blevet klippet, så man ikke kan høre, at hun senere siger, at der også er andre muligheder for at søge kompensation og hjælp efter orkanen via FEMA.

FEMA har efter påstandene også udsendt en officiel pressemeddelelse for at imødegå misinformationen.

I pressemeddelelsen understreger FEMA,  at de 750 dollar er den kompensation, man kan få med det samme som en del af deres “Serious Needs Assistance”, men at man også kan søge om andre nødhjælpspakker, som bliver givet ud fra konkrete vurderinger af, hvor meget de enkelte personer har brug for efter orkanerne.

Mens ansøgningerne om yderligere hjælp bliver gennemgået, tilbydes andre former for nødhjælp, som midlertidigt husly og penge til at starte genopbygningen af ansøgernes hjem.

Samme informationer fremgår også af en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

Bruger pengene på migranter

En anden påstand om FEMA’s, angiveligt, begrænsede hjælp til amerikanerne, handler om, at FEMA ikke har flere penge til at hjælpe amerikanerne, fordi Kamala Harris har brugt FEMA's midler på migranter.

“Hvis du vil se, hvor syge og langt ude Kamala Harris’ prioriteter er, skal I bare se på FEMA. Kamala har brugt alle sine FEMA-penge, milliarder af dollar, på at huse illegale immigranter”, sagde Donald Trump den 3. oktober

En påstand, som efterfølgende har nået stor udbredelse på flere sociale medier. Men påstanden er falsk, har flere faktatjekmedier efterfølgende dokumenteret. Også FEMA selv har været ude og dementere.

I en opdatering på FEMA’s hjemmeside skriver de, at pengene, som bruges til nødhjælp til amerikanere, stammer fra “Disaster Relief Fund”, og at disse penge ikke bruges til at hjælpe migranter eller til andre ikke-katastrofe formål.

FEMA påpeger samtidig, at de har nok penge til at hjælpe amerikanerne efter orkanerne, og at de opfordrer folk, som har brug for hjælp, til at kontakte dem.

Kontrolleret vejr

Allerede inden orkanerne ramte, og også efter de havde ramt land, begyndte konspiratoriske påstande om, at orkanerne var kunstigt skabte, at florere på sociale medier. 

Blandt andre fra Marjorie Taylor Greene, der er republikansk kongresmedlem. På det sociale medie X spørger hun, om man nogensinde har givet regeringen lov til at manipulere eller kontrollere vejret. I et andet opslag skriver hun, at man godt kan kontrollere vejret. 

Nogle brugere på sociale medier hævder, at “de” - med henvisning til regeringen - skabte orkanerne med såkaldt cloud seeding, der er en geoengineeringsmetode. Andre hævder, at orkanerne var skabt med fuldt overlæg af demokraterne for at skabe død og ødelæggelse i republikanske stater.

Hvad er geoengineering?

Geoengineering betegner forskellige metoder til at påvirke miljøet, eksempelvis for at modvirke klimaforandringer.

 

Cloud seeding kan bruges til at forhindre regn. Det gøres med kemikaliet sølviodid, der via raketter skydes mod skyer og får flydende vand med en temperatur under frysepunktet til at fryse til is. Når den frosne is så falder ud af skyen, tør den på vej mod landjorden og bliver til regn, og på den måde kan man få regnbygen overstået, inden den når frem til et bestemt område. 

 

Der findes også solar geoengineering, som har til hensigt at reflektere nogle af solens stråler ud i verdensrummet og dermed begrænse opvarmningen af planeten. Det kan blandt andet ske ved at sprede partikler i atmosfæren, som reflekterer sollys.
 

Selvom cloud seeding er en reel metode til at manipulere med vejret, kan den på ingen måde bruges til at skabe orkaner. Det fortæller Mark Bourassa, der er professor i  meteorologi ved Florida State University, til det amerikanske faktatjekmedie PolitiFact

“Der findes ingen kendt måde at geoengineere en orkan på. Orkaner er enorme og ville kræve en enorm mængde energi for at dannes. Hvis vi kunne geoengineere en orkan, ville vi også kunne håndtere mange andre typer vejr, men det sker ikke," siger han.

I 1960’erne og op til starten af 1980’erne prøvede National Oceanic and Atmospheric Administration uden succes at bruge cloud seeding til at reducere orkaners intensitet i et projekt, der hed Project Stormfury

Under de Olympiske Lege i Beijing i Kina i 2008 gjorde kinesiske myndigheder også brug af metoden cloud seeding for at forhindre regn. Kineserne gjorde brug af 1.100 raketter, der ifølge TV 2 blev sendt i vejret 21 forskellige steder i Beijing og derved blandt andet forhindrede en tordenbyge over det olympiske stadion.

De mange falske påstande om orkanerne fik Marjorie Taylor Greenes kollega, det republikanske kongresmedlem Chuck Edwards, til at udsende en pressemeddelelse, hvor han gik i rette med de falske påstande og opfordrede til, at man søgte information hos troværdige kilder. 

Tjekdet
Her ses orkanen Milton forme sig i Den Mexicanske Golf ud for Yucatán-halvøens kyst set fra Den Internationale Rumstation. På dette tidspunkt blev orkanen kategoriseret som en kategori 5-orkan, men den gik i land som en kategori 3-orkan. Foto: Nasa/AFP/Ritzau Scanpix

Også den amerikanske præsident, Joe Biden, reagerede på påstandene. Blandt andet adresserede han Marjorie Taylor Greenes påstand direkte i en tv-transmitteret udtalelse fra Det Hvide Hus.

"Marjorie Taylor Greene siger nu, at den føderale regering bogstaveligt talt styrer vejret. Det er fuldstændig latterligt. Det er så dumt. Det skal stoppe," sagde Biden.

Til mediet Rolling Stone fortæller flere meteorologer også, at de har oplevet at få dødstrusler i forbindelse med at rapportere om orkanerne. 

Som TjekDet tidligere har beskrevet. er det langt fra første gang, at ekstreme vejrfænomener udløser kuriøse påstande på sociale medier om, at det på den ene eller anden måde skulle være en iscenesat naturkatastrofe. 

Det skete for eksempel sidste år, da et voldsomt jordskælv ramte Tyrkiet. Ifølge opslag på sociale medier trak en række lande deres ambassadører ud af landet, inden jordskælvet ramte, hvilket ifølge opslagene beviste, at landene var klar over, at et jordskælv var på vej.Det kan du læse mere om her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Opdateret 11. okt 2024