Anmeldelser om ‘bekendt i knibe’-svindel er femdoblet på kun et år
-
Anmeldelser af den såkaldte ‘bekendt i knibe’-svindel er steget voldsomt
-
I årets første halvår af 2024 har politiet modtaget 1.151 anmeldelser
-
Det er en femdobling i forhold til samme periode sidste år, og flere anmeldelser end de seneste fire år tilsammen
-
TjekDet giver her gode råd til at sætte et digitalt værn op mod svindlerne
1.151.
Så mange anmeldelser har politiet modtaget i årets første seks måneder af 2024 om en særlig type af digital svindel, der kaldes ‘bekendt i knibe-svindel’.
Det er en femdobling i antal anmeldelser i forhold til det første halvår af 2023, og flere end de 972 anmeldelser, som politiet har fået de seneste fire år tilsammen.
Det skriver National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Svindelnummeret går ud på, at svindlere lokker penge ud af ofre under dække af at være et familiemedlem eller en anden pårørende i problemer, der har brug for at få overført penge.
”Vi ser en meget stor stigning i sager, hvor svindlere udgiver sig for at være en nær relation, der er i en nødsituation. Svindlerne udnytter, at vi generelt har stor tillid til vores familie og venner, og at der derfor ikke er nogle røde lamper, der blinker,” siger Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse i National Center for IT-kriminalitet, som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet.
De såkaldte ‘Hej mor/Hej far’-beskeder, hvor svindlere kontakter personer og udgiver sig for at være deres barn, udgør størstedelen af svindelsagerne. Indtil nu er det oftest foregået via sms, hvor svindlerne i barnets navn skriver, at de har fået nyt telefonnummer og akut har brug for at låne penge.
Men nu ser NSK, at svindelnummeret også rykker over på andre platforme som Messenger og Snapchat, og at målgruppen for svindelofre udvider sig og rammer unge, fordi svindlere hacker sig ind på en vens profil.
”Vi har set ’Hej mor’-beskederne siden 2022, og det nye er, at svindlerne udvider målgruppen og nu i højere grad går efter at svindle fædre. Kønsforskellen er næsten udlignet. Derudover ser vi flere tilfælde af, at unge rammes via de sociale medier, hvor de tror, de låner penge ud til en ven,” siger Kresten Munksgaard.
Svindlen har store konsekvenser. Ifølge Nationalt Center for IT-kriminalitets (NCIK) årsrapport fra 2023 er det totale rapporterede tab i sager om svindel over mobiltelefoner i 2023 opgjort til over 103 millioner kroner.
Svindlernes metoder bliver mere og mere komplicerede og dermed sværere og sværere at gennemskue. Så hvordan undgår du at falde i fælden?
1. Vær opmærksom på alle platforme
Du har måske hørt begrebet ‘phishing’, der dækker over den type af kriminalitet, hvor svindlere forsøger at fiske - deraf navnet - oplysninger ud af deres ofre. Hidtil har den type af kriminalitet typisk fundet sted via e-mails, hvor svindlere udgiver sig for at være nogen, de ikke er. Det kan være alt fra din bank eller en myndighed til en streamingtjeneste eller et fragtfirma. Måske forsøger svindlerne at lokke dig til at dele dine kontooplysninger eller koder til dine profiler på sociale medier.
Men i takt med, at vores digitale tilstedeværelse i dag er blevet mere mangeartet, er kanalerne, svindlerne arbejder på, også blevet flere.
De seneste år har politiet især set en stigning af phishing-forsøg via SMS. Faktisk i sådan en grad, at det har fået sit eget navn - smishing.
Smishing fungerer nøjagtig ligesom phishing. Svindlerne sender dig en SMS, hvor de udgiver sig for at være nogen, de ikke er. Måske har du oplevet at få en SMS, der ligner, at den er fra et fragtfirma, der skriver, at du lige skal trykke på et link og angive nogle personlige oplysninger, før du kan modtage din mystiske pakke, som du aldrig har bestilt.
Ifølge NCIK’s årsrapport fra 2023 skete der en stigning i antallet af anmeldelser af smishing på 130 procent fra 2022 til 2023.
Stigningen er ifølge rapporten især båret af stigningen i ‘bekendt i knibe’-svindel. Den type svindel sker nemlig særligt via SMS.
Svindlerne kan også få SMS’er til at se ud, som om SMS’en kommer fra nogen, du kender i forvejen, men i andre, mindre avancerede tilfælde, finder de på mere eller mindre overbevisende undskyldninger for, hvorfor din søn, datter, far eller mor pludselig skriver fra et telefonnummer, du ikke kender.
Selvom SMS’erne er en udbredt kontaktvej for svindlerne, bruger de til tider også andre platforme til deres ‘bekendt i knibe’-svindel. SMS’erne er af og til blot en indgang til at skaffe adgangskoder til sociale medier, der gør det muligt for svindlerne at overtage din profil og sende anmodninger om penge til dine venner og bekendte.
I andre tilfælde kloner svindlerne din facebook- eller instagramprofil og udgiver sig derefter for at være dig. Kloning af en profil foregår ved, at svindlerne opretter en ny profil, der ligner din på en prik. De bruger dine billeder, og de begynder sågar at anmode dine venner på Facebook om venskab og følge de samme profiler på Instagram.
Dernæst kan svindlerne finde på at skrive til dine venner og bede dem om en tjeneste, som ofte er med det formål at låne nogle penge, du aldrig kommer til at se igen.
Af samme årsag bør man aldrig videregive personlige oplysninger via SMS eller beskedtjenester på eksempelvis Instagram eller Facebook - heller ikke til familie og venner, siger Anna Sønderup Søes, der er specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.
2. Læg mærke til sprog- og stavefejl
Digital svindel er mere effektivt end mange andre former for kriminalitet, fordi det er nemt for svindlerne at forsøge at svindle mange personer samtidig, og fordi de uden væsentlige barrierer kan gøre det på tværs af landegrænser.
Derfor er det heller ikke altid, at svindlerne, der forsøger at snyde danskere, selv er fra Danmark. Af samme grund kan gerningspersonerne af og til komme til at afsløre sig selv med sprog- og stavefejl, fordi de formentlig har brugt oversættelsesmaskiner, der ikke er fejlfrie. Dog bliver oversættelsesmaskiner bedre og bedre, hvilket giver svindlerne bedre forudsætninger for at skrive fejlfrit dansk.
Den slags fejl kan naturligvis også forekomme i helt almindelige beskeder fra en ven eller et familiemedlem, men det kan alligevel være et fingerpeg om, at nogen er ved at snyde dig.
3. Læg mærke til mistænkelige eller direkte links
Nogle gange kan der være god grund til, at beskeder indeholder links. Derfor er det ikke nødvendigvis et faretegn i sig selv, at en SMS indeholder et link. Men det er alligevel en god idé at være opmærksom.
Bliver du i SMS’en for eksempel bedt om at opdatere dine oplysninger på MitID via et link, er det en god idé at være opmærksom på, hvad der står i linket. Normalt vis vil man forvente, at MitID indgår i URL’en, men svindlerne gør ofte brug af enten forkortede eller alt for lange links, der ikke giver dig nogle informationer om, hvilken hjemmeside du er på vej ind på.
Foregiver henvendelsen at være fra en offentlig myndighed, er det godt at huske på, at offentlige myndigheder aldrig vil henvende sig til dig via SMS. Hvis de mangler oplysninger fra dig om det ene eller andet, sker det via borger.dk eller e-Boks.
4. Sænk tempoet og undgå at handle spontant
I digital svindel er gerningspersonernes strategi ofte at få dig til at handle spontant og instinktivt. Hvis du ikke når at tænke, når du heller ikke at lægge mærke til de faresignaler, der er i deres mails, beskeder eller opkald.
Når de sender dig en SMS om, at du har en pakke på vej, eller at du skal opdatere dine oplysninger på MitID, efterligner de hverdagssituationer, der ofte kan få dig til at handle instinktivt og uden ekstra omtanke.
Derfor kan det være et faresignal i sig selv, hvis du modtager en besked, der giver dig en kort deadline eller på anden vis beder dig handle hurtigt.
Ifølge Ulla Malling, der er projektchef ved Forbrugerrådet Tænk, er det bedste råd ikke at hoppe med på svindlernes stress og jag. Hvis du for eksempel får en SMS fra en bekendt, så bed personen om at ringe til dig, lyder rådet.
“Selvom de måske skriver, at den normale kontaktkanal ikke virker, så prøv alligevel at give den et kald. Du kan også bede personen om at ringe dig op, så du kan høre stemmen. På den måde smider du bolden tilbage på deres banehalvdel,” fortæller hun.
Det samme råd giver NCIK.
“En god idé er at ringe til personen på deres normale nummer for at bekræfte eller afkræfte historien. Hvis de påstår, at deres mobil ikke virker eller er ødelagt, så bed dem låne en telefon og ringe dig op,” lyder det fra Kresten Munksgaard.
5. Stil et kontrolspørgsmål og aftal en kodeord
‘Bekendt i knibe’-svindel kan være særligt effektivt, netop fordi afsenderen ligner en, vi kender og stoler på, og som vi ikke umiddelbart vil mistænke for at forsøge at snyde os. Men netop fordi afsenderen ligner en, du kender, har du mulighed for at tjekke deres troværdighed.
“Når afsenderen påstår at være en ven eller et familiemedlem, kan du også bruge din viden om personen til at tjekke deres troværdighed. Et trick er at stille et kontrolspørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på. Sørg for at spørge ind til en oplysning, der ikke er let tilgængelig online. Det kan for eksempel være en fælles oplevelse, en særlig vane eller en barndomsven. Hvis personen svarer vagt eller forkert, er der formentlig en svindler på spil,” siger Kresten Munksgaard.
Ulla Malling er enig.
“Hvis det er en, som er tæt på i familien - en datter, søn eller lignende - kan et godt trick være på forhånd at aftale et kodeord. Et eller andet ord, man skal skrive for at bekræfte, at man har kontakt til den rigtige,” siger hun.
Hun anbefaler, at muligheden for at blive svindlet er noget, man vender ved middagsbordet.
“Det er tilfældigt, hvem der bliver ramt. Svindlerne strør bare en bunke frø ud, og så er der nogen, der falder til jorden og nogen, der spirer. Det er en spredehaglsstrategi. Derfor er det en fin og naturlig ting at tale om og aftale et kodeord, man kan bruge, hvis man er i tvivl. Det kan være navnet på familiens hund, på bedstemor eller noget tredje,” siger hun.
6. Hvis uheldet har været ude
Er du uheldigvis faldet i svindlernes fælde og har oplyst bankoplysninger, er en god start altid at få spærret dit kort og kontakte din bank. Har du mistanke om, at dit MitID er blevet misbrugt, kan du også selv spærre det midlertidigt. Det kan du gøre ved at følge linket her.
Dernæst er det ifølge Ulla Malling også vigtigt at få svindelnummeret meldt til politiet - også selvom du blot er blevet svindlet for et par hundrede kroner, og at politiet muligvis ikke kan gøre noget ved det.
“Det er jo kriminalitet, og det er jo vigtigt, at vi får anskueliggjort, hvor mange der faktisk bliver svindlet. Den eller de, der sidder og svindler den enkelte for 300 kroner, svindler jo ikke kun én. Det er jo ikke en gerningsmand, et offer. Det er en gerningsmand, mange ofre,” siger hun og tilføjer.
“Så hvis for mange tænker ‘skidt, pyt, det var kun 300 kroner’, bliver det jo forholdsvis risikofrit for svindleren.”
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
