Faktatjekkere forbereder sig på debat præget af løgne, når Trump møder Harris

Indsigt 9. sep 2024  -  3 min læsetid
Tjekdet
Tirsdag mødes de to præsidentkandidater i den eneste direkte debat inden præsidentvalget den 5. november. Og det skaber travlhed hos faktatjekmedierne. Foto: Chris duMond/Getty Images/AFP
  • Donald Trumps tilbagevenden på debat-scenen får igen medier til at kæmpe med, hvordan de skal dække hans hyppige fordrejninger af sandheden

Skrevet af: AFP

Flere faktatjek-organisationer fortæller, at de har forberedt sig i flere uger forud for republikaneren Donald Trumps opgør tirsdag mod vicepræsident Kamala Harris. Det bliver de to kandidaters eneste debat før præsidentvalget den 5. november.

Demokraten Kamala Harris vil også blive undersøgt nøje for, hvordan hun præsenterer sig selv og præsident Joe Bidens arbejde i Det Hvide Hus, samt hendes egen politiske dagsorden.

Det amerikanske medie CNN er tidligere blevet kritiseret for ikke at bringe øjeblikkelige rettelser, da Donald Trump fremsatte en række falske påstande under sin juni-debat mod Biden, hvis ringe præstation endeligt førte til, at han trak sig fra valgkampen.

Ifølge CNN’s interne faktatjekker kom Donald Trump med over 30 falske udsagn, herunder den grundløse påstand om, at demokratisk ledede stater tillader henrettelser af babyer efter fødslen.

Andre medier, herunder franske AFP og amerikanske New York Times, dedikerede enorme ressourcer til faktatjek af debatten - og planlægger at gøre det igen i næste uge.

Tjekdet
Det amerikanske medie The Washington Post registrerede 30.583 falske eller vildledende udsagn fra Donald Trump under hans tid i Det Hvide Hus. Faktatjekkere forventer, at han både gentager gamle favoritter og fremsætter ny falsk information under tirsdagens debat. Foto: Scott Olson/Getty Images/AFP

New York Times samlede 29 journalister til at faktatjekke debatten i juni - flere end de samlede til Donald Trumps første debat i 2016 mod Hillary Clinton.

Den amerikanske faktatjek-hjemmeside PolitiFact samlede også 27 journalister til at dække begivenheden, hvilket chefredaktør Katie Sanders beskrev som deres "største hold nogensinde".

"Vi ser vores højeste trafik på debataftener, så vi går all-in med bemandingen," sagde Katie Sanders til AFP og tilføjede: 

"For nogle vælgere er dette deres eneste mulighed for at modtage faktatjek."

Nonprofitorganisationen har haft travlt med at gennemgå Kamala Harris' foretrukne angrebslinjer, siden hun trådte ind i valgkampen i juli og undersøger også, hvilke usandheder Donald Trump sandsynligvis vil gentage.

Null

"Hvad der ligner live-faktatjek på en debataften, er faktisk resultatet af dages, ugers og måneders konsekvent faktatjek af kandidaterne," fortæller Katie Sanders.

Den største udfordring er muligvis, at Donald Trump, ud over at gentage gamle favoritter, såsom hans grundløse påstand om betydelig valgsvindel i 2020-valget, ofte opfinder nye falske eller vildledende påstande. 

"Der har aldrig været en præsidentkandidat som Donald Trump, der bevidst har brugt løgne som en kampagnestrategi," siger Alan Schroeder, professor emeritus ved Northeastern University, til AFP.

The Washington Post registrerede 30.573 falske eller vildledende udsagn fra Donald Trump under hans tid i Det Hvide Hus.

'En umulig position' 

Alan Schroeder, som har skrevet en bog om præsidentdebatter, fortæller, at fejludtalelser på debat-scenen tidligere gav masser af ydmygende nyhedsdækning.

En bommert om Sovjetunionens tilstedeværelse i Østeuropa blev for eksempel et definerende øjeblik for republikaneren Gerald Fords valgkampnederlag i 1976.

Men Donald Trumps gentagne løgne har siden rykket grænserne for dette.

"I debatter handler det om at kaste så mange usandheder ind i dialogen, at det bliver umuligt at lave øjeblikkelige rettelser eller sætte det i kontekst," siger Schroeder.

At inddrage faktatjek i debatten uden at virke partisk sætter moderatorerne "i en umulig position," fortæller han til AFP.

"Al den tid, der bruges på at tilbagevise eller præcisere fejlagtige udsagn under en debat, er tid, der ikke bruges på at diskutere mere substantielle emner."

“Hvad der ligner live-faktatjek på en debataften, er faktisk resultatet af dages, ugers og måneders konsekvent faktatjek af kandidaterne”

Brendan Nyhan fra Dartmouth College, som forsker i politiske misopfattelser, siger, at live-faktatjek kræver vanskelige vurderinger af, hvad der skal korrigeres, og hvad man skal lade passere.

"Live-faktatjek er en balancegang," siger han til AFP.

ABC News, som er vært for tirsdagens debat, har ikke svaret på henvendelser om, hvorvidt deres moderatorer vil udfordre Donald Trump og Kamala Harris til at bakke deres påstande op.

Under juni-debatten havde ABC debunks (faktatjek, red.) fra PolitiFact på deres live-blog.

New York Times-faktatjekker Linda Qiu erkender, at faktatjekkere "altid er et par minutter bagud i forhold til handlingen”, når kandidater mødes i en debat. 

Hendes team bruger også flere uger på at indsamle research og gennemgå kandidaternes talepunkter for at forberede deres liveblog, fortæller hun til AFP.

Alligevel er eksperter og faktatjekkere enige om, at det er værdifuldt at give en vurdering af, hvad der er og ikke er korrekt, på trods af forsinkelsen.

"Det er vores opgave som journalister at informere offentligheden om sandheden bag retorikken," siger Glenn Kessler, The Washington Posts ledende faktatjekker, til AFP.

Men en trist realitet står fortsat ved magt: "Enhver præsidentkandidat lyver," siger Glenn Kessler.

 

Opdateret 9. sep 2024