Du har måske hørt om det mørke internet, hvor der i det skjulte handles med våben, ulovlige stoffer og hælervarer.

Dén slags foregår ikke længere kun i de dybe afdelinger af de online univers. 

For på flere frit tilgængelige kanaler på det sociale medie Telegram foregår lige nu handler med illegale varer og ydelser - helt åbent. 

Her kan du på ganske kort tid og med ganske få klik erhverve dig et falsk pas, falske pengesedler, et falsk bilsyn - også kaldet SMS-syn eller sort-syn - eller klonede kreditkort. 

Det hele foregår under fuld anonymitet for både sælgere og købere, for brugerne af platformen bruger aldrig deres rigtige navne.

TjekDet har gennem længere tid fulgt flere Telegram-kanaler, der fungerer som onlinebørs for kriminelle, og været i kontakt med flere af administratorerne bag kanalerne for at få et indblik i, hvordan de opererer.

Stjålet pas i Spanien

På en kanal med over 2.000 abonnenter har TjekDet fundet flere eksempler på, at man kan købe sig et forfalsket dansk pas.

I flere opslag bliver der også reklameret for falske danske kørekort. Et kørekort kan erhverves for den nette sum af 6.500 kroner, mens et dansk pas går for 7.500 kroner. Udenlandske pas bliver solgt for 9.500 kroner. 

Ifølge et af opslagene bliver kørekortene og passene “registreret i systemet,” hvilket angiveligt betyder, at politiet ikke vil fatte mistanke, hvis køberen bliver stoppet og bedt om at vise ID. 

På et af de danske pas, som TjekDet har fundet på Telegram, fremgår navnet på en dansk kvinde. Derudover kan man se, at passet oprindeligt er udstedt i Viborg Kommune.

Passet ser fuldstændig autentisk ud, men selve fotoet falder i øjnene. Det er nemlig et foto af en mand.

Billedet fra opslaget på Telegram, hvor den danske kvindes pas - nu med nyt foto - sælges. Billedet er sløret af TjekDet. Foto: Skærmbillede af Telegram

Det indikerer, at den danske kvinde formentlig har fået misbrugt sin identitet til at fremstille et falsk pas til en mand. 

Vi har fundet frem til kvinden, der er bosat i Viborg Kommune, og ringer hende op. 

Hun fortæller, at hun fik stjålet sit pas i en bil på en ferie i Spanien for tre år siden og bekræfter, at alt udover billedet stemmer overens med det pas, hun fik stjålet. Efterfølgende meldte hun passet stjålet hos både danske og spanske myndigheder, men hun har ikke set det siden. Nu er det altså dukket op som en handelsvare på Telegram.

Ifølge politikommissær Jacob Sjøqvist, der er leder af sektionen for dokument og håndskrift i National enhed for Særlig Kriminalitet, er det sandsynligt, at der kan fremstilles falske dokumenter, som ved første øjekast kan forveksles med ægte dokumenter. Dog vil han forvente, at en nærmere undersøgelse i politiets IT-systemer vil afsløre dokumentet som falsk, tilføjer han.

Klonede kreditkort

Udover opslag for falske pas finder vi også utallige opslag, der tilbyder klonede kreditkort. 

I opslagene vises billeder af de klonede kort, som man kan bestille. Der er tale om blanke og helt hvide kort uden logoer. Som på et normalt kreditkort kan man se den blanke chip, hvorpå der angiveligt er gemt data fra et stjålet kreditkort. 

Man kan købe kort med både en lav og høj saldo. For eksempel kan man for 300 kroner købe et klonet kreditkort med en saldo på 5.000 kroner. Vil man have et kort med en højere saldo, kan man få et kort med 70.000 kroner på for 7.000 kroner. 

Når man har modtaget kortet med posten, skal man hæve pengene i en hæveautomat og derefter smide kortet ud. 

Det kan lyde som en dårlig handel for sælgerne af kreditkortene, fordi de får færre penge, end hvad der er på kortene, men som administratorerne på kanaler selv skriver:

“Hvis vi begynder at hæve store beløb, bliver vi fanget, fordi retssystemet straks vil kontrollere, hvem der er ansvarlig for at hæve usædvanlige beløb fra det samme område på kort tid.”

I et opslag, hvor der sælges klonede kreditkort, giver svindlerne et lille indblik i, hvordan kloningen finder sted. Foto: Skærmbillede af Telegram

Sælgerne anser det altså som en “win-win-situation”, at de sælger den ulovlige handling, som det er at hæve fra en andens kreditkort, videre til andre for et beløb, der er mindre, end hvad det står på kreditkortet.

Ifølge Carsten Schürmann, der er professor på IT-Universitetet, kan det faktisk ret nemt lade sig gøre for kriminelle at klone kreditkort. 

Han fortæller, at det kan foregå ved, at kriminelle hacker et såkaldt point of sale-system, som er stedet, hvor en betaling har fundet sted. Det kan eksempelvis være på en restaurant, hvor dine betalingsoplysninger bliver sendt til banken. Hvis systemet er blevet hacket, vil den kriminelle ligeledes modtage dine oplysninger, som de efterfølgende kan programmere et blankt kort med. 

Det kan også ske ved, at stjålne kreditkorts data bliver programmeret over på et blankt kort, men her vil vedkommende, der har fået stjålet sit kort, på et tidspunkt opdage, at det er væk og få det spærret ved sin bank, tilføjer Carsten Schürmann.

I en video på en Telgram-kanal viser en svindler, hvordan man kan hæve penge med et klonet kreditkort.

Video: Telegram

Synet på afstand

På flere Telegram-kanaler finder vi opslag, der tilbyder andre former for ulovlige tjenester.

Vi finder en side, der reklamerer for, at man kan få sin bil synet. Men det er ikke et traditionelt syn, som man kender det, hvor bilen fysisk bliver tjekket efter i sømmene i en synshal. 

Det eneste, som svindleren skal bruge, er ens fulde navn, CPR-nummer og bilens registreringsattest, og så vil man modtage en vellignende synsrapport fra Færdselsstyrelsen.

Det afslører en korrespondance, TjekDet har haft med en administrator fra Telegram-kanalen, hvor vi udgav os for at være potentiel “kunde”.

Den finte kaldes SMS-syn eller sort-syn, hvilket betyder, at synet aldrig har fundet sted. 

SMS-syn eller sort-syn har tidligere været oppe at vende i medierne, da DR’s forbrugermagasin Kontant i maj 2023 afslørede, at svindlere foretog de ulovlige bilsyn på sociale medier. 

I kølvandet på DR’s afsløringer iværksatte regeringen en række tiltag, der skulle dæmme op for sms-syn. Et af tiltagene var, at synshallerne fremover skal fotodokumentere, at bilen fysisk har været i synshallen, når et køretøj er blevet synet.

Det initiativ er dog ikke trådt i kraft endnu, hvilket svindlere udnytter på Telegram. Det betyder, at der fortsat kan køre biler rundt på vejene, som egentlig burde være sendt til skrot, men i stedet er solgt videre efter et falskt godkendt syn. 

Vi har forelagt transportminister Thomas Danielsen (V), at SMS-synene stadig foregår. Han kalder det helt uacceptabelt.

"Det er uacceptabelt, at der bliver tilbudt sms-syn - uanset om det er svindel med syn eller bare svindel i det hele taget. Jeg har med bred opbakning fra Folketinget lavet otte konkrete initiativer, der slår hårdt ned på dem, der snyder med syn. Der er allerede strammet op på kontrollen, og næste skridt er, at der bliver krævet fotodokumentation, så man ikke kan syne en bil uden, at den rent faktisk er i synshallen. Det bliver en mulighed her i efteråret, og fra 1. januar er det et krav."

Selvom kravet til fotodokumentation ikke er trådt i kraft endnu, er Færdselsstyrelsen ikke i tvivl om, at bilsyn, der ikke sker fysisk, er ulovlige. 

“Styrelsen er ved at udvikle en app, hvor synsvirksomheder med et billede skal dokumentere, at køretøjet har været synet fysisk i synsvirksomheden. App’en er en del af den politiske aftale om styrket indsats mod sms-syn. Styrelsen forventer, at kravet om brugen af app’en træder i kraft den 1. januar 2025,” skriver Færdselsstyrelsen i en mail til TjekDet.

Veksel ægte sedler til falske

Blandt de mange ulovlige varer og tjenester finder vi også salg af falske pengesedler i flere forskellige valuta.

For 2.500 ægte danske kroner kan du købe 15.000 falske kroner, og 7.500 ægte kroner kan blive vekslet til 75.000 falske kroner. 

7.500 engelske pund kan blive til 14.000 falske pund, som svarer til cirka 125.000 kroner, og 7.500 euro kan blive til 12.800 falske euro. Det svarer til cirka 95.000 kroner. 

Betalingen skal foregå med enten MobilePay, PayPal eller kryptovaluta. Ifølge opslagene er der to til fem dages levering på de falske kontanter, og de bliver sendt gennem “hele Europa og Asien” med “top sikkerhed”.

I dette opslag reklameres der for falske pengesedler. Svindlerne viser blandt andet de falske sedlers sikkerhedselementer, der skal få dem til at fremstå ægte. Foto: Skærmbillede af Telegram

Lukkede kanaler

Under produktionen af denne artikel har de kriminelle lukket flere kanaler, mens TjekDet har fulgt dem. 

Flere kanaler blev lukket, da der i slutningen af august kom øget fokus på Telegram fra danske myndigheder, da Telegram-stifteren, Pavel Durov, blev anholdt af fransk politi, der sigtede ham for at være medskyldig i at drive en onlineplatform, der bruges til narkotikahandel, bedrageri og deling af overgrebsmateriale mod børn

Tidligere var Telegram kendt blandt kriminelle for ikke at ville udlevere data om deres brugere, men efter anholdelsen opdaterede det sociale medie sine retningslinjer til nu at være villig til at udlevere brugeres IP-adresser og telefonnumre til politiet. 

Det betyder dog ikke, at den ulovlige handel ikke længere foregår på Telegram. 

TjekDet har observeret, at der er opstået nye kanaler på Telegram, som sælger de samme ulovlige varer. Derudover har flere kanal-administratorer skrevet, at de rykker salget over på andre onlineplatforme som Signal af frygt for at blive opdaget. Signal er en krypteret app, hvor data om brugerne ikke gemmes, hvilket betyder, at den er mere “sikker” at anvende for de kriminelle.

TjekDet dækker mange forskellige former for online-kriminalitet. Vi har blandt andet udgivet en omfattende artikelserie om investeringssvindel, hvor kendte danskeres ansigter bruges som trækplaster for falske investeringsplatforme, der hvert år franarrer danskere millioner af kroner. Du kan læse om, hvordan vi bevidst gik i en investeringssvindlers fælde for at blive klogere på svindlens anatomi her. Du finder hele artikelserien her.

Hvis du vil læse flere  artikler om online-svindel, kan du finde alle TjekDets artikler om emnet her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.