Styrker maling på kunst klimasagen? Aktivist bag hærværk henviser til studie, der modsiger hans egen påstand
-
“Folk kommer enten til at sympatisere mere, eller i det mindste bliver de ikke frastødt,” siger Jens Ozmec om den aktion, han var med til i søndags
-
Jens Ozmec er demonstrant hos klimabevægelsen Nødbremsen, og han var en af de tre demonstranter, som søndag kastede maling på et maleri på Statens Museum for Kunst
-
Men faktisk forholder det sig helt modsat, siger forskeren bag det studie, som Jens Ozmec selv henviser til
Hjælper det at kaste maling på et 118 år gammelt maleri, hvis man gerne vil have folkets sympati i sin kamp for mere politisk handling i forhold til at håndtere klimaforandringerne?
Ja.
I hvert fald hvis man skal tro Jens Ozmec, der er én af de tre demonstranter fra klimabevægelsen Nødbremsen, som søndag kastede orange majsstivelse på maleriet ‘Woman in a Chemise’ fra 1906 af maleren André Derain på Statens Museum for Kunst i København. Maleriet er udstillet bag glas, så maleriet blev ikke beskadiget.
Det sagde han mandag i Radio IIII’s morgenprogram “Morgen”, da han bliver spurgt, om Nødbremsen kan pege på noget, der kan indikere, at en handling som at kaste maling på et maleri kan overbevise tvivlere om problemet med klimaforandringerne.
“Hvis du taler om konkrete, kvantitative undersøgelser, så ja, så findes der kvantitative undersøgelser, som viser, at folk enten kommer til at sympatisere mere eller i det mindste ikke bliver frastødt. Det findes der undersøgelser fra England om,“ lød hans konklusion.
Men den forskning, som Jens Ozmec henviser til, viser det modsatte.
Mindre opbakningen til sagen
TjekDet har ringet til Jens Ozmec og bedt ham sende de undersøgelser, der viser, at folk enten kommer til at sympatisere mere eller i det mindste ikke bliver frastødt af, at man i klimaets navn kaster maling på et maleri.
Han sender en spørgeskemaundersøgelse, der er udarbejdet på Annenberg Public Policy Center på University of Pennsylvania i USA, som dokumentation for sin påstand.
Respondenterne er blevet spurgt om følgende spørgsmål:
“For at øge opmærksomheden om behovet for at tackle klimaforandringer har nogle fortalere udført forstyrrende, ikke-voldelige handlinger, herunder at blokere morgentrafikken og lade som om, de skader kunstværker. Mindsker sådanne handlinger din støtte til indsatsen for at tackle klimaforandringer, øger de din støtte, eller påvirker de ikke din støtte hverken den ene eller den anden vej?”
Her svarer 42 procent af respondenterne, at deres tilslutning til sagen i en eller anden grad daler, når aktivister lader som om, de ødelægger et kunstværk. 43 procent svarer, at det ikke har nogen effekt på dem.
15 procent svarer, at deres tilslutning til sagen i en eller anden grad øges ved den slags handlinger.
TjekDet har spurgt professor Michael Mann, der står bag undersøgelsen, som Jens Ozmec henviser til, om han kan genkende klimaaktivisternes påstand om, at folk får mere sympati for klimasagen ved handlinger som den på Statens Museum for Kunst.
Det kan Michael Mann ikke, siger han til TjekDet. Snarere tværtimod viser undersøgelsen, at et flertal tager afstand fra den slags aktioner.
“Undersøgelsen bekræfter, hvad mange har mistænkt. Offentligheden kan generelt bare ikke lide den slags,” skriver han i en mail til TjekDet.
Heller ikke Kresten Roland Johansen, der er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i kvantitativ metode, kan finde belæg for påstanden i undersøgelsen.
“Det viser, at folk i almindelighed ikke bifalder aktioner som denne, og at konsekvensen er mindre støtte og opbakning til sagen. Derudover viser den, at det ikke gør nogen nævneværdig forskel, om aktionen faktisk ødelægger kunstværket eller blot lader som om. I begge tilfælde er konsekvensen dalende opbakning,” siger han til TjekDet.
Nødbremsen har også sendt TjekDet et andet studie som dokumentation for påstanden, men studiet undersøger demonstranter, der blokerede en motorvej. Studiet viser angiveligt øget sympati efter blokering af en engelsk motorvej.
Men et tredje studie, som TjekDet har undersøgt, viser det modsatte resultat. Respondenter er blevet spurgt ind til forskellige protestmetoder, og her kategoriseres både blokering af veje og det at smide suppe på maleri som "højst upassende".
TjekDet har forelagt kritikken for Jens Ozmec, men han har ikke haft mulighed for at svare på kritikken. I stedet har han henvist til Nødbremsens presseafdeling, som fastholder, at Jens Ozmecs påstand stemmer overens med konklusionen i studiet, som Michael Mann står bag.
"Forskeren bag studiet fortæller, at der er flere, der viser 'mindre opbakning' end 'mere opbakning' efter en protest, der involverer ødelæggelse eller 'foregivelse' af ødelæggelse af kunst. Dét, Jens sagde i radioen var, at størstedelen af befolkningen 'enten kommer til at sympatisere mere eller i det mindste ikke bliver frastødt', og det stemmer overens med tallene i figur 4 i det omtalte studie," skriver Nødbremsen i et skriftligt svar og tilføjer:
"Hvis man summerer tallene, får man det resultat, at et flertal af de adspurgte enten ikke ændrer holdning eller støtter mere som respons til en protest, hvor der enten er ødelæggelse af kunst eller en 'foregivelse' af at ødelægge kunst."
Den udlægning af studiet køber Michael Mann ikke.
"De misrepræsenterer fuldstændig vores studie. Vi konkluder utvetydigt, at protester (red. som den på Statens Museum for Kunst) sandsynligvis skader klimaindsatsens sag," siger han.
Lav tilslutning til civil ulydighed
Undersøgelserne, som Nødbremsen sender, er lavet i udlandet. Hvis resultaterne havde talt for, at befolkningen støtter op om den slags klimaprotester, skal man være påpasselige med at overføre resultaterne til dansk kontekst.
Det fortæller Jonas Lieberkind, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i aktivisme blandt unge.
“Hvis studiet er lavet i for eksempel USA eller Frankrig, skal man huske, at det er en helt anden kontekst, man er i. Bare fordi det dur i forstæderne til Paris, er der intet belæg for, at det har samme virkning i Danmark,” siger han.
Ifølge Jonas Lieberkind er der i dansk kontekst ikke lavet spørgeskemaundersøgelser, der undersøger, hvordan befolkningen forholder sig til aktivisme som at kaste maling på et maleri.
“Men min fornemmelse er, at det vil der grundlæggende være modstand mod.”
Det hænger sammen, at der blandt unge i Danmark og generelt i Norden har vanskeligt med at identificere sig med protestsaktiviteter og civil ulydighed, som Nødbremsen demonstrerer.
“De unge vil typisk være ambivalente og sige, at det er godt, at der er nogen, der kæmper for en sag, men er det nu også den rette måde at gøre det på? Og jeg bryder mig faktisk ikke om, at man tager radikale metoder i brug. Det er standardsvaret i mange af de interviews, jeg har lavet med unge mennesker.”
Faktisk ser Jonas Lieberkind bemærkelsesværdige resultater blandt danske unge, når han sammenligner med andre unge rundt omkring i verden.
“I Danmark er der en bevægelse, hvor unge mennesker i faldende grad forventer at deltage aktivt. Det er ikke kun, når det gælder civil ulydighed. Det er også generelt i forhold til lovlige demonstrationer eller andre formelle politiske aktiviteter.”
Statens Museum for Kunst oplyser i øvrigt, "at selve maleriet var beskyttet bag en glasramme og ikke er blevet beskadiget. Dog blev den dekorative ramme beskadiget og vil kræve restaurering – omfanget af skaderne er endnu ikke kendt," skriver museet på Instagram.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
