På sociale medier som Facebook og Instagram kan man lige nu finde flere populære danske opslag om et nyt helseprodukt, som tilsyneladende har mirakuløse virkninger.

I opslagene kan man blandt andet læse, at produktet “smelter fedtet omkring organerne”, og at det er “nutidens mest unikke kosttilskud” og “ændrer alt.”

“En til to scoops per dag og du vil føle et højere energiniveau, du kan kontrollere dine cravings, og du vil også opleve mental klarhed,” står der også i et opslag.

Produktet med de mange påståede effekter hedder Zestal Trim og er et pulver-helseprodukt fra den amerikanske virksomhed Liv Labs. Det bliver solgt flere steder i Europa og altså også i Danmark. Salget sker hovedsageligt via privatpersoner og influencere, som firmaet blandt andet kalder for “brand partners”. 

I Danmark fungerer særligt Facebook som salgsplatform. Her deler sælgerne før- og efter-billeder og fortæller om deres rejse med helseproduktet.

I en Zestal Trim-pose er der til 30 serveringer, og prisen for en pose er mellem 800 til 1.000 danske kroner. I øjeblikket kan man kun købe to poser ad gangen på grund af den høje efterspørgsel, skriver firmaet på deres hjemmeside. Her fremgår det også, at man blot skal tage et scoop af pulveret om dagen, hvilket svarer til 4,2 gram.

Men der er ingen videnskabeligt evidens for, at Liv Labs og de danske "brand partners" kan holde, hvad det lover, siger flere forskere, som TjekDet har talt med.

Selve salget af produktet er ovenikøbet bygget op på noget, der ligner en pyramidestruktur. Og det kan være ulovligt, vurderer en forsker.

Foto: Skærmbillede af Facebook

Forbedring af muskelmasse og vægtregulering

På produktets officielle hjemmeside står der, at Zestal Trim kan bruges til vægtregulering, reducere fødevareindtag og “cravings” (spisetrang, red.), og at det skulle være appetit-undertrykkende.

Der står også, at det kan øge muskelmassen og fremme stofskiftet. Selvom man nederst på hjemmesiden kan læse, at “individuelle vægttab-resultater vil variere", må man altså forstå, at der næsten ingen grænser er for, hvor gavnlige effekter, Zestal Trim kan have.

Blandt de mest udbredte effekter, de danske facebook-brugere beskriver, er blandt andet vægttab, reduceret kropsfedt, mindre appetit, pænere hud, øget energi og bedre mentalt velvære.

Foto: Skærmbillede af Facebook

“Selv har jeg oplevet en helt fantastisk ro i kroppen, næsten ingen lyst til usunde cravings og så har jeg fået madro - jeg tænker ikke på mad og snacks mellem måltiderne. Min appetit er mærkbar mindre - og lysten til sundt større,” skriver en facebook-bruger.

“Nu har jeg selv drukket Zestal Trim i seks dage og i de seks dage har min energi været markant tiltagende for hver dag. Jeg har følt mig træt hele livet og i nogle perioder virkelig træt, men nu føler jeg ikke træthed på samme måde som før. Det for vildt, det er fantastisk, det er frihed,” skriver en anden facebook-bruger.

På bagsiden af pulverposen er der nævnt 12 ingredienser. De bliver betegnet som “naturens fineste ingredienser”. De samme 12 ingredienser listes på Zestal Trims hjemmeside, hvor de beskrives som "nøgleingredienser", og man kan læse, hvilke effekter de angiveligt hver især skulle have.

Men der står ikke noget konkret om, hvor meget af hvert enkelt ingrediens, der er i produktet. Der står blot, at de 12 ingredienser udgør 3,1 gram per scoop af pulveret, som det anbefales, at man tager en af per dag.

Andreas Fritzen, som er lektor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, er stærkt kritisk over for, at den mængde skulle have så store effekter, som virksomheden påstår.

“Det er svært at forestille sig, at en så lav daglig dosering skulle give betydelige fysiologiske effekter såsom vægttab, øget mæthed og øget energiforbrug”, siger han.

Han forklarer, at han ikke kan finde nogen sundhedsvidenskabelig evidens for, at Zestal Trim har de effekter i mennesker med de doseringer.

“Det er voldsomt, at firmaet klæder sig med alle de her effekter, når det ikke ser ud til, at der er lavet videnskabelige studier på produktet i mennesker,” siger han.

Primært dyrestudier

Når Andreas Fritzen går igennem ingredienserne i Zestal Trim og søger efter videnskabelige studier af deres effekter, så finder han primært studier i dyr, som har fået de enkelte ingredienser hver for sig.

“Studier i blandt andet mus har foreslået, at nogle af ingredienserne kan have de her effekter, som manglende appetit, men ofte har der været brugt meget store doser af enkelte af de her ingredienser, så det er ikke sammenligneligt”, siger Andreas Fritzen. 

I dyreforsøgene, som Andreas Fritzen henviser til, er der blevet givet konjugeret linolsyre - også kendt som CLA, oleoylethanolamid, dihydroberberin, chrompolynicotinat og fucoxanthin, som alle fremgår af ingredienslisten.

“CLA og oleoylethanolamid er i forskellige dyreforsøg foreslået til at inducere mæthed i hjernen og øge evnen til at forbrænde energi, men mængderne, der blev brugt i forsøget, var højere,” forklarer han.

Ser man mod påstandene om, at Zestal Trim kan øge muskelmassen, stammer udsagnet efter alt at dømme fra studier med CLA. Og det er faktisk testet på mennesker.

“Størstedelen af litteraturen finder ikke overbevisende effekt af CLA’s indvirkning på muskelmassen hos mennesker, mens enkelte studier viser, at det kan være med til at øge muskelmassen,” forklarer Andreas Fritzen.

Igen påpeger han dog, at der i studierne er givet højere, daglige mængder af CLA, end tilfældet et scoop af Zestal Trim, og at størstedelen af studierne altså ikke viser en effekt på muskelmassen. 

“Når man løber ingredienserne igennem og firmaets forklaringer af, hvad de kan, så kan man godt finde et eller andet tvivlsomt studie for de fleste af ingredienserne, som underbygger det, de skriver. Men det er ikke særlig god forskning, og forsøgene er sjældent lavet i mennesker - og sjældent i de doser, de foreslår,” understreger Andreas Fritzen.

Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmaci og farmakoepidemiologi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, bakker op om Andreas Fritzenens kritik.

“Det handler om at adskille den teoretiske effekt. Så længe der ikke foreligger kliniske effekter af en virksomheds helseprodukter, er der i udgangspunktet ikke dokumentation for påståede sundhedseffekter,” forklarer han.

Hvad med bivirkninger?

Også Dan Stærk, som er professor og institutleder for Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, er stærkt skeptisk over for produktet - særligt på grund af potentielle bivirkninger.

“Der er ikke lavet videnskabelige interventionsstudier af kosttilskuddet, altså randomiserede studier, hvor man måler effekten af kosttilskuddet i en gruppe mennesker sammenholdt med en gruppe mennesker, der har fået et placebopræparat. Dermed er der ikke dokumentation for de påståede effekter. Og for at gøre det værre, er der endnu dårligere styr på bivirkninger,” siger han og fortsætter:

“Produktet består af mange forskellige ingredienser, og man kan ikke forudsætte, at en enkelt ingrediens’ potentielle effekt vil være den samme i en kompleks blanding som denne”.

Når man blander forskellige ingredienser, kan de i sammenhæng nemlig forstærke eller svække hinandens effekter såvel som bivirkninger, forklarer Dan Stærk.

“En enkelt ingrediens’ potentielle effekter kan ikke bare lægges oveni en anden ingrediens’ potentielle effekter, hvilket man får indtrykket af, hvad virksomheden har gjort”.

Og den samme problematik gør sig gældende omkring bivirkninger, forklarer Dan Stærk.

“Bare fordi en enkelt ingrediens ikke har nogen bivirkninger, så kan den i sammenhæng med andre godt give bivirkninger. Noget firmaet bag produktet ville have opdaget, hvis de havde lavet videnskabelige interventionsstudier på produktet. Da dette ikke er tilfældet, vil jeg personligt holde mig langt væk fra produktet,” fastslår Dan Stærk.

I Zestal Trim-blandingen indgår der blandt andet træarten Guayusa. Firmaet skriver, at det indeholder koffein, men den præcise mængde af koffein eller de andre oplistede ingredienser optræder aldrig til fulde under varedeklarationen. Ifølge en administrator på en gruppe for produktet på Facebook indeholder en scoop af pulveret 200 milligram koffein. Det svarer til to en halv dåse af energidrikken Red Bull.

TjekDet har forsøgt at få indholdet af koffein bekræftet af Liv Labs, men de er trods flere henvendelser ikke vendt tilbage på vores forespørgsler.

Fødevarestyrelsen kigger på anmeldelser

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der kontrollerer og fører tilsyn med kosttilskud. På Fødevarestyrelsens hjemmeside står der, at kosttilskud ikke må reklamere for en effekt, som ikke er videnskabeligt bevist, mens reklamer og anprisninger heller ikke må vildlede forbrugerne.

Forbrugeranmeldelser, som TjekDet har søgt aktindsigt i, viser, at Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge netop Zestal Trim.

“Jeg kan oplyse, at Fødevarestyrelsen har modtaget et par anmeldelser vedrørende produktet Zestal Trim, som vi vil følge op på i forhold til, om der skulle være overtrædelser af fødevarereglerne,” skriver Christina Møller, der er specialkonsulent ved Fødevarerejseholdet, til TjekDet.

TjekDets aktindsigt i anmeldelserne viser, at de stammer fra forbrugere, der har set produktet i omløb på sociale medier, og som tvivler på produktets egentlige effekter.

Ulovlig salgsmetode?

Blandt de hundredvis af opslag på Facebook, hvor Zestal Trim lovprises for dets mange mirakuløse virkninger blandt danske forbrugere, er der særligt én detalje, som springer i øjnene.

Nederst i opslagene kommer der ofte en opfordring til at skrive en privatbesked til opslagets afsender, hvis man gerne vil vide mere om produktet eller få adgang til det.

Og det er der en helt særlig grund til.

Når man går ind på Zestal Trims hjemmeside for at købe produktet, bliver man nemlig spurgt om et såkaldt referral link (henvisningslink, red.). Det er de enkelte sælgeres eget salgslink, der gør, at sælgerne får en bid af salgsprisen, når personer, de har henvist, køber Zestal Trim.

Salg via henvisningslinks er ikke i sig selv ulovligt. Metoden indgår ofte som et element i multi-level marketing-virksomheders salgsstruktur, men også i såkaldte pyramidespil, som er ulovlige.

Firmaet bag Zestal Trim, Liv Labs, har selv nedfældet, hvordan salgsstrukturen (arkiveret her) og deres bonusprogram (arkiveret her) er strikket sammen. 

TjekDet har bedt Jan Trzaskowski, der professor i markedsføringsret ved Aalborg Universitet, om at give en vurdering af Liv Labs salgsstruktur.

“Der er ingen tvivl om, at salgsstrukturen er formet som en pyramide. Det er indiskutabelt. Men spørgsmålet er, om det er ulovligt i dette konkrete tilfælde,” lyder det fra Jan Trzaskowski.

For ham er der tegn på, at der tale om et pyramidespil. Han peger blandt andet på, at personer højere oppe i virksomheden tjener penge på, hvad dem længere nede i systemet sælger for.

“Men i sidste ende er det op til domstolene, om der er tale om et ulovligt pyramidespil,” forklarer han.

Mener du, at det er værd at få domstolene til at kigge på det her?

“Ja, det synes jeg ud fra de ting, jeg har set. Strukturen animerer til, at man skal rekruttere nogen, der skal sælge eller brande for en, og hvor man tjener penge på at rekruttere flere, der kan tjene penge, som så løber opad i pyramiden. På den måde begynder det at ligne et pyramidespil,” forklarer Jan Trzaskowski.

Der er særligt ét element af salgsstrukturen, som får alarmklokkerne til at ringe hos Jan Trzaskowski. På Liv Labs hjemmeside kan man se, at det koster lige under 170 kroner årligt at blive “brand partner” for virksomheden og sælge Zestal Trim.

“Hvis jeg skal have nogen til at sælge et produkt for mig, skal jeg jo normalt betale dem for deres arbejde. Her er det lige modsat, hvilket er hele tankegangen omkring pyramidespil,” siger Jan Trzaskowski. 

En tommelfingerregel går på, at hvis der ikke er salg af reelle produkter i sådan en type virksomhed, er der tale om et ulovligt pyramidespil. Men hvad betyder det så i dette konkrete tilfælde, hvor virksomheden rent faktisk sælger et fysisk produkt?

“Igen er det op til domstolene at vurdere spørgsmålet; er der tale om en reel salgsstruktur, hvor det går ud på at sælge produkter, eller er det, sagt i anførselstegn, en lidt for smart måde at lave et scam på?” siger Jan Trzaskowski.

TjekDet har forelagt forskernes kritikpunkter for Liv Labs samt en af de centrale sælgere af produktet i Danmark, men ingen af dem er vendt tilbage på vores forespørgsler.

TjekDet har flere gange tidligere faktatjekket påstande om forskellige helseprodukter og fødevarer, der påstås at have gavnlige sundhedseffekter. Vi har for eksempel faktatjekket påstande om, at mælkebøtter skulle kunne helbrede kræft, at aroniabær skulle have mirakuløse effekter på eftervirkningerne af blodpropper og at syrener kan beskytte mod både diabetes og demens. Du kan finde alle vores faktatjek om sundhed her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.