Påstande om valgsvindel i USA eksploderer
-
Falske påstande om forsøg på valgsvindel er eksploderet i den amerikanske debat forud for præsidentvalget den 5. november
-
Påstandene kan føre til splittelse og større voldsparathed i befolkningen, frygter eksperter
-
Flere valgsteder har implementeret nye sikkerhedsforanstaltninger som skudsikre veste, overvågningskameraer og snigskytter
-
Alligevel vælger valgtilforordnede at trække sig fra arbejdet for både deres egen og familiens sikkerhed
“Jeg stoler ikke på resultaterne fra valget i 2020”.
Sådan siger den pensionerede skolelærer fra Nevada, Mary Jane Zakas, til nyhedsbureauet AFP.
Og hun er ikke alene om den holdning. Meningsmålinger viser, at mere end en tredjedel af amerikanerne tvivler på valgsystemets troværdighed.
Det ses også i høj grad på sociale medier, hvor mængden af konspirationsteorier og misinformation relateret til valgsystemet er blusset op. På tværs af stater og politiske fløje har det har skabt en fjendtlig stemning, som ifølge eksperter er en konkret trussel mod de demokratiske institutioner i USA.
“Det er ikke sundt for et politisk system, at der er knyttet tvivl og skepsis til en af de helt centrale søjler i demokratiet, nemlig valghandlingen. Det indikerer, at der er fundamentale problemer i forhold til den politiske tillid i det amerikanske demokrati”, siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i misinformation, polarisering og vælgeres tillid til det amerikanske politiske system.
Cindy Elgan er amtssekretær og med til at optælle stemmer i Esmeralda Country i staten Nevada. Hun har personligt oplevet, hvordan tilliden til valgsystemet har ændret sig siden 2020, hvor tidligere præsident Donald Trump nægtede at erkende valgnederlaget til demokraten Joe Biden.
Hun oplever, at folk i hendes nabolag ser hende som en fjende og del af en større bevægelse, som vil stjæle valget fra Trump.
“Jeg kan ikke bebrejde dem for at være passioneret omkring deres land. Men det er skadeligt for demokratiet”, siger Cindy Elgan til AFP.
“Der er så mange måder at snyde på”
De falske påstande, som har floreret op til valget, spænder bredt. Nogle af dem kan spores tilbage til de tidligere valgkampe, mens andre er nyopståede. Men de hviler stort set alle på samme udgangspunkt, som skolelæreren Mary Jane Zakas siger til AFP:
“Der er så mange måder at snyde på. Der er matematiske formler, der kan ændre din stemme. Der er ting som kan vende det hele.”
Virksomheden Dominion Voting Systems, der producerer og sælger optællingsmaskiner, har flere gange været omdrejningspunkt for spekulationer om valgfusk efter valget i 2020, hvor nogle mente, at stemmer var gået tabt eller blev “byttet” om. Det førte til et sagsanlæg mod Fox News, der havde udbredt rygterne om, at Dominion Voting Systems skulle have medvirket til valgsvindel. Sagen blev i 2021 afsluttet med et forlig, hvor Fox News gik med til at betale 787 millioner dollars til Dominion Voting Systems.
Men også under den verserende valgkamp har virksomheden været genstand for påstande om valgsvindel.
Blandt andet har der på X og Facebook floreret et billede af, at Dominion Voting Systems skulle have skiftet deres logo og slogan. Det “nye” logo skulle hentyde til, at de vil ændre i stemmerne fra røde - Republikanernes farve - til blå - Demokraternes farve - og derved frarøve Donald Trump valgsejren.
Foto: Skærmbillede af facebookopslag
Ifølge Reuters florerede samme billede ved valgkampen i 2020. Dengang sagde Dominions vicepræsident for offentlige anliggender, Kay Stimson, til faktatjekmediet CheckYourFact, at ‘det er et manipuleret billede af virksomhedens logo. Det påståede slogan er også falsk og er aldrig blevet brugt af virksomheden.’
Dominion Voting Systems har nu igen i et opslag på X måttet afvise påstanden om, at deres logo og slogan skulle være ændret op til valget. De linker også til deres hjemmeside, hvor de har uddybet fakta om virksomheden, og hvordan de opererer.
En anden gennemgående fortælling går på, at republikanske stemmesedler bliver destrueret til fordel for Demokraterne. Blandt andet er der delt en video af stemmesedler, der rives over i Pennsylvania. Både PolitiFact og AFP har faktatjekket videoen, og konkluderet, at den er falsk. FBI har stemplet videoen som russisk propaganda.
Proceduren for stemmeafgivelse har også ledt til en række påstande om, hvordan man kan omgå systemet og eksempelvis afgive stemme mere end én gang. Reuters har blandt andet lavet et faktacheck af et billede, som angiveligt skulle vise en stemmeseddel fra Maine med mulighed for at afgive seks stemmer på samme seddel. Men billedet er i første omgang delt som satire, der nu deles udenfor den rette kontekst.
Foto: Skærmbillede af facebookopslag
I weekenden gik en video desuden viralt (arkiveret her), hvor en haitiansk immigrant hævder, at han angiveligt har stemt flere gange i Georgia. Brad Raffensperger, som er statssekretær i Georgia, stemplede hurtigt videoen som falsk, og efterretningstjenesten har siden fastslået, at videoen er fremstillet af russere som en del af deres propagandakampagne. Det skriver AFP Fact Check og AP.
🚨 #BREAKING : ILLEGAL HAITIAN MIGRANTS VOTING MULTIPLE TIMES IN THE GEORGIA ELECTION. ELECTION FRAUD IN PLAIN SIGHT. pic.twitter.com/cnrZQhzJui
— O/I 🛜 (@OperatorIntel) October 31, 2024
Videoen her skulle angiveligt bevise, at vælgere kan stemme flere gange - og at de stemmer på Demokraterne for at frarøve Republikanerne sejren. Video: X
Derudover er der delt flere påstande om, at der i staten Michigan er optalt flere stemmer, end der er stemmeberettigede indbyggere, fordi samme person blev registreret på flere adresser. Michigans udenrigsminister har siden været ude og understrege, at der kun er optalt én stemme per vælger, og at den fejl, som tidligere var i systemet, nu er rettet.
Der er også blevet påstået fejl og mangler ved stemmemaskinerne i de amerikanske stater, som skulle have ført til forkerte valgresultater. Det er blandt andet blevet påstået, at stemmemaskiner i Georgia ændrer stemmer. Og i Illinois skulle en stemmemaskine være gået i stykker og derfor ikke tælle stemmer korrekt.
De fleste påstande om valgsvindel involverer svingstaterne, som igen ved dette valg har afgørende betydning for, hvem af kandidaterne der i sidste ende løber med sejren.
Valgsvindelsrygter vil fortsætte uanset resultatet
Spørger man eksperter, er der ikke grund til at tro, at der vil blive fusket med stemmerne, når præsidentvalget skal afgøres tirsdag nat dansk tid. Professor Jørn Brøndal fra Syddansk Universitets Center for Amerikanske Studier mener, at påstået valgsvindel i højere grad er politisk motiveret, end at det handler om at afsløre valgsvindel.
Michael Bang Petersen forklarer, at valgsvindelsrygter er blevet en central del af moderne politisk historie i USA. Ifølge ham er beskyldningerne om valgsvindel primært noget, der kommer fra højrefløjen:
“Det er en måde at miskreditere det amerikanske politiske system, fordi dele af højrefløjen generelt har en lavere tillid til det politiske system”, siger Michael Bang Petersen.
Faren ved misinformation om valgsvindel er, at det kan være med til at mobilisere folk, som man så det ved stormen på Kongressen 6. januar 2021. Rygterne kan fungere som pretext - eller påskud - til at handle på en bestemt måde, forklarer Michael Bang Petersen.
Jørn Brøndal og Michael Bang Petersen er enige om, at hvis Donald Trump løber med sejren, så bliver fortællingen, at det er sket på trods af demokraternes ‘forsøg på at svindle’. Mistilliden til det politiske system og valghandlingen vil fortsat være tilstede. Det trækker ifølge Jørn Brøndal tråde til amerikansk historie, hvor der tilbage i tiden har været tilfælde af valgsvindel, og hvor rygterne sidenhen har levet videre og i dag aktivt bruges af Donald Trump.
“Jeg er stensikker på, at uanset hvem der vinder præsidentvalget i 2024, vil Trump hævde, at han vandt,” siger Jørn Brøndal.
Hvis Kamala Harris vinder valget, er Michael Bang Petersen og Jørn Brøndal enige om, at fortællingen om valgsvindel vil blive yderligere forstærket. Især nu hvor nogle af de seneste meningsmålinger tyder på, at Donald Trump vil vinde.
Skudsikre veste, overvågning og snigskytter
Den øgede mængde desinformation har ikke alene en betydning for den demokratiske proces. Den har også bidraget til en mere fjendtlig stemning.
Det amerikanske Center for Valg og Stemmeinformation har undersøgt, hvordan de ansatte selv oplever situationen omkring valget. Her fortæller en fjerdedel, at de har været udsat for chikane eller trusler i perioden fra 2020 til 2022. Det skriver AFP.
Flere valgsteder har implementeret nye sikkerhedsforanstaltninger som skudsikre veste, overvågningskameraer og snigskytter. Alligevel vælger valgtilforordnede at trække sig fra arbejdet for både deres egen og familiens sikkerhed.
"I visse stater har de modtaget post med forskellige stoffer i. Nogle af dem var fentanyl. En af dem var methamphetamin,” fortæller Tammy Patrick, som er valgtilforordnet og medlem af National Association of Election Officials.
De valgtilforordnede har derfor været nødsaget til at indtage modgift for ikke at blive påvirket. Det fortæller hun til AFP.
Både Jørn Brøndal og Michael Bang Petersen er bekymrede for, hvad der kan ske i kølvandet på valgresultatet, da retorikken og rygterne kan føre til en større voldsparathed.
“Vi har at gøre med en situation, hvor USA befinder sig i, hvad jeg kalder, ‘kold borgerkrig’. Det vil sige, at den demokratiske debat hen over midten er stort set brudt sammen i USA,” siger Jørn Brøndal.
Michael Bang Petersen forklarer, at en af de store forskelle på valget i 2020 og nu er, at det efter alt at dømme er Donald Trumps sidste valgkamp, hvorfor stemningen blandt Trump-støtter er særligt tilspidset.
“De meget meget centrale Trump-støtter kan opleve, at det er sidste gang, de kan få Trump som præsident.”
TjekDet følger udviklingen i mis- og desinformation i og om den amerikanske valgkamp tæt. Du kan læse vores tidligere artikler om valgkampen her eller løbende følge med, når vi anbefaler faktatjek fra vores amerikanske kollegaer her.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.